Apostelenes gerninger 10
1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
Caesarea khuo mi inkhat a riming Cornelius an ti, “Rom râlmi pâl raza-ruoipu a oma” maha Italy râlmi an ti ngâi.
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
Ama hah Pathien biek mi ania, ama leh a insûng mingei nâm anrêngin Pathien lei biek ngâi an ni. Judangei lâia inriengngei sanin asân ranak a song ngâia, Pathien kôma khom chubai a tho bang ngâia.
3 han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: „Kornelius!‟
Sûnkhat chu chonûk dâr thumin inlârna inthârlak a mua, Pathien vântîrton inkhat a kôm ahong lûta, “Cornelius!” a hong tia.
4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?‟ Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
Cornelius'n ama hah a en ngita, a chia, “Pu mahi imo?” a tia. Vântîrtonin a thuona nu chubaithona le nu lungkhamna sinngei hah Pathien'n a râisânna nang a thuon rang ke ani zoi.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
Atûn Joppa khuoa mi tîr inla, mi inkhat a riming Simon Peter an ti hah hong min koi roh.
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.‟
Savun sin ngâipu Simon ina a tunga, a in chu tuikhanglien panga aom a tia.
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
Hanchu vântîrton hah a rot suole, Cornelius'n a tîrlâmngei mi inik le râlmi inkhat, Pathien biek ngâi a tîrlâma a mang ngâi a koia.
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
A mu le a riet murdi a ril zoiin chu Joppa khuoa se rangin a tîra.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
Anangtûka an sea, Joppa khuo kôl an tungin chu, Peter hah chubaitho rangin sûna inchunga a kala.
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
A von a châm sabaka, bunêk rang a nuoma hannisenla nêk rang a mintuo lâitakin inlârna a mua.
11 og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
Invân in-ongin puon lienpa arikil minlia inthung invân renga nuoia juong chum a mua.
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
Ha sûng han sa ake minli jât tamtakngei le rama vângei an omna, a rôpa intolngâi ngei.
13 Og en Røst lød til ham: „Staa op, Peter, slagt og spis!‟
A kôm han rôlin, Peter, “Inthoi roh; that inla sâk roh!” a tia.
14 Men Peter sagde: „Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.‟
Hannisenla Peter'n “Pumapa nimak! ânthiengloi le porinche ite sâk ngâi mu ung” a tia.
15 Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: „Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!‟
Rôl han avêlin a kôma, “Pathien'n ânthieng zoi a ti hih nangman ite ânthiengloiin mindon no roh,” a ti nôka.
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
Ha anghan, voithum ajuong oma, masuole chu invân tieng lâk paiin a om nôk zoi.
17 Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
Hanchu, Peter'n inlârna a mu hah a mindonna chang riet loiin a om lâitak han, Cornelius mi tîr ngei hah Simon in rekelin mokot kôla an lên dinga.
18 Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
Mahin Simon Peter a tung mo? tiin an rekela.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: „Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
Peter'n inlârna ai mu hah a mindon lâitakin, Ratha'n a kôma, “Rangâi roh! Mi inthumin nang an rok.
20 men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.‟
Masikin inthok inla chum roh, ite kamâm loiin jûi ngei roh, anni hah ko hongtîr ngei ke” a tia.
21 Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: „Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?‟
Masikin Peter hah a chuma, an kôm han, nin rokpu hah “Keima ki ni, imo nin hongna abi?” a tia.
22 Men de sagde: „Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.‟
Anni han, “Râlmi raza ruoipu Cornelius mi hongtîr ani. Ama hah mi sa Pathien biek ngâi mi le Juda mi murdi'n mirit an tho ngâi mi ania. Pathien vântîrtonin nangma hah a ina koi rangin a tipea, no chongril rangâi rangin” an tia.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
Ha mingei hah a koi lût ngeia, a min riek ngeia. Anangtûka ânthoka anni ngei leh, Joppa khuo iempu senkhat ngei le munkhatin an sea.
