< 2 Tessalonikerne 2 >

1 Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,
Te dongah manuca rhoek mamih kah Boeipa Jesuh Khrih a lonah ham neh amah taengah mamih tingtunnah ham nangmih te kan hloep uh.
2 at I ikke i en Hast maa lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Aand eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Haanden.
Kaimih loh mueihla nen khaw, olka nen khaw, capat nen khaw Boeipa kah khohnin te aka pai coeng bangla ka thui uh te nangmih lungbuei tarha hinghoek tih let ham moenih.
3 Lad ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,
A longim pawt ah pakhat long khaw nangmih n'hoilae boel saeh. Phaelhnah te ha pawk lamhma vetih pocinah kah a capa olaeknah hlang loh a pumphoe hlan atah.
4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Helligdom, saa at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
Te long te Pathen a ti boeih neh bawknah soah kingkalh uh tih pomsang uh. Pathen kah bawkim ah amah ngol ham amah te Pathen ni tila tai uh.
5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
Nangmih neh n'om vaengah he he nangmih ham ka thui te na poek uh mahnim?
6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.
Anih te amah tuetang ah pumphoe sak ham aka khoh te khaw na ming uh coeng.
7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først maa komme af Vejen,
Olhuep tah olaeknah dongah tueng coeng. Tedae a khui lamloh a saii hlan ah te long te hnap a tuuk.
8 og da skal den lovløse aabenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Aande og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Aabenbarelse,
Te phoeiah lailak te khaw pumphoe ni. Anih te Boeipa Jesuh amah ka kah hil neh a ngawn vetih amah a lonah kah a phoenah loh a thup ni.
9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere
Te kah Satan kah bibi lamloh a lonah la a om dongah saithainah neh miknoek boeih, laithae kah khobae rhambae neh ha pawk.
10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, saa de kunde blive frelste.
Te dongah boethae kah hmilhmaknah cungkuem neh poci uh tih oltak kah lungnah dongah amih khang ham te doe uh pawh.
11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, saa at de tro Løgnen,
Te dongah amih loh laithae te a tangnah uh ham Pathen loh amih taengah aka tlung tholhhiknah he khaw a tueih pah.
12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.
Te daengah ni oltak aka tangnah pawt tih boethae dongah lung aka tlun rhoek boeih lai a tloek eh.
13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Aandens Helligelse og Tro paa Sandheden,
Tedae Boeipa loh a lungnah manuca rhoek, kaimih loh nangmih ham Pathen te ka uem uh ham a kuek yoeyah. Mueihla kah cimcaihnah neh oltak tangnah dongkah khangnah ham Pathen loh nangmih te thaihcuek la n'tuek coeng.
14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
Te ham ni kaimih kah olthangthen rhangneh nangmih khaw n'khue. Te t ah mamih Boeipa Jesuh Khrih kah thangpomnah te dangnah ham ni.
15 Saa staar da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
Te dongah manuca rhoek pai uh van laeh. Kaimih kah olka lamloh, capat lamloh n'thuituen nah singyoe te muk uh.
16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, (aiōnios g166)
Amah mamih kah Boeipa Jesuh Khrih neh mamih kah pa Pathen loh mamih n'lungnah tih dungyan thaphohnah neh lungvatnah dongkah ngaiuepnah then te m'paek. (aiōnios g166)
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!
Nangmih thinko te han hloep saeh lamtah bibi takuem neh olka then dongah cawt n'duel saeh.

< 2 Tessalonikerne 2 >