2 Tessalonikerne 3
1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og forherliges ligesom hos eder,
Ahirida, i ⱪerindaxlar, biz üqün dua ⱪilinglarki, Rǝbning sɵzi huddi silǝrgǝ yǝtkǝn qaƣdikigǝ ohxax, [ⱨǝrⱪandaⱪ yǝrdǝ] tez tarⱪalsun wǝ xan-xǝrǝplik dǝp uluƣlansun;
2 og at vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
xuningdǝk bizning ⱪǝbiⱨ wǝ rǝzil adǝmlǝrdin ⱪutuluximiz üqünmu dua ⱪilinglar. Qünki ⱨǝmmila adǝm ixǝnq-etiⱪadliⱪ boluwǝrmǝydu.
3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
Əmma Rǝb Ɵzi ixǝnqliktur; U silǝrni mustǝⱨkǝm ⱪilidu ⱨǝm rǝzil bolƣuqidin saⱪlaydu.
4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I baade gøre og ville gøre, hvad vi byde.
Əmma Rǝbdǝ, silǝrgǝ tapiliƣinimizni ⱪiliwatisilǝr, xundaⱪla dawamliⱪ ⱪiliweridu, dǝp hatirjǝmmiz.
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
Əmdi Rǝb ⱪǝlbinglarni Hudaning meⱨir-muⱨǝbbitigǝ ⱨǝm Mǝsiⱨning sǝwr-qidamliⱪiƣa qɵmkǝxkǝ yetǝkligǝy.
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
Əmdi ⱪerindaxlar, Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning namida xuni tapilaymizki, bizdin alƣan tǝlimlǝrgǝ riayǝ ⱪilmay, tǝrtipsiz yürgǝnlǝrdin ɵzünglarni neri tutunglar.
7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
Bizdin ⱪandaⱪ ülgǝ elixinglar kerǝklikini ɵzünglar bilisilǝr; qünki biz silǝr bilǝn billǝ bolƣanda tǝrtipsiz yürmigǝniduⱪ.
8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
Ⱨeqkimning nenini bikarƣa yemǝyttuⱪ; bǝlki biz ⱨeqⱪaysinglarƣa eƣirimizni salmasliⱪ üqün, keqǝ-kündüzlǝp tirixip-tirmixip japaliⱪ ixlǝyttuⱪ.
9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
Bundaⱪ ⱪiliximiz, silǝrdin yardǝm kütüxkǝ ⱨǝⱪliⱪ bolmiƣanliⱪimizdin ǝmǝs, bǝlki ɵzimizni silǝrgǝ bizdin yahxi ülgǝ ⱪaldurup, silǝrning bizgǝ ǝgixixinglar üqün idi.
10 Ogsaa da vi vare hos eder, bøde vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, saa skal han heller ikke have Føden!
Qünki biz silǝrning yeninglarda bolƣinimizda silǝrgǝ: «Birsi ixlimǝymǝn desǝ, u yemisun!» dǝp tapiliƣaniduⱪ.
11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
Qünki biz aranglarda bǝzilǝrning tǝrtipsiz laƣaylap, ⱨeq ixlimǝy baxⱪilarning ixliriƣa arilixip yüridiƣanliⱪini angliduⱪ.
12 Saadanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og saaledes spise deres eget Brød.
Biz muxundaⱪlarƣa Rǝb Əysa Mǝsiⱨdǝ xundaⱪ buyruymiz wǝ ulardin ɵtünüp soraymizki, tinq yaxap, ǝmgikinglar bilǝn ɵz neninglarni tepip yǝnglar.
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
Lekin silǝr, i ⱪerindaxlar, yahxi ixlarni ⱪilixtin erinmǝnglar.
14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; haver intet Samkvem med ham, for at han maa skamme sig!
Əmma ǝgǝr uxbu hetimizdiki sɵzlǝrgǝ itaǝt ⱪilmaydiƣan birsi bolsa, uningdin ⱨǝzǝr ǝylǝnglar wǝ uni hijalǝtkǝ ⱪaldurux üqün uning bilǝn bardi-kǝldi ⱪilmanglar.
15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men paaminde ham som en Broder!
Biraⱪ, uni düxmǝn ⱪatarida kɵrmǝy, ǝksiqǝ uningƣa bir ⱪerindax süpitidǝ nǝsiⱨǝt ⱪilinglar.
16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Maader! Herren være med eder alle!
Hatirjǝmlik Igisi bolƣan Rǝb ⱨǝr waⱪit ⱨǝr yolda xǝhsǝn silǝrgǝ hatirjǝmlik ata ⱪilƣay. Rǝb ⱨǝmminglar bilǝn billǝ bolƣay!
17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Saaledes skriver jeg.
Mǝnki Pawlus bu ahirⱪi salimimni ɵz ⱪolum bilǝn yazdim; bu, mening ⱨǝmmǝ hǝtlirimning ɵzigǝ has bǝlgisidur. Mana bu mening ɵz ⱪǝlimimdur.
18 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder alle!
Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning meⱨir-xǝpⱪiti ⱨǝmminglarƣa yar bolƣay!
