Apostelenes gerninger 10
1 Men en Mand i Kæsarea ved Navn Kornelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,
Caesarea vangpui ah Kornelia, tiah kawk ih kami maeto oh, anih loe Italy misatuh kami cumvaito ukkung ah oh moe,
2 en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,
anih hoi a imthung takoh boih loe Sithaw zii kami, bokhaih bangah angpaek kami ah oh o, anih loe amtang kaminawk hanah hmuenmae paek khue ai ah, Sithaw khae lawkthui toepsoep kami ah oh.
3 han saa klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time paa Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: „Kornelius!‟
Atue thumto phak naah, anih mah hnuksakhaih hmuen maeto a hnuk, Sithaw ih van kami angzoh moe, anih khaeah, Kornelia, tiah a naa.
4 Men han stirrede paa ham og blev forfærdet og sagde: „Hvad er det, Herre?‟ Han sagde til ham: „Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.
Kornelia mah anih to khet naah zit moe, Angraeng, tih maw? tiah a naa. Anih mah Kornelia khaeah, Na lawkthuihaih hoi amtang kaminawk hanah na paqumh ih hmuen loe, panoek poe hanah Sithaw hmaa angzoh tahang boeh.
5 Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.
Vaihi Joppa vangpui ah kami patoeh ah loe Piter, tiah kawk ih, Simon to kawk ah:
6 Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet.‟
anih loe moihin huikung Simon im ah oh, anih ih im loe tuipui taengah oh: anih mah na sak han koi hmuen to na thui tih, tiah a naa.
7 Men da Engelen, som talte til ham, var gaaet bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadigt vare om ham.
Anih khaeah lok kathui van kami to tacawt pacoengah, Kornelia mah a tamna hnik hoi Sithaw tanghaih tawn misatuh kami maeto a kawk moe;
8 Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.
a hnuk ih hmuen hoi a thaih ih hmuennawk to a thuih pae boih pacoengah, nihcae to Joppa vangpui ah patoeh.
9 Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op paa Taget for at bede ved den sjette Time.
Khawnbangah loe nihcae kholong caeh amsak o, Joppa vangpui to a phak o tom boeh, Piter loe lawkthuih hanah atue tarukto naah im ranui asom ah dawh tahang:
10 Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,
anih loe zok amthlam parai pongah, buhcaak han koeh boeh: buhcaak hanah patoem pae o naah, hnuksakhaih to a hnuk,
11 og han saa Himmelen aabnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned paa Jorden;
kam-ong van to a hnuk, anih khae krah tathuk, takii palito kaom kahni anih khaeah long ah khrah tathuk hmuen to a hnuk.
12 og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.
To kahni pongah loe khok palito kaom congca moinawk to oh, long ah kaom moisannawk, long ah kavak hmuennawk hoi van ah kazawk tavaanawk doeh oh.
13 Og en Røst lød til ham: „Staa op, Peter, slagt og spis!‟
To naah anih khaeah lok maeto angzoh moe, Piter angthawk ah; bop ah loe, caa ah, tiah a naa.
14 Men Peter sagde: „Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent.‟
Toe Piter mah, Angcoeng thai ai, Angraeng; caak vai ai ih hmuen, to tih ai boeh loe ciimcai ai hmuen roe ka caa vai ai, tiah a naa.
15 Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: „Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!‟
Vai hnetto haih ih lok mah anih khaeah, Sithaw mah ciimsak tangcae ih hmuen to ciimcai ai, tiah na thuih han om ai, tiah a naa.
16 Og dette skete tre Gange, og straks blev Dugen igen optagen til Himmelen.
To tiah vaithumto amtueng; to pacoengah loe to hmuen to van ah lak tahang let.
17 Men medens Peter var tvivlraadig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, maatte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.
Piter mah to tiah hnuk ih hmuen loe tih thuih koehhaih ih maw vai, tiah a poek li naah, khenah, Kornerlia mah patoeh ih kaminawk mah Simon ih im to pakrong o, khongkha hma ah angdoet o moe,
18 Og de raabte og spurgte, om Simon med Tilnavn Peter havde Herberge der.
Piter, tiah kawk ih Simon to haeah oh maw? tiah a dueng o.
