Apostelenes gerninger 1
1 Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus begyndte baade at gøre og lære,
Shiimetso Tewofloso! T mas'aaf shintsotse Iyesus b́ fintsonat b́danits jamo guut're. T guut'uwe Iyesus b́ fino dek'b́tuwortsoon tuut
2 indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligaand;
Daro maantsan b́ tuuts aawo b́ borfetso b́ fintsoniyee, daro maantsan b́ tuwwere gal b́ dek'ts woshetswotssh b́ tzaziyo shayiri S'ayini weeron b́ imihakoniye,
3 for hvem han ogsaa, efter at han havde lidt, fremstillede sig levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
Ay gond bek'o dek't bí etiyak beyar beetk b́ wottsok'o kitsit weeron ayoto boosh b́ be'eyi, hab aawosh boats be'eyat Ik'i mengst jango boosh b́daniyi.
4 Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke maatte vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse, „hvorom,” sagde han, „I have hørt af mig.
Bonton beyat b́móór hank'o ett boon b́ azazi, «Taa itsh t keewtsok'o nihokere itsh imosh jangiyetso korde'ere bako Iyerusalemitse keshk'ayere,
5 Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den Helligaand om ikke mange Dage.”
Yohanis aatsone b́gupi, itmo muk' aawoniye okoon shayiri S'ayinon gupetute.»
6 Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: „Herre! opretter du paa denne Tid Riget igen for Israel?”
Bowere ikoke ko'edek't bo befere, «Doonzono! n mengsto Isra'elsh aani n imet aawo andeya?» ett boaati.
7 Men han sagde til dem: „Det tilkommer ikke eder at kende Tider eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
Iyesusu hank'o ett boosh bí aaniyi, «Niho b́ took alon bí etts aawonat dúron it danosh falatste.
8 Men I skulle faa Kraft, naar den Helligaand kommer over eder; og I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens Ende.”
Ernmó shayiri S'ayino itats b́ oot'or ango daatsitute, manoor Iyerusalemn, Yhud dats jamatse, Semariyon, dats daar jamats b́ borfetso taash gawo wotitute.»
9 Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saa derpaa, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
Hank'owere bí etiyakon bo bek'fere daro maantsan k'az b́ tuwi, dawunonuwere bín dek't bo awatsere ááts b́k'ri.
10 Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
Bíwere daro maantsan b́ tuufere, boowere t'iwints dek't daromandan bo s'iilfere nas' taho tah dek'ts git ashuwots bo ganokere need' dek't,
11 og de sagde: „I galilæiske Mænd, hvorfor staa I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen paa samme Maade, som I have set ham fare til Himmelen.”
«It Galil ashuwotso, eegishe need'dek'at daromatsan it s'iliri? Daro maantsan b́ dek'efere it bek'ts Iyesus haniye, daro maantsan b́ tuufere it bek'tsank'on aanar weetuwe» bo eti.
12 Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
Maniyere hakon Debrezeyit gurats Iyerusalem maants k'azboaani, Debrezeyit guro Iyerusalematse sanbati aaw sha'ok'oyiye (ik kilometrok'oyiye).
13 Og da de kom derind, gik de op paa den Sal, hvor de plejede at opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob Alfæus's Søn og Simon Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
Iyerusalemits waat bobeef mootse dambani k'aat'ots k'az bokeshi, boowere P'et'rosi, Yohansi, Yak'obi, Indriyasi, Filip'osi, Tomasi, Bert'elemiyosi, Matiwosi, Ilfyos naay Yak'obi, okooretso Simoonnat Yak'ob naay Yhudne.
14 Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
Jametsanots úniaawo Ik' k'onosh ik nibona bokakuweefo, bontonuwere mááts ik ikuwotsnat Iyesus ind Mariyamn, mank'owere Iyesus eshuwots fa'ano botesh.
15 Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde, (og der var en Skare samlet paa omtrent hundrede og tyve Personer):
Manoor P'et'ros bale hiyo wotitu amants ashuwots taalotse need'dek't hank'o bíeti,
16 „I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den Helligaand forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev Vejleder for dem, som grebe Jesus;
«Ti eshuwotso, Iyesusi detsts ashuwotsi jishtso Yhud jangosh, shin shin shayiri S'ayino Dawit noonon b́ keewtso S'ayin mas'aafi aap' s'eeno geyituwe.
17 thi han var regnet iblandt os og havde faaet denne Tjenestes Lod.
Yhud noyitsi iko wotat finan noonton finosh taaweytniye b́teshi.
18 Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
Ernmó ashaan b́ gond finon b́ daatsts gizmann datso keew b́dek'i, b́ baron diht gúp'unat b́ taalon kap'eyat bí anzro k'az b́keshi.
19 hvilket ogsaa er blevet vitterligt for alle dem, som bo i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager.
Keewanuwere Iyerusalemitse fa'a jamwotssh b́ daneyi, mansh datsmanúwere bo nooni keewon ‹Akeldama› et s'egeyi, b́ bitsonuwere ‹S'ats datsa› etee.
20 Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: „Hans Bolig blive øde, og der være ingen, som bor i den,” og: „Lad en anden faa hans Tilsynsgerning.”
«Man b́ wottsonuwere dub mas'aafotse, ‹B́beyoko dats baash wotowe, Konuwor bíyats beek'aye, Aaninuwere b́ naashts naasho k'osh asho bíyatse de'ewutsowe› Ett guut't teshetsotsnee.
21 Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid, da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
«Eshe Doonzo Iyesus nodagotse bí ananori noonton towat teshtswotsitse,
22 lige fra Johannes's Daab indtil den Dag, da han blev optagen fra os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse.”
Mank'o Yohans guproon tuut doonzo Iyesus daromaants b́ tuufetsi aawosh noonton teshtswotsitse ash iko noonton k'irotse tuwi jango gawo b́ woto geyituwe.»
23 Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn Justus, og Matthias.
Maniyere hakon git ashuwotsi bo t'intsi, boowere Bersabasi wee Iyost'osi eteefo Yosefnat Matiyasna botesh.
24 Og de bade og sagde: „Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os den ene, som du har udvalgt af disse to
Hank'o ettnuwere Ik'o bok'oni, «Ash jami nibo dants doonzono! Gitetsanotsitse nmarat'tso aawi b́ woto noosh kitsuwe,
25 til at faa denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas forlod for at gaa hen til sit eget Sted.”
Nok'onirwonwere Yhud b́ tookon k'az bíamori k'azb́k'rts wosheetsots finan de'er b́ shaato shegrshosh wotituwo noosh nkiitsishee.»
26 Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt paa Matthias, og han blev regnet sammen med de elleve Apostle.
It'onowere bo shap'i Matiyassh b́ keshi, Mansh bí tatse ik woshetswotsnton b́ taaweyi.