24 Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
Anangtûk nôka chu Caesarea khuo an tung zoia, Cornelius han a sûngsuokngei le a ruolngei a koibûma, Peter ngei an lei ngâk chiena.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
Hanchu Peter ava lût rangtôn Cornelius'n a lei dônna, a ke bula khûkinbilin chubai a mûka.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: „Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.‟
Aniatachu Peter'n ama hah a kaithoia, “Inding roh, kei khom miriem dên ke ki ni,” a tia.
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
A kôm chong pumin insûnga a lûta, mi tamtak intûp ngei hah ava mua.
28 Og han sagde til dem: „I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
An kôm han, “Juda mîn, Juda mi niloi pan rang le inloppui rangin Juda balamin phal mak ti nangni rengin nin riet. Hannirese, tute inthiengloi le annima ke be loina rangin Pathien'n mi min mu ani.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?‟
Masika han mi nin hong min koia han, ite makhal viet loiin ko hong kelen ani. Masik han nangni ki rekel imo mi nin hong koina bi?” a tia.
30 Og Kornelius sagde: „For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
Cornelius'n a kôma, “Atûn zora tena hin sûnthum ani zoi. Chonûk dâr thum vêlin ki ina chubai ko thoa; harenghan mi inkhat puon chêk invo ka makunga a juong indinga.
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
‘Cornelius! Pathien'n nu chubaithona a riet zoi, nu lungkhamna sin ngei khom a riettit.
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
Masikin Joppa khuoa mi tîr inla Simon Peter hong min koi roh, ama hah tuikhanglien panga savun sin ngâipu Simon ina a tung ani’ a tia.
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.‟
Male han no kôm mi ko hongtîr kelena; no hong hih râisân aom sabak. Pumapa'n chongril ranga nang a pêk riet rangin atûn hin Pathien mitmu'n kin rêngin kin om ani hi,” a tia.
34 Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
Peter a hong chonga hi anghin a tia: “Pathien'n jâttin le namtin in-angsara a en ti ki riet minthâr zoi.
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
Namtin lâia tukhom ama iema sin asa thopu murdi chu ama khôk thei mi anni ngâi.
36 — det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
Ama'n, mi murdi Pumapa, Jisua Khrista han Israel mingei kôma rangin inchamna râisânna Thurchi Sa chu a juong mintunga.
37 I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
John'n Baptis roi a ril suole Galilee ram renga a phuta, Judea ram pumpuia a roi a chongril hah nin lei rieta.
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
Nazareth Jisua chu Pathien'n Ratha Inthieng le sinthotheinân min silin, Pathien han a ompui tita, sin sa thoa muntina a chai lâihan Diabol dûkmintong murdi ngei a mindama.
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
Judea ram le Jerusalema a sintho murdi rietpuipungei kin ni, ama hah Khrosa jêmdelin an that ani.
40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
Hanniresea, Pathien'n sûnthum suole a kaithoia mu theiin ânlâra,
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
mitin mitmua chu inlâr maka, Pathien'n a rietpuipu ranga a lei thang keini ngei vai hin kin mu, ânthoinôk suole han Ama lehan kin sâkin kin nêk suom ngâi ani.
42 Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
Male hah thurchisa ril rang le Ama hah mi ring le mithi chunga roijêkpu'n Pathien'n a phun ti mi murdi min riet rangin chong mi pêk ani.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.‟
Dêipungei murdi khomin ama iem murdi'n a riming sikin an sietnangei ngâidam nîng an tih,” tiin an lei ril ngâi a tia.
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
Peter chong a la ril bang lâiin, a chongril rangâi murdi chunga Ratha Inthieng ajuong chuma.
45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
Juda iempungei Joppa khuo renga Peter hong jûipungei han Ratha Inthieng neinun pêk Jentailngei chunga khom ivur ani ti an rieta an kamâm oka.
46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
Chong rietloia chongrilin le Pathien roiinpuina minpâkin an rieta, Peter'n a thuona,
47 Da svarede Peter: „Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?‟
“Hi mingei hi kin chang anga Ratha Inthieng an chang ania, tuia baptis chang rangin tumo khap thei ngei ranga?” a tia.
48 Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
Masikin Jisua Khrista riminga baptis chang rang chong a pêk ngeia. Hanchu anni kôm han sûn tômte la châm rangin an ngêna.