19 Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: „Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;
Piter mah a hnuk ih hmuen to poek li naah, Muithla mah anih khaeah, Khenah, kami long thumto mah nang ang pakrong o, tiah a naa.
20 men staa op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem.‟
To pongah angthawk ah, anghum tathuk ah loe, nihcae hoi nawnto caeh ah, palunghaenghaih tawn hmah, kai mah ni nihcae to kang patoeh, tiah a naa.
21 Saa steg Peter ned til Mændene og sagde: „Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Aarsagen, hvorfor I ere komne?‟
Piter loe anghum tathuk moe, Kornelia mah patoeh ih kaminawk khaeah; khenah, na pakrong o ih kami loe kai hae ni: tih sak han ih maw nang zoh o? tiah a naa.
22 Men de sagde: „Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har af en hellig Engel faaet Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige.‟
Nihcae mah, Kami katoeng, Sithaw zii kami, Judah kaminawk boih mah saiqat o ih misatuh cumvaito ukkung Kornerlia mah, nang to angmah im ah kawk moe, na thuih ih lok to tahngaih hanah, Sithaw mah kaciim van kami maeto rang hoiah lok a thuih pae, tiah a naa o.
23 Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.
To naah Piter mah nihcae to imthung ah kawk moe, anghaksak. Khawnbangah Piter loe nihcae hoi nawnto caeh, Joppa vangpui ah kaom nawkamya thoemtonawk doeh anih hnukah bang o.
24 Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede paa dem og havde sammenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.
Khawnbangah Caesarea vangpui thungah akun o. Kornerlia loe angmah ih canawk hoi kangzong ampuinawk to kawk moe, nihcae to zing o.
25 Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.
Piter imthung ah akun naah, Kornerlia mah anih to dawt moe, a khokkung ah tabok hoiah anih to bok.
26 Men Peter rejste ham op og sagde: „Staa op! ogsaa jeg er selv et Menneske.‟
Toe Piter mah anih to pathawk, angthawk ah, kai doeh kami maeto toeng ni, tiah a naa.
27 Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.
Lok apaeh hoi pacoengah, Piter loe imthung ah akun, to naah pop parai amkhueng kaminawk to a hnuk.
28 Og han sagde til dem: „I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaas med eller komme til nogen, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.
Peter mah nihcae khaeah, minawk kalah hoi angkom moe, nawnto oh hae Judah kaminawk ih atawk na ai ni, tito na panoek o; toe kawbaktih kami khaeah doeh nang loe na ciimcai ai, nam hnong aak, tiah thuih han ai ah, Sithaw mah hmuen ang patuek boeh.
29 Derfor kom jeg ogsaa uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Aarsag I hentede mig?‟
To pongah kai nang kawk o naah, angaekhaih tidoeh om ai ah nangcae khaeah kang zoh: tih han ih maw kai haeah nang kawk o? tiah lokdueng han ka koeh, tiah a naa.
30 Og Kornelius sagde: „For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et straalende Klædebon,
To naah Kornerlia mah, Kalaem tangcae ni palito, vaihi tue thuem, atue takawtto naah, buhzah hoiah kaimah im ah lawk ka thuih; khenah, kampha kahni angkhuk kami maeto ka hma ah angdoet moe,
31 og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.
kai khaeah, Kornerlia, lawk na thuihaih lok to thaih boeh, amtang kaminawk han na paqumh ih hmuennawk doeh Sithaw mah panoek boeh.
32 Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer.
To pongah Joppa vangpui ah kami to patoeh ah loe, Piter, tiah ahmin kaom Simon to kawk ah; anih loe tuipui taengah kaom moihin sahkung, Simon im ah toemh: anih phak naah, nang hanah lokthui tih, tiah ang naa.
