2 Tessalonikerne 3
1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og forherliges ligesom hos eder,
Wurssethan nu ishato, Godaa qaalay hintte giddon ellesidi aakkanaadanne bonchchettanaada nuus woossite.
2 og at vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
Hessadakka, asi ubbay qaalaa si7idi ammanonna gisho, Xoossay geellatappenne iita asatappe nuna ashshana mela nuus woossite.
3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
Shin Goday ammanettidayssa; I hinttena minthethananne Xalaheppe naagana.
4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I baade gøre og ville gøre, hvad vi byde.
Nuuni hinttena kiitteyssa ha77ika sinthafekka hintte oothanayssas Godan nuuni ammanettos.
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
Goday hintte wozanaa Xoossaa siiquwakkonne Kiristtoosa dandda7aakko kaaletho.
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
Nu ishato, hintte nuuppe ekkida kiitaa kaallonnayssatappenne ooso billiya azalla ammaniyaa asatappe hintte shaakettanaada Godaa Yesuus Kiristtoosa sunthan hinttena kiittoos.
7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
Nuuda hanidi daanaw besseyssa hinttee, hintte huu7en ereeta. Nuuni hinttera de7iya wode ooso billibookko.
8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
Nuuni oodefekka kathi mela mibookko. Nuus dandda7ettida mela qammanne gallas oothi daaburidi de7idappe attin oodeskka tooho gidibookko.
9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
Nuuni hessa oothiday, hinttew leemiso gidanaassafe attin hinttefe maade oychchanaw nuus maati dhayina gidenna.
10 Ogsaa da vi vare hos eder, bøde vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, saa skal han heller ikke have Føden!
Nu hinttera de7iya wodekka, “Oothanaw koyonna asi oonikka mooppo” yaagidi kiittida.
11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
Nuuni hessa giday, hintte giddon issi issi azallati de7eyssa si7ida gishossa. He asati gelssonnaban gelidi harata ooso bilisoosonappe attin aykkoka oothokona.
12 Saadanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og saaledes spise deres eget Brød.
Nuuni hessa mela asati maara de7o daanadanne banttana koshshiyabaa oothidi demmanaada Godaa Yesuus Kiristtoosa sunthan entta kiittosinne zoroos.
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
Shin nu ishato, lo77o ooso oothanaw azallofite.
14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; haver intet Samkvem med ham, for at han maa skamme sig!
Ha77i nuuni ha dabddaabbiyan kiittida kiitas kiitettonna asi oonikka de7ikko he uraa erite. I yeellatana mela iyappe shaakettite.
15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men paaminde ham som en Broder!
Shin iya ishada seeriteppe attin morkkeda xeellofite.
16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Maader! Herren være med eder alle!
Saro immiya Goday, ba huu7en hinttew ubba wodenne ubba baggara saro immo. Goday hintte ubbaara gido.
17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Saaledes skriver jeg.
Taani Phawuloosi, ha kiitaa ta kushen xaafas. Ta kiita ubbaas mallay hayssa; taani hessada xaafays.
18 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder alle!
Nu Godaa Yesuus Kiristtoosa aadho keehatethay hintte ubbaara gido.
