2 Tessalonikerne 1
1 Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:
Mǝnki Pawlus, Silas ⱨǝmdǝ Timotiydin Huda’Atimiz wǝ Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨdǝ bolƣan, Tesalonika xǝⱨiridiki jamaǝtkǝ salam.
2 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Huda’Atimiz wǝ Rǝb Əysa Mǝsiⱨtin silǝrgǝ meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ hatirjǝmlik ata ⱪilinƣay!
3 Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmaade, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle,
Silǝr üqün Hudaƣa ⱨǝrdaim tǝxǝkkür eytiximizƣa toƣra kelidu (ⱨǝmdǝ xundaⱪ ⱪilix tolimu layiⱪtur), i ⱪerindaxlar, — qünki etiⱪadinglar küqlük ɵsmǝktǝ ⱨǝmdǝ bir-biringlarƣa bolƣan meⱨir-muⱨǝbbitinglarmu exip taxmaⱪta.
4 saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de Trængsler, som I udstaa,
Xuning bilǝn biz ɵzimiz silǝrning bexinglarƣa qüxkǝn, xundaⱪla bǝrdaxliⱪ beriwatⱪan barliⱪ ziyankǝxlik wǝ japa-eƣirqiliⱪlar iqidǝ kɵrsǝtkǝn sǝwr-qidamliⱪ wǝ etiⱪadinglar üqün, Hudaning ⱨǝrⱪaysi jamaǝtliridǝ silǝrdin pǝhirlinimiz;
5 et Bevis paa Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I ogsaa lide;
bu ixlar Hudaning kelidiƣan adil ⱨɵkümini kɵrsitidiƣan roxǝn bir alamǝttur wǝ xundaⱪla, bu ixlar silǝrning Hudaning padixaⱨliⱪiƣa layiⱪ ⱨesablinixinglar üqün bolidu; silǝr mana xu padixaⱨliⱪ üqün zulum-zǝhmǝt qekiwatisilǝr;
6 hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder,
xundaⱪ ikǝn, silǝrgǝ eƣirqiliⱪ salƣuqilarƣa Huda eƣirqiliⱪ salsa, ⱨǝm xundaⱪla Rǝb Əysa ⱪudrǝtlik pǝrixtiliri bilǝn ǝrxtin ⱪayta kɵrüngǝn qaƣda, eƣirqiliⱪⱪa uqriƣan silǝrgǝ biz bilǝn tǝng aramliⱪ bǝrsǝ durus ix bolmamdu?
7 og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu Aabenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,
8 med Lueild, naar han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,
Xu qaƣda U Hudani tonumaydiƣanlardin, xundaⱪla Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning hux hǝwirigǝ itaǝt ⱪilmaydiƣanlardin yalⱪunluⱪ ot bilǝn intiⱪam alidu.
9 de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed, (aiōnios g166)
Bundaⱪ kixilǝr Rǝbning ⱨuzuridin wǝ küq-ⱪudritining xan-xǝripidin mǝⱨrum ⱪilinip, mǝnggülük ⱨalakǝt jazasini tartidu. (aiōnios g166)
10 naar han kommer for paa hin Dag at herliggøres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder.
U waⱪitta U Ɵzining barliⱪ muⱪǝddǝs bǝndiliridǝ uluƣlinip, xu künidǝ barliⱪ ixǝngǝnlǝrdǝ (silǝr dǝrwǝⱪǝ bizning guwaⱨliⱪimizƣa ixǝngǝndursilǝr) Ɵzining karamǝtlikini kɵrsitip, mǝdⱨiyilǝngili kelidu.
11 Derfor bede vi ogsaa altid for eder, at vor Gud vil agte eder Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning,
Xuning üqün, biz silǝr üqün daim xundaⱪ dua ⱪilimizki, silǝrni qaⱪirƣan bizning Hudayimiz silǝrni Ɵz [uluƣ] qaⱪiriⱪiƣa layiⱪ ⱨesablap, yahxiliⱪⱪa intilgǝn barliⱪ güzǝl mǝⱪsǝt-muddialiringlarni wǝ etiⱪadinglardin qiⱪⱪan barliⱪ hizmǝtliringlarni küq-ⱪudriti bilǝn ǝmǝlgǝ axurƣay.
12 for at vor Herres Jesu Navn maa herliggøres i eder, og I i ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Naade.
Xuning bilǝn, Hudayimizning wǝ Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning meⱨir-xǝpⱪiti arⱪiliⱪ Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning nami silǝrdǝ xan-xǝrǝp bolup uluƣlinidu wǝ silǝrmu Uningda xan-xǝrǝpkǝ erixisilǝr.
