2 Timoteus 2

1 Du derfor, mit Barn! bliv stærk ved Naaden i Kristus Jesus;

Tu ergo fili mi confortare in gratia, quæ est in Christo Iesu:

2 og hvad du har hørt af mig for mange Vidner, betro det til trofaste Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære andre.

et quæ audisti a me per multos testes, hæc commenda fidelibus hominibus, qui idonei erant et alios docere.

3 Vær med til at lide ondt som en god Kristi Jesu Stridsmand.

Labora sicut bonus miles Christi Iesu.

4 Ingen, som gør Krigstjeneste, indvikler sig i Livets Handeler — for at han kan behage den, som tog ham i Sold.

Nemo militans Deo implicat se negotiis sæcularibus: ut ei placeat, cui se probavit.

5 Og ligesaa, naar nogen møder i Væddekamp, bliver han dog ikke bekranset, dersom han ikke kæmper lovmæssigt.

Nam et qui certat in agone, non coronatur nisi legitime certaverit.

6 Den Bonde, som arbejder, bør først have Del i Frugterne.

Laborantem agricolam oportet primum de fructibus percipere.

7 Mærk, hvad jeg siger; Herren vil jo give dig Indsigt i alle Ting.

Intellige quæ dico: dabit enim tibi Dominus in omnibus intellectum.

8 Kom Jesus Kristus i Hu, oprejst fra de døde, af Davids Sæd, efter mit Evangelium,

Memor esto Dominum IESUM CHRISTUM resurrexisse a mortuis ex semine David, secundum Evangelium meum,

9 for hvilket jeg lider ondt lige indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.

in quo laboro usque ad vincula, quasi male operans: sed Verbum Dei non est alligatum.

10 Derfor udholder jeg alt for de udvalgtes Skyld, for at ogsaa de skulle faa Frelsen i Kristus Jesus med evig Herlighed. (aiōnios g166)

Ideo omnia sustineo propter electos, ut et ipsi salutem consequantur, quæ est in Christo Iesu, cum gloria cælesti. (aiōnios g166)

11 Den Tale er troværdig; thi dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham;

Fidelis sermo: Nam si commortui sumus, et convivemus:

12 dersom vi holde ud, skulle vi ogsaa være Konger med ham; dersom vi fornægte, skal ogsaa han fornægte os;

si sustinebimus, et conregnabimus: si negaverimus, et ille negabit nos:

13 dersom vi ere utro, forbliver han dog tro; thi fornægte sig selv kan han ikke.

si non credimus, ille fidelis permanet, negare seipsum non potest.

14 Paamind om disse Ting, idet du besværger dem for Herrens Aasyn, at de ikke kives om Ord, hvilket er til ingen Nytte, men til Ødelæggelse for dem, som høre derpaa.

Hæc commone: testificans coram Domino. Noli contendere verbis: ad nihil enim utile est, nisi ad subversionem audientium.

15 Gør dig Flid for at fremstille dig selv som prøvet for Gud, som en Arbejder, der ikke behøver at skamme sig, som rettelig lærer Sandhedens Ord.

Solicite cura teipsum probabilem exhibere Deo, operarium inconfusibilem, recte tractantem Verbum Veritatis:

16 Men hold dig fra den vanhellige, tomme Snak; thi saadanne ville stedse gaa videre i Ugudelighed,

Profana autem, et vaniloquia devita: multum enim proficiunt ad impietatem:

17 og deres Ord vil æde om sig som Kræft. Iblandt dem ere Hymenæus og Filetus,

et sermo eorum ut cancer serpit: ex quibus est Hymenæus, et Philetus,

18 som ere afvegne fra Sandheden, idet de sige, at Opstandelsen er allerede sket, og de forvende Troen hos nogle.

qui a veritate exciderunt, dicentes resurrectionem esse iam factam, et subverterunt quorumdam fidem.

19 Dog, Guds faste Grundvold staar og har dette Segl: „Herren kender sine‟ og: „Hver den, som nævner Herrens Navn, afstaa fra Uretfærdighed.‟

Sed firmum fundamentum Dei stat, habens signaculum hoc: Cognovit Dominus qui sunt eius, et discedat ab iniquitate omnis, qui nominat nomen Domini.

20 Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, men ogsaa af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære.

In magna autem domo non solum sunt vasa aurea, et argentea, sed et lignea, et fictilia: et quædam quidem in honorem, quædam autem in contumeliam.

21 Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kar til Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning.

Si quis ergo emundaverit se ab istis, erit vas in honorem sanctificatum, et utile Domino ad omne opus bonum paratum.

22 Men fly de ungdommelige Begæringer; jag derimod efter Retfærdighed, Troskab, Kærlighed og Fred sammen med dem, som paakalde Herren af et rent Hjerte;

Iuvenilia autem desideria fuge, sectare vero iustitiam, fidem, spem, charitatem, et pacem cum iis, qui invocant Dominum de corde puro.

23 og afvis de taabelige og uforstandige Stridigheder, efterdi du ved, at de avle Kampe.

Stultas autem, et sine disciplina quæstiones devita: sciens quia generant lites.

24 Men en Herrens Tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, dygtig til at lære, i Stand til at taale ondt,

Servum autem Domini non oportet litigare: sed mansuetum esse ad omnes, docibilem, patientem,

25 med Sagtmodighed irettesættende dem, som modsætte sig, om Gud dog engang vilde give dem Omvendelse til Sandheds Erkendelse,

cum modestia corripientem eos, qui resistunt veritati: nequando Deus det illis pœnitentiam ad cognoscendam veritatem,

26 og de kunde blive ædru igen fra Djævelens Snare, af hvem de ere fangne til at gøre hans Villie.

et resipiscant a diaboli laqueis, a quo captivi tenentur ad ipsius voluntatem.