< 2 Samuel 6 >

1 David samlede alt udsøgt Mandskab i Israel, 30 000 Mand.
Congregavit autem rursum David omnes electos ex Israel triginta millia.
2 Derpaa brød David op med alle sine Krigere og drog til Ba'al i Juda for der at hente Guds Ark, over hvilken Hærskarers HERRES Navn er nævnet, han, som troner over Keruberne.
Surrexitque David, et abiit, et universus populus, qui erat cum eo de viris Iuda, ut adducerent arcam Dei, super quam invocatum est nomen Domini exercituum, sedentis in cherubim super eam.
3 De satte da Guds Ark paa en ny Vogn og førte den bort fra Abinadabs Hus paa Højen, og Abinadabs Sønner Uzza og Ajo kørte Vognen,
Et imposuerunt arcam Dei super plaustrum novum: tuleruntque eam de domo Abinadab, qui erat in Gabaa: Oza autem, et Ahio filii Abinadab, minabant plaustrum novum.
4 saaledes at Uzza gik ved Siden af og Ajo foran Guds Ark.
Cumque tulissent eam de domo Abinadab, qui erat in Gabaa, custodiens arcam Dei Ahio præcedebat arcam.
5 David og hele Israel legede af alle Kræfter for HERRENS Aasyn til Sang og til Citre, Harper, Pauker, Bjælder og Cymbler.
David autem, et omnis Israel ludebant coram Domino in omnibus lignis fabrefactis, et citharis et lyris et tympanis et sistris et cymbalis.
6 Men da de kom til Nakons Tærskeplads, rakte Uzza Haanden ud og greb fat i Guds Ark, fordi Okserne snublede.
Postquam autem venerunt ad Aream Nachon, extendit Oza manum ad arcam Dei, et tenuit eam: quoniam calcitrabant boves, et declinaverunt eam.
7 Da blussede HERRENS Vrede op mod Uzza, og Gud slog ham der, fordi han rakte Haanden ud mod Arken, og han døde paa Stedet ved Siden af Guds Ark.
Iratusque est indignatione Dominus contra Ozam, et percussit eum super temeritate: qui mortuus est ibi iuxta arcam Dei.
8 Men David græmmede sig over, at HERREN havde tilføjet Uzza et Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den Dag i Dag.
Contristatus est autem David, eo quod percussisset Dominus Ozam, et vocatum est nomen loci illius: Percussio Ozæ usque in diem hanc.
9 Og David grebes den Dag af Frygt for HERREN og sagde: »Hvor kan da HERRENS Ark komme hen hos mig!«
Et extimuit David Dominum in die illa, dicens: Quo modo ingredietur ad me arca Domini?
10 Og David vilde ikke flytte HERRENS Ark hen hos sig i Davidsbyen, men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
Et noluit divertere ad se arcam Domini in civitatem David: sed divertit eam in domum Obededom Gethæi.
11 HERRENS Ark blev saa i Gatiten Obed-Edoms Hus tre Maaneder, og HERREN velsignede Obed-Edom og hele hans Hus.
Et habitavit arca Domini in domo Obededom Gethæi tribus mensibus: et benedixit Dominus Obededom, et omnem domum eius.
12 Da nu Kong David fik Underretning om, at HERREN for Guds Arks Skyld havde velsignet Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var, gik han hen og lod under Festglæde Guds Ark bringe op fra Obed-Edoms Hus til Davidsbyen.
Nunciatumque est regi David quod benedixisset Dominus Obededom, et omnia eius propter arcam Dei. Abiit ergo David, et adduxit arcam Dei de domo Obededom in civitatem David cum gaudio: et erant cum David septem chori, et victima vituli.
13 Og da de, som bar HERRENS Ark, havde gaaet seks Skridt, ofrede han en Okse og en Fedekalv.
Cumque transcendissent qui portabant arcam Domini sex passus, immolabat bovem et arietem,
14 Og David dansede af alle Kræfter for HERRENS Aasyn, iført en linned Efod.
et David saltabat totis viribus ante Dominum. Porro David erat accinctus ephod lineo.
15 Saaledes bragte David og hele Israel HERRENS Ark op under Festjubel og Hornblæsning.
Et David, et omnis domus Israel ducebant arcam testamenti Domini, in iubilo, et in clangore buccinæ.
16 Men da HERRENS Ark kom til Davidsbyen, saa Sauls Datter Mikal ud af Vinduet; og da hun saa Kong David springe og danse for HERRENS Aasyn, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
Cumque intrasset arca Domini in civitatem David, Michol filia Saul prospiciens per fenestram, vidit regem David subsilientem, atque saltantem coram Domino: et despexit eum in corde suo.
17 De førte saa HERRENS Ark ind og stillede den paa Plads midt i det Telt, David havde rejst den, og David ofrede Brændofre og Takofre for HERRENS Aasyn.
Et introduxerunt arcam Domini, et imposuerunt eam in loco suo in medio tabernaculi, quod tetenderat ei David: et obtulit David holocausta, et pacifica coram Domino.
18 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i Hærskarers HERRES Navn
Cumque complesset offerens holocausta et pacifica, benedixit populo in nomine Domini exercituum.
19 og uddelte til alt Folket, til hver enkelt af hele Israels Mængde, baade Mand og Kvinde, et Brød, et Stykke Kød og en Rosinkage; derpaa gik alt Folket hver til sit.
Et partitus est universæ multitudini Israel tam viro quam mulieri singulis collyridam panis unam, et assaturam bubulæ carnis unam, et similam frixam oleo: et abiit omnis populus, unusquisque in domum suam.
20 Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sauls Datter Mikal ham i Møde og sagde: »Hvor ærbart Israels Konge opførte sig i Dag, da han blottede sig for sine Undersaatters Trælkvinders Øjne, som letfærdige Mennesker plejer at gøre!«
Reversusque est David ut benediceret domui suæ: et egressa Michol filia Saul in occursum David, ait: Quam gloriosus fuit hodie rex Israel discooperiens se ante ancillas servorum suorum, et nudatus est, quasi si nudetur unus de scurris.
21 David svarede Mikal: »For HERRENS Aasyn vil jeg lege, saa sandt HERREN lever, som udvalgte mig fremfor din Fader og hele hans Hus, saa han satte mig til Fyrste over HERRENS Folk Israel; jeg vil lege for HERRENS Aasyn,
Dixitque David ad Michol: Ante Dominum, qui elegit me potius quam patrem tuum, et quam omnem domum eius, et præcepit mihi ut essem dux super populum Domini in Israel,
22 selv om jeg derved nedværdiges og synker endnu dybere i dine Øjne; men hos Trælkvinderne, du talte om, skal jeg vinde Ære!«
et ludam, et vilior fiam plus quam factus sum: et ero humilis in oculis meis: et cum ancillis, de quibus locuta es, gloriosior apparebo.
23 Og Sauls Datter Mikal fik til sin Dødedag intet Barn.
Igitur Michol filiæ Saul non est natus filius usque in diem mortis suæ.

< 2 Samuel 6 >