Apostelenes gerninger 10
1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
Kaisaria lo Kornelias vnam nyi ako dooto, Hv Rom sipai rejiment gv kiapten bv rito, um “Italian rejiment” vla minto.
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
Hv dormo nyi ako; hv okv ninyigv vpin mvnwng ngv Pwknvyarnvnyi kumnvjoonv go. Hv Jius nyi heema nvnga ka kaadur nvgo okv Pwknvyarnvnyi kumbwng nvgo.
3 han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: “Kornelius!”
Alu logo lo arium gv gunta aom rilo hv nyikrwgo kaato, hv pvbwngvrwngbv kaato Pwknvyarnv gv nyidogindung go aala okv ninyia minto, “Kornelias!”
4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: “Hvad er det, Herre?” Han sagde til ham: “Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
Hv nyidogindung nga busula kaadi chinchi to okv minto, “Tamsarnv, si oguv?” Nyidogindung ngv mirwkto, “Pwknvyarnv noogv kumnam okv jilakrumlak nama alvbv mvngdu, okv nam mirwk sudubv mvngdu.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
Okv vjak Joppa lo nyi meego vngmuto nyi daadwvrw rungnv go vkvgv aminv Saimon Pitar kv.
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.”
Hv apin mvnv Saimon vnam, svmasa agum lo naam doonv gvlo nyen bv rila doodu.”
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
Vbvrikunamv nyidogindung ngv vnglintoku, okv Kornelias ninyigv naam gv nyira anyigo okv sipai ako, nyi dormo lo doonv ako, hogv akonv vv ninyigv atubogv lokv kaaria tarianvgo to.
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
Hv ogugo ripvdw bunua mimpa toku okv bunua Joppa lo vngmu toku.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
Alu logo nvnga, bunu lamtv bv vngdungto okv Joppa gv nvchilo aari nga, donyitabv nga Pitar kumbv naam namwng aulo chaato.
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
Hv kano toku okv ogugo dvnwng toku; vdwlo dvnam nga mvdung la ripv nga, hv nyikrwgo kaato.
11 og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
Hv nyidomooku gv agiya kokko dubv kaapato okv ogu ako vji jvbor bortvnv aingbv kaanv go atung tungpi nga kvlum tola sichingmooku bv oolu dubv kaapa toku.
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Hoka piakarnv svnwngsvmin nvgwng nvngv dooto, okv mootum pvta ngvka.
13 Og en Røst lød til ham: “Staa op, Peter, slagt og spis!”
Vlvgo ninyia minto, “Pitar, gudungto; mvkitvla okv dvvto!”
14 Men Peter sagde: “Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.”
Vbvrikunamv Pitar mirwksito, “Ahtu, vbv makv! Ngo oguguka darmanv okv darwk manv go dvka mapvnv.”
15 Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: “Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!”
Ninyia lvkodv vlvgo mindvto, “Pwknvyarnv gv darwk pvnvkv vnama no darwkmanv gubv miyoka.”
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
So si lvom go rito, okv vbvrikunamv um nyidomooku bv naakur chaatoku.
17 Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
Pitar nyikrw kaanama lamrw palaku si ogugubvri vla mvngla doori lo, ho Kornelias gv vngmunam nyi mvnwng ngv Saimon gv naam am chintoku, okv bunu vdwv vjak agi peelv ho daknyato.
18 Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
Bunu gokto okv tvvka nyato, “So si Saimon Pitar vnam nyen ako dopvre?”
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: “Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
Pitar vjv gubv ninyigv nyikrw kaanama ogugubvri mvngla chindubv rito, Darwknv Dowv minto, “Tvvriato! soka ka nyi aom go nam makar kardu.
20 men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.”
Vkvlvgabv gudung toku okv pvkwng bv ito, bunua lvkobv vngdubv mvngram mabvkv ngo bunua kanam la vngmu pvnv.”
21 Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: “Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?”
Vkvlvgabv Pitar itoku okv nyi vdwa minto, “Nonugv makar nam nyiv ngookv. Nonu ogu mvlwk pvnv?”
22 Men de sagde: “Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.”
“Kiapten nyigam Kornelias ngonuam kanam pvnv,” bunu mirwksito. “Hv alvnv nyi ako Pwknvyarnv ninyia kumnvjonv go okv Jius nyi mvnwng ngv ninyia kaibv mvngdv nyadunv. Pwknvyarnv gv nyidogindung ako ninyia minto ninyigv naam lo nam goktokv vla, vkvlvgabv noogv minama ninyia tvvmu dubv.”
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
Pitar nyi vdwa arwngbv goklwkto okv bunua ho ayu miyayala yupmuto. Logo nvngaku hv gwngrapsingrap tokula okv bunugv lvkobv vngtoku; okv mvngjwngnv meego Joppa lokvka ninyia lvkobv vngming gvvtoku.
24 Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
Alu logo nvngaku hv Kaisaria lo vngchi toku, okaku ogolo Kornelias ninyia kaaria la, ninyigv agungaram vdwa lvkobv doobam la dooto kudw okv ajin vdwa ninyigv goknam dvdv nga lvkobv doobam toku.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
Pitar arwngbv aatv ringa, Kornelias ninyia kaarwk sito, okv ninyigv lvpalo gupba la okv ninyigv kaagia guplwkto.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: “Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.”
Vbvritola Pitar ninyia svdungto. Hv minto; “Dakrapto, Ngooka nyi ngvmabv.”
