2 Tessalonikerne 2
1 Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,
| ہے بھْراتَرَح، اَسْماکَں پْرَبھو رْیِیشُکھْرِیشْٹَسْیاگَمَنَں تَسْیَ سَمِیپے سْماکَں سَںسْتھِتِنْچادھِ وَیَں یُشْمانْ اِدَں پْرارْتھَیامَہے، |
2 at I ikke i en Hast maa lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Aand eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Haanden.
| پْرَبھیسْتَدْ دِنَں پْرایینوپَسْتھِتَمْ اِتِ یَدِ کَشْچِدْ آتْمَنا واچا وا پَتْرینَ واسْماکَمْ آدیشَں کَلْپَیَنْ یُشْمانْ گَدَتِ تَرْہِ یُویَں تینَ چَنْچَلَمَنَسَ اُدْوِگْناشْچَ نَ بھَوَتَ۔ |
3 Lad ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,
| کیناپِ پْرَکارینَ کوپِ یُشْمانْ نَ وَنْچَیَتُ یَتَسْتَسْمادْ دِناتْ پُورْوَّں دھَرْمَّلوپینوپَسْیاتَوْیَں، |
4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Helligdom, saa at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
| یَشْچَ جَنو وِپَکْشَتاں کُرْوَّنْ سَرْوَّسْمادْ دیواتْ پُوجَنِییَوَسْتُشْچونَّںسْیَتے سْوَمْ اِیشْوَرَمِوَ دَرْشَیَنْ اِیشْوَرَوَدْ اِیشْوَرَسْیَ مَنْدِرَ اُپَویکْشْیَتِ چَ تینَ وِناشَپاتْرینَ پاپَپُرُشینودیتَوْیَں۔ |
5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
| یَداہَں یُشْماکَں سَنِّدھاواسَں تَدانِیمْ ایتَدْ اَکَتھَیَمِتِ یُویَں کِں نَ سْمَرَتھَ؟ |
6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.
| سامْپْرَتَں سَ یینَ نِوارْیَّتے تَدْ یُویَں جانِیتھَ، کِنْتُ سْوَسَمَیے تینودیتَوْیَں۔ |
7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først maa komme af Vejen,
| وِدھَرْمَّسْیَ نِگُوڈھو گُنَ اِدانِیمَپِ پھَلَتِ کِنْتُ یَسْتَں نِوارَیَتِ سودْیاپِ دُورِیکرِتو نابھَوَتْ۔ |
8 og da skal den lovløse aabenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Aande og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Aabenbarelse,
| تَسْمِنْ دُورِیکرِتے سَ وِدھَرْمّیُدیشْیَتِ کِنْتُ پْرَبھُ رْیِیشُح سْوَمُکھَپَوَنینَ تَں وِدھْوَںسَیِشْیَتِ نِجوپَسْتھِتیسْتیجَسا وِناشَیِشْیَتِ چَ۔ |
9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere
| شَیَتانَسْیَ شَکْتِپْرَکاشَنادْ وِناشْیَماناناں مَدھْیے سَرْوَّوِدھاح پَراکْرَما بھْرَمِکا آشْچَرْیَّکْرِیا لَکْشَنانْیَدھَرْمَّجاتا سَرْوَّوِدھَپْرَتارَنا چَ تَسْیوپَسْتھِتیح پھَلَں بھَوِشْیَتِ؛ |
10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, saa de kunde blive frelste.
| یَتو ہیتوسْتے پَرِتْرانَپْراپْتَیے سَتْیَدھَرْمَّسْیانُراگَں نَ گرِہِیتَوَنْتَسْتَسْماتْ کارَنادْ |
11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, saa at de tro Løgnen,
| اِیشْوَرینَ تانْ پْرَتِ بھْرانْتِکَرَمایایاں پْریشِتایاں تے مرِشاواکْیے وِشْوَسِشْیَنْتِ۔ |
12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.
| یَتو یاوَنْتو مانَواح سَتْیَدھَرْمّے نَ وِشْوَسْیادھَرْمّینَ تُشْیَنْتِ تَیح سَرْوَّے رْدَنْڈَبھاجَنَے رْبھَوِتَوْیَں۔ |
13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Aandens Helligelse og Tro paa Sandheden,
| ہے پْرَبھوح پْرِیا بھْراتَرَح، یُشْماکَں کرِتَ اِیشْوَرَسْیَ دھَنْیَوادوسْمابھِح سَرْوَّدا کَرْتَّوْیو یَتَ اِیشْوَرَ آ پْرَتھَمادْ آتْمَنَح پاوَنینَ سَتْیَدھَرْمّے وِشْواسینَ چَ پَرِتْرانارْتھَں یُشْمانْ وَرِیتَوانْ |
14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
| تَدَرْتھَنْچاسْمابھِ رْگھوشِتینَ سُسَںوادینَ یُشْمانْ آہُویاسْماکَں پْرَبھو رْیِیشُکھْرِیشْٹَسْیَ تیجَسودھِکارِنَح کَرِشْیَتِ۔ |
15 Saa staar da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
| اَتو ہے بھْراتَرَح یُویَمْ اَسْماکَں واکْیَیح پَتْرَیشْچَ یاں شِکْشاں لَبْدھَوَنْتَسْتاں کرِتْسْناں شِکْشاں دھارَیَنْتَح سُسْتھِرا بھَوَتَ۔ |
16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, (aiōnios g166)
| اَسْماکَں پْرَبھُ رْیِیشُکھْرِیشْٹَسْتاتَ اِیشْوَرَشْچارْتھَتو یو یُشْماسُ پْریمَ کرِتَوانْ نِتْیانْچَ سانْتْوَنامْ اَنُگْرَہینوتَّمَپْرَتْیاشانْچَ یُشْمَبھْیَں دَتَّوانْ (aiōnios g166) |
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!
| سَ سْوَیَں یُشْماکَمْ اَنْتَحکَرَنانِ سانْتْوَیَتُ سَرْوَّسْمِنْ سَدْواکْیے سَتْکَرْمَّنِ چَ سُسْتھِرِیکَروتُ چَ۔ |
