2 Tessalonikerne 2

1 Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,

Pea ko eni, ʻoku mau kole kiate kimoutolu, ʻe kāinga, ko e meʻa ʻi he hāʻele mai ʻa hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi, pea mo ʻetau kātoa fakataha kiate ia,

2 at I ikke i en Hast maa lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Aand eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Haanden.

Ke ʻoua naʻa ueʻi ngofua homou loto, pe puputuʻu, ʻi ha laumālie, pe ʻi ha lea, pe ʻi ha tohi ʻo hangē ʻoku meiate kimautolu, ʻo pehē kuo ofi ʻae ʻaho ʻo Kalaisi.

3 Lad ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,

‌ʻOua naʻa kākaaʻi ʻakimoutolu ʻe ha tokotaha ʻi ha meʻa ʻe taha: koeʻuhi [ʻe ʻikai hoko ʻae ʻaho ko ia], ʻo kapau ʻe ʻikai tomuʻa hoko ʻae liliu kovi, pea fakahā ʻae tangata ʻoe angahala, ko e foha ʻoe malaʻia;

4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Helligdom, saa at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.

‌ʻAia ʻoku angatuʻu pea fakahikihiki ia ke māʻolunga ʻi he meʻa kotoa pē ʻoku ui ko e ʻOtua, pe ʻoku fai ki ai ʻae hū; pea ʻoku nofo ia ʻo hangē ko e ʻOtua ʻi he fale ʻoe ʻOtua, ʻo fakahā ia ko e ʻOtua.

5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?

‌ʻIkai ʻoku mou manatu, ʻi heʻeku kei ʻiate kimoutolu, ne u fakahā kiate kimoutolu ʻae ngaahi meʻa ni?

6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.

Pea ʻoku mou ʻilo eni ʻaia ʻoku ne taʻofia, kaeʻoua ke fakahā ia ʻi hono kuonga.

7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først maa komme af Vejen,

He ʻoku ngaue ni ʻae meʻa fakalilolilo ʻoe angahala: ka ʻoku ai ha taha ʻoku taʻofi, kaeʻoua ke toʻo atu ia.

8 og da skal den lovløse aabenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Aande og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Aabenbarelse,

Pea ʻe toki fakahā ʻae taha Angakovi, ʻaia ʻe fakaʻosiʻosi ʻe he ʻEiki ʻaki ʻae mānava ʻo hono fofonga, ʻo fakaʻauha ʻi he malama ʻo ʻene hāʻele mai.

9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere

Ko ia ia ʻoku haʻu ʻo tatau mo e ngaue ʻa Sētane ʻi he mālohi lahi, mo e ngaahi fakaʻilonga, mo e ngaahi meʻa fakaofo loi,

10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, saa de kunde blive frelste.

Pea mo e kākā kotoa pē ʻoe taʻemāʻoniʻoni ʻiate kinautolu ʻoku ʻauha; ko e meʻa ʻi he ʻikai te nau maʻu ʻae ʻofa ki he moʻoni, koeʻuhi ke nau moʻui ai.

11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, saa at de tro Løgnen,

Pea ko e meʻa ko ia ʻe fakatukutukuʻi ai ʻakinautolu ʻe he ʻOtua ki he mālohi ʻoe kākā, ke nau tui ki he loi:

12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.

Pea ke fakamalaʻia ʻakinautolu kotoa pē ʻoku ʻikai tui ki he moʻoni, ka nau fiemālie ʻi he taʻemāʻoniʻoni.

13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Aandens Helligelse og Tro paa Sandheden,

Ka ʻoku totonu ʻemau fakafetaʻi maʻuaipē ki he ʻOtua koeʻuhi ko kimoutolu, ʻe kāinga ʻofeina ʻi he ʻEiki, koeʻuhi kuo fili ʻakimoutolu ʻe he ʻOtua talu mei he kamataʻanga ki he fakamoʻui ʻi he fakamāʻoniʻoniʻi ʻe he Laumālie, mo e tui ki he moʻoni:

14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

‌ʻAia naʻa ne uiuiʻi ʻakimoutolu ki ai ʻi homau ongoongolelei, ke mou lavaʻi ʻae nāunau ʻo hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi.

15 Saa staar da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.

Ko ia, ʻe kāinga, mou tuʻumaʻu, ʻo kuku mau ʻae ngaahi akonaki ʻaia naʻe akonekina ai ʻakimoutolu, pe ko ha meʻa ʻi he malanga, pe ʻi heʻemau tohi.

16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, (aiōnios g166)

Pea ko eni, ko hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi pe, mo e ʻOtua, ko ʻetau Tamai, ʻaia naʻa ne ʻofeina ʻakitautolu, ʻo ne foaki mai ʻae fiemālie taʻengata mo e ʻamanaki lelei ʻi he ʻaloʻofa, (aiōnios g166)

17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!

Ke ne fakafiemālie ki homou loto, pea fakatuʻumaʻu ʻakimoutolu ʻi he ngaahi lea mo e ngaue lelei kotoa pē.