3 Johannes 1
1 Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
Mǝnki aⱪsaⱪal ɵzüm ⱨǝⱪiⱪǝttǝ sɵygǝn sɵyümlük Gayusⱪa salam!
2 Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.
I sɵyümkük [dostum], jening güllǝngǝndǝk, ⱨǝmmǝ ixliringning güllinixigǝ wǝ teningning salamǝt boluxiƣa tilǝkdaxmǝn.
3 Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
Ⱪerindaxlar kelip, sǝndǝ bolƣan ⱨǝⱪiⱪǝt toƣruluⱪ guwaⱨliⱪ bǝrgǝndǝ, mǝn intayin bǝk huxallandim; qünki sǝn ⱨǝⱪiⱪǝttǝ dawamliⱪ mengiwatisǝn.
4 Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
Manga nisbǝtǝn, ǝziz balilirimning ⱨǝⱪiⱪǝttǝ mengiwatⱪanliⱪini anglaxtinmu qong huxalliⱪ yoⱪtur.
5 Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede,
Sɵyümlük [dostum], yeningƣa barƣan ⱪerindaxlarƣa (gǝrqǝ ular sanga natonux bolsimu) ⱪilƣanliringning ⱨǝmmisidǝ ihlasmǝnliking ispatlinidu.
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt.
Ular jamaǝt aldida sening bu meⱨir-muⱨǝbbiting toƣrisida guwaⱨliⱪ bǝrdi. Ularni yǝnǝ Hudaning yoliƣa layiⱪ sǝpirigǝ uzitip ⱪoysang, yahxi ⱪilƣan bolisǝn.
7 Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne.
Qünki ular [sǝpǝrdǝ] yat ǝllik [etiⱪadsizlardin] ⱨeq nemǝ almay, xu mubarǝk nam üqün yolƣa qiⱪti.
8 Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
Xunga, ⱨǝⱪiⱪǝt bilǝn hizmǝtdax bolup tǝng ixligüqi bolux üqün biz xundaⱪlarni ⱪollap-ⱪuwwǝtliximizgǝ toƣra kelidu.
9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
Bu toƣruluⱪ jamaǝtkǝ mǝktüp yazdim. Lekin ularning arisida ɵzini qong tutup, jamaǝtkǝ bax bolux tǝmǝsidǝ bolƣan Diotrǝpǝs bizni ⱪobul ⱪilmaydu.
10 Derfor vil jeg, naar jeg kommer, erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvadsker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han baade selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
Xuning üqün mǝn barƣanda, uning ⱪilƣan ǝskiliklirini, yǝni uning bizning üstimizdin ⱪilƣan rǝzil sɵzliri bilǝn ƣǝywitini yüzigǝ salimǝn; u uningliⱪ bilǝnla tohtap ⱪalmaydu, yǝnǝ [sǝpǝrdiki] ⱪerindaxlarni ⱪobul ⱪilmayla ⱪalmay, ⱪobul ⱪilmaⱪqi bolƣanlarnimu tosidu wǝ ⱨǝtta ularni jamaǝttin ⱪoƣlap qiⱪiriwatidu.
11 Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
I sɵyümlük [dostum], yamanliⱪtin ǝmǝs, yahxiliⱪtin ülgǝ alƣin. Yahxiliⱪ ⱪilƣuqi Hudadindur. Yamanliⱪ ⱪilƣuqi Hudani ⱨeq kɵrmigǝndur.
12 Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
Demitriusni bolsa ⱨǝmmǝylǝn, ⱨǝtta Ⱨǝⱪiⱪǝtning ɵzi yahxi guwaⱨliⱪ berip tǝriplǝydu. Bizmu uningƣa guwaⱨliⱪ berimiz wǝ guwaⱨliⱪimizning ⱨǝⱪiⱪǝt ikǝnlikini sǝnmu bilisǝn.
13 Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
Sanga yazidiƣan yǝnǝ kɵp sɵzlirim bar idi; lekin ⱪǝlǝm bilǝn siyaⱨni ixlǝtkǝndin kɵrǝ,
14 Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Sǝn bilǝn pat arida didar kɵrüxüxni arzu ⱪilimǝn; xu qaƣda dǝrⱪǝmdǝ sɵzliximiz. Sanga hatirjǝmlik yar bolƣay! Dostlardin sanga salam. Sǝnmu [u yǝrdiki] dostlarƣa isim-famililiri boyiqǝ mǝndin salam eytⱪaysǝn.