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
Pitar Korneliasnyi gaam japmi sila hv naam arwng bv aatoku, ninyia hoka nyi achialvgo dopam dubv kaapato.
28 Og han sagde til dem: “I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
Hv bunua minto, “Nonu atubongv alvbv chinsu pvnvpv ho Jentail vdwa lvkobv kaarwk okv ribam mabvkv vla Jius bunugv ridungsingdung lo mindu. Vbvritola Pwknvyarnv nga kaatamdo ho yvvnyiv darwkmanv jeka okv kasingkanyak jeka ngo alvmakv vla mare.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?”
Okv vkvlvgabv no vdwlo nyi kanamla ngo gvlo vngmuto, ngo oguguka ma vla mvngnam kamabv aapvnv. Ngo nam tvvkadu, vbvrikunamv, no ngo gvlo ogubv nyi kanam la vngmu pvnv?”
30 Og Kornelius sagde: “For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
Kornelias minto, “Soogv dw so vjak alu loum go vngro pvkua ho ngo atugv naam soka arium gv gunta aom baji lo kumdungla doosuto. Dvminmabv nyi go vji yapung tojinv gvvtola ngoogv habolo dakto
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
okv minto: ‘Kornelias! Pwknvyarnv noogv kumnam am tvvpato okv noogv nyi am jinamrungnama kaapa duku.
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
Nyi go Joppa lo vngmuto ho ninyigv lvgabv aminv Saimon Pitar vnamgo. Hv Saimon apin mvnv, svmasa adarlo doonv gv naam lo nyen bv doopv.’
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.”
Okv vkvlvgabv ngo vjakpigobv noogv lvgabv vngmu pvnvkv, okv no so alvrungbv aalwk jipv. Vjv ngonu mvnwng ngv Pwknvyarnv gv dooku si doodu, Ahtu ogugo ritokv vla nam mimpv kudw um minama tvvbv doyala doodunv.”
34 Men Peter oplod Munden og sagde: “Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
Pitar japrap toku: “Vjv ngo mvngdw kunamv so si jvjv ngv Pwknvyarnv nyi mvnwng nga akin gubv mvngla ridunv.
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
Yvvdw ninyia kumnvjoonv ngv okv alvbv ridu singdunv vv ninyia turwk sunam gubv ridunv, hv ogolokv ogunv nyi haalung gubv rijeka.
36 — det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
Nonu chindu hv doina Israel nyi vdwlo jilwk kunama, mvnwng gv Ahtu Jisu Kristo gv Alvnv yunying nga japji kunama.
37 I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
Nonu chinyado Israel gv kvvdw mvnwng so kaibv dunamlamnam go rikunama, Galili lo riraptoku Jon gv baptisma gv lvgabv japjiro koching bv.
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
Nonu Najaret gv Jisunyi chinyado okv Pwknvyarnv ninyia oguaingbv Darwknv Dowv okv jwkrw nga jiku nama. Hv mooku mvnwng lo vngyik kartoku, alvnv rikarto okv Uyuvram gv arwnglo doonv mvnwng aka mvpu karto, ogulvgavbolo Pwknvyarnv ninyia lvkobv dooming gvvto.
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
Hv ogugo Israel gv kvvdw lo okv Jerusalem so ripvkudw ngonu mvnwng ngv ho mvnwng nga tvvriakaaria kunama japyariya yajikunv. Vbvrikunamv bunu ninyia daapo lo kali lokv sidukubv takki toku.
40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
Vbvritola Pwknvyarnv ninyia alu loum koching lo sikunvnga turkur motoku okv ninyia kaapa modubv mvtoku,
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
nyi mvnwng nga kaatam ma, vbvritola Pwknvyarnv gv darlin pvvnam kaarianv mvngchik amwng, hv sipikula turkurro koching bv ninyigv lvkobv ngonu ninyia lvkobv dvbamtvngbam kunam ngv.
42 Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
Okv hv ngonua yunying ngam nyi vdwlo japkar dubv kanamto okv Pwknvyarnv gv darlin kunam angv turnv okv sikunv vdwgv jwngyadaya yanv gubv.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.”
Nyijwk mvnwng ngv ninyigv lvkwng lo japto, vbv minjito yvvdw ninyia mvngjwng dunv vv ninyigv amin jwkrw lokv vkv rimur am mvngnga jiriku.”
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
Vdwlo Pitar gv japdung rilo, Darwknv Dowv ilwkjito mvnwng gvlo yvv ninyigv doina tvvla doonv vdwa.
45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
Joppa lokv Pitarnyi lvkobv aanv Jius nyi mvngjwngnv vdwv Pwknvyarnv gv Jentail vdwaka Darwknv Dowa jilwk nama kaapatola lamrw pakunam.
46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
Ogulvgavbolo bunu bunua akusubv japdubv okv Pwknvyarnv gv kainama hartv dubv tvvnyato. Pitar japrapto:
47 Da svarede Peter: “Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?”
“So nyi vdwsi Darwknv Dowa paapvku, ngonu gvka paakunam aingbv. Vbvrikunamv, nyigonv, bunua isi lo baptisma nama dubv mintor nyuji kunv?”
48 Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
Vkvlvgabv hv bunua Jisu Kristo gv amin bv baptisma naadubv mintoku. Vbvrikunamv bunu ninyia bunugv lvkobv alu lonyiloum go doomin gvdubv kooto.
