< Apostelenes gerninger 11 >
1 Men Apostlene og de Brødre, som vare rundt om i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde modtaget Guds Ord.
Judah ram thung kaawm e gunceinaw hoi hmaunawnghanaw ni Jentelnaw ni Cathut lawk a dâw awh toe tie a thai awh.
2 Og da Peter kom op til Jerusalem, tvistedes de af Omskærelsen med ham og sagde:
Hahoi teh Piter ni Jerusalem kho a pha toteh vuensom ka a naw ni ahni teh a pathoe awh.
3 „Du er gaaet ind til uomskaarne Mænd og har spist med dem.‟
Nangmanaw vuensom ka a hoeh e naw koe na kâen awh teh na canei awh telah yon a hnei awh.
4 Men Peter begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng og sagde:
Hahoi teh Piter ni hote a konglamnaw kahawicalah buet touh hnukkhu buet touh a dei pouh.
5 „Jeg var i Byen Joppe og bad; og jeg saa i en Henrykkelse et Syn, noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig.
Joppa kho ka ratoum navah vision ka hmu. Hni kalenpui buet touh a takin pali touh kaawm e kalvan lahoi kabawt e ka hmu teh ka teng vah a pha.
6 Jeg stirrede paa den og betragtede den og saa da Jordens firføddede Dyr og vilde Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Athung vah kahawicalah ka khet teh talai van e a khok pali touh e moithangnaw, sarangnaw, a vawn hoi kâva e naw hoi tavanaw hah ka hmu.
7 Og jeg hørte ogsaa en Røst, som sagde til mig: Staa op, Peter, slagt og spis!
Hahoi lawk buet touh ka thai. Piter thaw nateh, thet haw, hahoi teh cat loe, na ti pouh.
8 Men jeg sagde: Ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget vanhelligt eller urent i min Mund.
Hatei, kai ni coung thai mahoeh Bawipa, bangkongtetpawiteh, kathounghoehe hno teh ka kâko dawk kâen boihoeh ka ti pouh.
9 Men en Røst svarede anden Gang fra Himmelen: Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!
Hatnavah apâhni lah kalvan hoi e a lawk teh Cathut ni a thoungsak e nang ni thoung hoeh tet hanh a ti.
10 Og dette skete tre Gange; saa blev det igen alt sammen draget op til Himmelen.
Hettelah vai thum touh thung ati hnukkhu hotnaw pueng teh kalvan lah bout a tawm.
11 Og se, i det samme stode tre Mænd ved det Hus, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig fra Kæsarea.
Hat navah, Kaisarea kho lahoi kai koe a patoun e tami kathum touh kai ka onae im hmalah a kangdue awh.
12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaa med dem uden at gøre Forskel. Men ogsaa disse seks Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Hus.
Hatnavah Kathoung Muitha ni oupvoutnae awm laipalah ahnimouh hoi rei cet lawih telah na ti pouh. Hete hmaunawngha taruk touh hai kai hoi rei a cei awh teh kaimouh teh ahni im ka kâen awh.
13 Og han fortalte os, hvorledes han havde set Engelen staa i hans Hus og sige: Send Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter hente!
Hote tami ni kalvantami ni ahnie imthungkhu a kangdue teh Joppa kho lah tami patoun nateh Piter tie Simon hah kaw loe.
14 Han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og hele dit Hus skal frelses.
Ahni ni nangmouh imthungkhu abuemlah rungngang lah na o awh nahanlah a hmu e hah na dei pouh han ti teh a hmu e hah kaimouh koe a dei.
15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Helligaand paa dem ligesom ogsaa paa os i Begyndelsen.
Hahoi teh tang ka dei teh, Kathoung Muitha teh ahmaloe maimae lathueng a pha e patetlah ahnimouh lathueng hai a pha van.
16 Og jeg kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han sagde: Johannes døbte med Vand, men I skulle døbes med den Helligaand.
Hatnavah Jawhan ni tui baptisma a poe. Nangmouh teh Kathoung Muitha dawk baptisma na hmu awh han telah Bawipa ni a dei e lawn ka pouk.
17 Naar altsaa Gud gav dem lige Gave med os, da de troede paa den Herre Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?‟
Hat torei teh, Cathut ni Bawipa Jisuh Khrih ka yuem e nangmouh na poe e poehno patetlah, ahnimouh haiyah a poe van dawkvah, bangtelah vai khuet ka rakhout thai toung va telah atipouh.
