2 Tessalonikerne 3
1 I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og forherliges ligesom hos eder,
A tloihsoi ah manuca rhoek kaimih ham thangthui uh. Te daengah ni Boeipa kah olka loh ha yong vetih nangmih taengkah vanbangla a thangpom eh.
2 og at vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
Te daengah ni aka lang neh hlang thae taeng lamloh n'hlawt eh. Tangnah he boeih a khueh uh moenih,
3 Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
Tedae Boeipa tah uepom la om, Amah loh nangmih n'duel vetih a thae lamkah n'hoeptlang bitni.
4 og vi have den Tillid til eder i Herren, at I baade gøre og ville gøre, hvad vi byde.
Nangmih ham boeipa dongah ka pangtung uh. Kang uen te na saii uh tih na saii uh bal bitni.
5 Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
Boeipa loh nangmih kah thinko te Pathen kah lungnah neh Khrih kah uehnah khuila hoihaeng saeh.
6 Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
Manuca rhoek nangmih te mamih kah Boeipa Jesuh Khrih ming neh kang uen uh. Vapsa la aka pongpa tih manuca boeih te na rhael uh. Te dongah tebang singyoe te kaimih lamkah na dang uh moenih.
7 I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
Kaimih nan awt uh ham bahoeng a kuek te nangmih loh na ming uh. Nangmih taengah ka cungpoeh uh pawt tih pakhat kah buh yoe khaw ka caak uh moenih.
8 ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
Tedae thakthaenah, patangnah neh khoyin khothaih ka saii uh tih nangmih khuikah pakhat khaw thinrhih sak moenih.
9 Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
Saithainah ka khueh uh pawt dongah moenih. Tedae te nen ni kaimih nan awt uh ham te mueimae la kamamih ka hmoel uh.
10 Ogsaa da vi vare hos eder, bøde vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, saa skal han heller ikke have Føden!
Nangmih taengah ka om uh vaengah pataeng nangmih te he ni kang uen uh. Khat khat long ni bi saii a ngaih pawt atah ca van boel saeh.
11 Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
Nangmih khuikah hlangvang tah vapsa la a pongpa uh te ka yaak uh. Bi tah saii uh pawt dae tomban la om uh.
12 Saadanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og saaledes spise deres eget Brød.
Te tlam te Boeipa Jesuh Khrih ah kang uen uh tih kan hloep uh. Te daengah ni kammueh la aka saii rhoek loh amah buh te a caak uh eh.
13 Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
Tedae manuca rhoek nangmih tah a then te thathae uh boeh.
14 Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; haver intet Samkvem med ham, for at han maa skamme sig!
Khat khat loh capat dongkah kaimih ol te a ngai pawt atah anih te kuem uh. Anih te na rhoinaeng puei pawt daengah ni a. yah eh.
15 Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men paaminde ham som en Broder!
Tedae rhal bangla poek boel lamtah manuca bangla rhalrhing sakuh.
16 Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Maader! Herren være med eder alle!
Tahae ah ngaimongnah boeipa amah loh a longim boeih neh a cungkuem lamloh nangmih te ngaimongnah m'pae saeh. Boeipa tah nangmih boeih taengah n'om puei saeh.
17 Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Saaledes skriver jeg.
Kuttuknah he tah, Paul kamah kut ni. Capat boeih dongah miknoek aka om te ka daek tangloeng coeng.
18 Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder alle!
Mamih kah Boeipa Jesuh Khrih lungvatnah tah nangmih taengah boeih om saeh.
