2 Samuel 9

1 David sagde: »Er der endnu nogen tilbage af Sauls Hus? Saa vil jeg vise Godhed imod ham for Jonatans Skyld!«

Da bi, Dawid pɛɛ sɛ obehu sɛ obi aka wɔ Saulo fi ana. Efisɛ na wahyɛ Yonatan bɔ sɛ ɔbɛyɛ wɔn adɔe.

2 Nu var der i Sauls Hus en Træl ved Navn Ziba; han blev kaldt op til David, og Kongen sagde til ham: »Er du Ziba?« Han svarede: »Ja, det er din Træl!«

Ɔfrɛɛ ɔbarima bi a wɔfrɛ no Siba a na anka ɔfra Saulo asomfo mu. Na ɔhene bisaa no se, “Wo na wɔfrɛ wo Siba no ana?” Obuaa no se, “Yiw, me ne Siba no.”

3 Da sagde Kongen: »Er der ingen tilbage af Sauls Hus? Saa vil jeg vise Guds Godhed imod ham.« Ziba svarede Kongen: »Der lever endnu en Søn af Jonatan; han er lam i Fødderne.«

Ɔhene no bisaa no se, “Obi aka wɔ Saulo fi ana? Sɛ ɛte saa a mepɛ sɛ mɛyɛ wɔn adɔe a efi Onyankopɔn wɔ ɔkwan biara a metumi so.” Siba buaa ɔhene se, “Yonatan babarima obubuafo bi da so wɔ hɔ.”

4 Da spurgte Kongen: »Hvor er han?« Og Ziba svarede Kongen: »Han er i Makirs, Ammiels Søns, Hus i Lodebar.«

Ɔhene bisae se, “Ɔwɔ he?” Siba buae se, “Ɔwɔ Amiel babarima Makir fi wɔ Lo-debar.”

5 Saa lod Kong David ham hente i Makirs, Ammiels Søns, Hus i Lodebar.

Na ɔhene Dawid ma wɔkɔfaa no fii Amiel babarima Makir fi wɔ Lo-debar, de no brɛɛ no.

6 Da Mefibosjet, Sauls Søn Jonatans Søn, kom ind til David, faldt han paa sit Ansigt og bøjede sig. David sagde: »Mefibosjet!« Han svarede: »Ja, her er din Træl!«

Ne din de Mefiboset, a ɔyɛ Yonatan babarima ne Saulo nena. Ɔbaa Dawid anim no, ɔde ahopopo kotow no, kae se, “Meyɛ wo somfo.”

7 David sagde til ham: »Frygt ikke! Jeg vil vise dig Godhed for din Fader Jonatans Skyld og give dig hele din Fader Sauls Jordegods tilbage; og du skal altid spise ved mit Bord.«

Dawid ka kyerɛɛ no se, “Nsuro, na nea ɛbɛyɛ biara no, esiane wʼagya Yonatan nti, mɛyɛ wo adɔe. Nsase a na ɛyɛ wo nena Saulo agyapade no nyinaa, mɛsan de ama wo, na woadidi me didipon so daa daa.”

8 Da bøjede han sig og sagde: »Hvad er din Træl, siden du tager Hensyn til en død Hund som mig?«

Mefiboset bɔɔ ne mu ase kae se, “Hena ne me, ɔkraman funu a ɛsɛ sɛ wɔyɛ me saa adɔe yi?”

9 Derpaa lod Kongen Sauls Tjener Ziba kalde og sagde til ham: »Alt, hvad der tilhørte Saul og hele hans Hus, har jeg givet din Herres Søn;

Ɔhene frɛɛ ne somfo Siba, ka kyerɛɛ no se, “Mede biribiara a na ɛyɛ Saulo ne ne fifo agyapade no nyinaa ama wo wura Saulo nenabarima no.

10 men du tillige med dine Sønner og Trælle skal dyrke Jorden og indhøste Afgrøden, for at din Herres Hus kan have sit Underhold deraf; men din Herres Søn Mefibosjet skal altid spise ved mit Bord.« Ziba havde femten Sønner og tyve Trælle.

Wo ne wo mmabarima ne mo asomfo na mobɛdɔw asase no, ayɛ so mfuw ama no, na wanya aduan ama ne fifo. Na Mefiboset de, ɔne me bɛtena mʼahemfi ha.” Na Siba a na ɔwɔ mmabarima dunum ne asomfo aduonu no buae se,

11 Da sagde Ziba til Kongen: »Din Træl vil gøre, ganske som min Herre Kongen byder!« Mefibosjet spiste saa ved Davids Bord, som var han en af Kongens Sønner.

“Me wura pa, asɛm a woaka akyerɛ me no nyinaa, medi so.” Na efi saa bere no, Mefiboset ne Dawid didii daa te sɛnea ɔyɛ nʼasen mu ba.

12 Mefibosjet havde en lille Søn ved Navn Mika. Hele Zibas Husstand var Mefibosjets Trælle.

Na Mefiboset wɔ ɔba abarimaa bi a ne din de Mika. Na efi saa bere no, Siba fifo nyinaa bɛyɛɛ Mefiboset asomfo.

13 Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ved Kongens Bord. Og han var lam i begge Fødder.

Na Mefiboset a ɔyɛ obubuafo no tu kɔɔ Yerusalem kɔtenaa ahemfi hɔ.