33 Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Aasyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren.‟
To pongah kami kang patoeh roep; haeah nang zoh hae paroeai hoih. To pongah Sithaw mah ang paek ih hmuennawk boih tahngaih hanah, kaicae loe vaihi Sithaw hmaa ah kang cuu o, tiah a naa.
34 Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;
To pacoengah Piter mah lokthuih amtong, Sithaw loe mi kawbaktih ih mikhmai doeh khen ai, tiah thuih ih lok loe amsoem, tito vaihi ka panoek boeh;
35 men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;
toe zithaih tawn kami hoi toenghaih sah prae kaminawk boih to anih mah talawk.
36 — det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.
Sithaw mah Israel caanawk khaeah patoeh ih lok mah, Jesu Kri rang hoiah monghaih lok to thuih: (anih loe kaminawk boih ih Angraeng ah oh: )
37 I kende det, som er udgaaet over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede,
Johan mah tuinuemhaih lok thuih pacoengah, Kalili prae hoiah amtong moe, Judea prae boih ah thuih ih to tamthang lok to na panoek o boeh;
38 det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligaand og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;
Sithaw mah anih to oh thuih pongah, Sithaw mah Kacai Muithla hoi thacakhaih hoiah Nazareth Jesu to situi bawh, anih loe kahoih hmuennawk to sak moe, taqawk mah pacaekthlaek ih kaminawk doeh ngan a tuisak, tito na panoek o.
39 og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort baade i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de ogsaa sloge ihjel, idet de hængte ham paa et Træ.
Kaicae loe anih mah Judah prae hoi Jerusalem ah sak ih hmuenawk boih hnukung ah ka oh o; Anih to thinglam pongah takhing o moe, hum o:
40 Ham oprejste Gud paa den tredje Dag og gav ham at aabenbares,
Toe Sithaw mah ni thumto pacoengah Anih to pathawk let, Anih to kamnoek ah amtuengsak boeh;
41 ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.
Anih loe kaminawk boih khaeah amtueng ai, toe duekhaih thung hoi angthawk let pacoengah, angmah hoi buh nawnto kacaa Sithaw angmah qoih coek ih hnukungah kaom, kaicae khaeah ni amtueng.
42 Og han har paabudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.
Sithaw mah Anih hanah kadueh hoi kahing kaminawk lokcaekhaih to paek boeh, tiah kaminawk khaeah thuih moe, panoeksak hanah, kaicae khaeah lok ang paek.
43 Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror paa ham, skal faa Syndernes Forladelse ved hans Navn.‟
Mi kawbaktih doeh anih tang kami loe angmah ih ahmin rang hoiah zae tahmenhaih to hnu tih, tiah tahmaanawk boih mah thuih o boeh.
44 Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligaand paa alle dem, som hørte Ordet.
Piter mah hae loknawk thuih li naah, lok thaih kaminawk boih nuiah Kacai Muithla to krak tathuk.
45 Og de troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, at den Helligaands Gave var bleven udgydt ogsaa over Hedningerne;
Gentel kaminawk nuiah doeh Kacai Muithla tangqum to kraih pae toeng boeh pongah, Piter hoi nawnto angzo tangzat hin aat tangcaanawk loe dawnrai o.
46 thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.
Nihcae mah kalah loknawk to apaeh o moe, Sithaw pakoeh o boeh, tito nihcae mah thaih o. To pacoengah Piter mah,
47 Da svarede Peter: „Mon nogen kan formene disse Vandet, saa de ikke skulde døbes, de, som dog have faaet den Helligaand lige saa vel som vi?‟
tuinuemhaih paek han ai ah, mi mah maw hae kaminawk hae pakaa thai tih? Kaicae mah talawk ih baktih toengah, nihcae mah doeh Kacai Muithla to talawk o toeng boeh, tiah a naa.
48 Og han befalede, at de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.
To pongah nihcae to Angraeng ih ahmin hoiah tuinuem hanah a thuih pae. To pacoengah nihcae mah Piter khaeah, ni nazetto thungah maw loe cam rae hanah, tahmenhaih hnik o.
