3 Johannes 1
1 Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.
Nagra Joni'na mono kva ne'mo'na (elda), Gaiusiga knare nenafuga tamage kemofoma navesima nente'na, navesima negantoa ne'moka krenegamue.
2 Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.
Ronenimoke, nagra nunamu nehuankino hakare zamo'a knare hugantena, kria e'orinka kagu'amo'ma hu'nea kna hunka knare hugahane.
3 Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.
Na'ankure mago'a nenafu'za e'za tamage kemo'ma kagu'afi me'nea kema huama hazage'na, tamage kemo'ma hu'nea kante mani fatgo hu'nana zankura, nagra tusi muse hu'noe.
4 Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.
Antahuama mofavre naganimo'za tamage kemofompi mani'naze hazazankura, nagra mago'a knama nehua musena, agatere'na tusi muse hu'noe.
5 Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede,
Knare rone'nimoke, maka'zama kafuheinte'ene, ru vahete'enema huzmante'nana zamo'a, knare kavukva'ma hunka vu'nanazana eri ama hu'ne.
6 hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt.
Kagrama zamesima zamantenka, knare kavukva'ma huma zamante'nana zankura, mono vahe zamure eme huama hu'za tasami'naze. Kama vunaku'ma hanagenka, Anumzamofo knare avu'ava zampi, so'e kavukva huzmantege'za viho.
7 Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne.
Na'ankure ana vahe'mo'za, Jisasi Agi'a eri'za vu'za e'za nehu'za, zamagra mago zmazahu'zana mono ontahi vahepintira e'origahaze.
8 Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.
Ana hu'negu, tagra e'inahu vahera zamaza hugahune, ana'ma hanuta tamage kemofo eri'zana magoka tragoteta erigahune.
9 Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.
Nagra mono naga'motmarega mago avona ko kre rami'noanagi, Diotrefesi'a zamagritera agra avesite ugagota huzmantenaku nehunokino, tagrira tageno antahino osu'ne.
10 Derfor vil jeg, naar jeg kommer, erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvadsker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han baade selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.
E'i ana hu'negu, nagrama esu'na, agrama nehia avu'avamofo kea eme antahinege'na, havigema huma rante'nea kea antahigahue! E'i ana kege osu'neanki, nerafu'zama azageno'a agra muse huno ozmare'ne. Hianagi knare kema nehu'za zamazeri so'e huku'ma haza vahera, mono nompintira zamahenatitre'ne!
11 Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.
Ronenimote havi zamu'zma'ma nehazamokizmi zamavu'zmavara e'oriho. Hianagi knare'ma hu'nenia tamutma hiho. Mago'mo'ma knare avu'ava'ma himo'a Anumzamofo vahe mani'ne, hagi mago'mo'ma havi avu'ava'ma nehimo'a, Anumzamofona onke'ne.
12 Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.
Demitriasinkura rama'a vahe'mo'za huama hunentageno, tamage kemo'enena huama hunte'ne. Tagranena anazanke huta huama nehunkenka, kagra antahinka kenka hu'nane, tagrama hunankemo'a tamage me'ne.
13 Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.
Hakare avoma kreramisua nanekea me'neanagi, avo zotareti'ma krerami'zankura nagesa nontahue.
14 Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen. Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!
Hianagi mensintfana tamagenakure hu'na nagesa nentahue, magopi mani'neta keaga hanunegu nehue. Ramofo rimpa fruzamo'a tamagrane mesie. Amafima nemaniza ronenimo'za musenke huramantaze. Magoke magoke'mokizmi zamagire musenkea huramantaze.