18 Men da de hørte dette, bleve de rolige, og de priste Gud og sagde: „Saa har Gud ogsaa givet Hedningerne Omvendelsen til Liv.‟
Ahnimouh teh hote lawk a thai navah sairasuepcalah ao awh. Hathnukkhu Cathut a pholen awh teh Cathut ni hringnae dawk pha sak lah kaawm e pankângainae phunglawk hah Jentelnaw koe haiyah a poe toe titeh a dei awh.
19 De, som nu vare blevne adspredte paa Grund af den Trængsel, som opstod i Anledning af Stefanus, vandrede om lige til Fønikien og Kypern og Antiokia, og de talte ikke Ordet til nogen uden til Jøder alene.
Stiven rektap kecu dawk kâkapek awh e naw teh, Phoenicia ram koehoi saipras tuilum hoi Antiok kho totouh a cei awh. Ahnimouh teh Judah miphun dei laipalah, api koehai kamthang lawk teh dei awh hoeh toe.
20 Men iblandt dem var der nogle Mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia og talte ogsaa til Grækerne og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesus.
Hatei, Saipras hoi Grik kho e tami a tangawn ahnimouh koe a bawk teh Antiok kho a cei awh. Grik lawk ka dei e Judahnaw koe haiyah a dei pouh teh Bawipa Jisuh e kamthang kahawi teh a dei awh.
21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal blev troende og omvendte sig til Herren.
Bawipa e thaonae kut teh ahnimouh hoi rei ao dawkvah, tami moikapap ni a yuem awh teh Bawipa koe a kâthung awh.
22 Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øre, og de sendte Barnabas ud til Antiokia.
Ahnimae kamthang teh Jerusalem kaawm e kawhmoun ni a thai navah, Barnabas hah Antiok kho cei hanlah a patoun awh.
23 Da han nu kom derhen og saa Guds Naade, glædede han sig og formanede alle til med Hjertets Forsæt at blive ved Herren.
Barnabas a pha teh, Cathut e lungmanae a hmu torei teh a lunghawi, ahnimanaw hanlah yuemnae lahoi Bawipa koe pou kâhnai hanelah tha a poe teh a hroecoe.
24 Thi han var en god Mand og fuld af den Helligaand og Tro. Og en stor Skare blev ført til Herren.
Bangkongtetpawiteh, ahni teh tami kahawilah ao dawkvah, Kathoung Muitha hoi thoseh, yuemnae hoi thoseh, kakawi e lah ao. Hatnavah tami moikapap Bawipa dawk a kâthung awh.
25 Men han drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og da han fandt ham, førte han ham til Antiokia.
Barnabas teh Tarshish kho a cei teh, Sawl hah a tawng.
26 Og det skete, at de endog et helt Aar igennem færdedes sammen i Menigheden og lærte en stor Skare, og at Disciplene først i Antiokia bleve kaldte Kristne.
A kâhmo toteh Antiok khovah a thokhai teh kum touh thung kawhmoun hoi a kamkhueng awh teh tami moikapap a cangkhai awh. Antiok khovah ahnukkâbangnaw hah Khristennaw telah hmaloe a kaw awh.
27 Men i disse Dage kom der Profeter ned fra Jerusalem til Antiokia.
Hatnae tueng dawkvah Jerusalem hoi Antiok khovah profetnaw a cei awh.
28 Og en af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hungersnød over hele Verden, hvilken ogsaa kom under Klaudius.
Ahnimouh thung dawkvah Agabus tie ni a kangdue teh, talaivan pueng dawkvah takang kalenpounge a tho han telah muitha lahoi a pâpho. Hote takang teh Kalawdias siangpahrang a tawk nah a tho.
29 Men Disciplene besluttede at sende, hver efter sin Evne, noget til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
Hatnavah a hnukkâbangnaw ni a tithai awh e patetlah kabawp hanelah lengkaleng a tâcokhai awh.
30 hvilket de ogsaa gjorde, og de sendte det til de Ældste ved Barnabas's og Saulus's Haand.
Ahnimouh ni hottelah a tâcokhai e hah Barnabas hoi Sawl koehoi patuen kacuenaw koe a patawn awh.