2 Tessalonikerne 2
1 Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham,
Ti eshuwotso! no doonz Iyesus Krstos woonat noowere bínton wotosh nokakweyi jangosh itn nok'onirwo haniye,
2 at I ikke i en Hast maa lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Aand eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Haanden.
Wee shayiron wee aap'on keewetsok'on wee noyitse woshoon guut'etsok'on woshde'er «Doonzo aawo waare» eton kááron it nibo shek'eek'aye, kic'ono kic'k'ayere.
3 Lad ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og Syndens Menneske aabenbares, Fortabelsens Søn,
Asho ik keewonor itn b́ant'elcerawok'k'owa, shin shino haalo b́warawon, Ik'o bín b́t'afit weeri gond asho b́be'erawo, aawman waratse.
4 han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der kaldes Gud eller Helligdom, saa at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
Weerr gond ashaan Izar Izewerotsiye ett ik'iyeyiru jam keewotsiyere damb b́tooko een b́wooshfoni, «Ik'o taane» erfetsrnwere dab Ik'i mootse bewosh ááw shuk'on b́ned'iti.
5 Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?
Itnton tteshor keewanotsi itsh keewat tteshtsok'o gawraatsteya?
6 Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han aabenbares i sin Tid.
Bísh beezets sa'aton b́be'efetsosh and b́be'erawok'o bín baziyiruwo eeg b́wottsok'owo danfte.
7 Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu holder tilbage, først maa komme af Vejen,
Aashts weer gondi angman fino dek'tuure, b́wotefere andoor baziyirwo fa'e, han b́wotwere baziyiru ekeew b́t'affetsoniye.
8 og da skal den lovløse aabenbares, hvem den Herre Jesus skal dræbe med sin Munds Aande og tilintetgøre ved sin Tilkommelses Aabenbarelse,
Maniyere ilowere nemalon beyiruman be'etwe, doonzo Iyesus b́ nonotsi kash jongon bín úditwe, be'eyi eenon aanar b́ woor b́beyoko t'afibazetwe.
9 han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og Tegn og Undere
Mor gond asho b́weet shed'ani angon kootets aditswotsnat milikituwotsn ayi adits keewwotsnowere k'alone,
10 og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, saa de kunde blive frelste.
Mank'owere t'afit ashuwotsi bín bo dashit eeg naari gond keewwotsi k'alone. Ashaanots bot'afitwere kashosh boon betsitwo ariko shunt dek'o bo k'aztsotsne.
11 Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, saa at de tro Løgnen,
Man jangosh kooton boamanituwok'o Ik'o boon ant'elcit ango boats woshitwe.
12 for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men fandt Behag i Uretfærdigheden.
Hanwere b́ wotit aro amaneratsone et morrats geneúwiru jamwotsats angshetwok'owe.
13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Aandens Helligelse og Tro paa Sandheden,
Doonzon shuneets eshuwotso! noomó it jangosh Ik'o jam aawo udo noosh geyife, no uditwere it shayiri S'ayinon it s'ayinontsonat arono it amanon it kashitwok'o Ik'o shini itn galb́dek'tsoshe.
14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.
Ik'o no itsh no nabts doo shishiyann itn s'eegts doonzo Iyesus Krstos mango it kayitwok'owe.
15 Saa staar da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
Mansh t eshuwotso, kúp'arr need'ore, it aap'ona wotowa guut'ets woshon nooke itsh beshts dano kúp'ide'er deshere.
16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket os og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, (aiōnios g166)
B́ tookon no doonz Iyesus Krstosnat, noon shuntso, b́ s'aaton dúre dúri kúp'iyo, sheeng jangóno noosh imtso Ik'o no nihiye. (aiōnios g166)
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!
Bí it maac'o kúp'shwe, sheeng finonat sheeng noon keew jamon itn kup'shwe.
