2 Samuel 3

1 Krigen imellem Sauls og Davids Huse trak i Langdrag; men David blev stærkere og stærkere, Sauls Hus svagere og svagere.

Torej tam je bila dolga vojna med Savlovo hišo in Davidovo hišo, toda David je postajal močnejši in močnejši, Savlova hiša pa je postajala šibkejša in šibkejša.

2 I Hebron fødtes der David Sønner; hans førstefødte var Amnon, Søn af Ahinoam fra Jizre'el,

Davidu so se v Hebrónu rodili sinovi. Njegov prvorojenec je bil Amnón; od Jezreélke Ahinóam;

3 den næstældste Kil'ab, Søn af Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru, den tredje Absalom, en Søn af Kong Talmaj af Gesjurs Datter Ma'aka,

in njegov drugi Kiláb od Abigájile, žene Karmelčana Nabála in tretji Absalom, sin Maáhe, hčere gešurskega kralja Talmája;

4 den fjerde Adonija, en Søn af Haggit, den femte Sjefatja, en Søn af Abital,

in četrti Adoníja, Hagítin sin; in peti Šefatjá, sin Abitále;

5 og den sjette Jitream, Søn af Davids Hustru Egla. Disse fødtes David i Hebron.

in šesti Jitreám od Davidove žene Egle. Ti so bili rojeni Davidu v Hebrónu.

6 Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sauls Hus kraftig Støtte.

Pripetilo se je, medtem ko je bila vojna med Savlovo hišo in Davidovo hišo, da je Abnêr sebe naredil močnega za Savlovo hišo.

7 Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Datter. Og Isjbosjet sagde til Abner: »Hvorfor gik du ind til min Faders Medhustru?«

Savel je imel priležnico, ki ji je bilo ime Ricpa, Ajájeva hči in Iš Bošet je rekel Abnêrju: »Zakaj si odšel k priležnici mojega očeta?«

8 Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: »Er jeg nu blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang paa Gang vist Godhed mod din Fader Sauls Hus, hans Brødre og Venner og ikke ladet dig falde i Davids Haand, og saa gaar du nu i Rette med mig for en Kvindes Skyld!

Potem je bil Abnêr zelo ogorčen zaradi besed Iš Bošeta in je rekel: » Mar sem pasja glava, ko ta dan zoper Juda izkazujem prijaznost hiši tvojega očeta Savla, njegovim bratom in njegovim prijateljem in te nisem izročil v Davidovo roko, da me danes obsojaš s krivdo glede te ženske?

9 Gud ramme Abner baade med det ene og det andet: Hvad HERREN tilsvor David, skal jeg nu sørge for bliver opfyldt paa ham;

Tako stori Bog Abnêrju in še več, razen če, kakor je Gospod prisegel Davidu, celo tako jaz storim njemu,

10 jeg skal sørge for, at Sauls Hus mister Kongedømmet og Davids Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!«

da se kraljestvo prestavi od Savlove hiše in da postavi Davidov prestol čez Izraela in čez Juda, od Dana, celo do Beeršébe.«

11 Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord.

In ni mogel Abnêrju ponovno odgovoriti besede, ker se ga je bal.

12 Saa sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: »Slut Pagt med mig! Se, jeg vil hjælpe dig og bringe hele Israel over paa din Side!«

Abnêr pa je v svojem imenu poslal poslance k Davidu, rekoč: »Čigava je ta dežela?« Rekoč tudi: »Skleni zavezo z menoj in glej, moja roka bo s teboj, da k tebi privedem ves Izrael.«

13 Han svarede: »Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting kræver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit Aasyn, med mindre du har Sauls Datter Mikal med, naar du kommer!«

Rekel je: »Dobro. Jaz bom sklenil zavezo s teboj, toda od tebe zahtevam eno stvar, to je: ›Ne boš videl mojega obraza, razen če mi najprej ne pripelješ Savlove hčere Mihále, ko prideš, da vidiš moj obraz.‹«

14 David sendte derpaa Bud til Isjbosjet, Sauls Søn, og lod sige: »Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for 100 Filisterforhuder!«

David je poslal poslance k Savlovemu sinu Iš Bošetu, rekoč: »Izroči mi mojo ženo Mihálo, ki sem si jo zaročil za sto prednjih kožic Filistejcev.«

15 Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Mand Paltiel, Lajisj's Søn.

Iš Bošet je poslal in jo vzel od njenega soproga, torej od Lajiševega sina Paltíela.

16 Hendes Mand fulgte hende grædende lige til Bahurim; her sagde Abner til ham: »Gaa nu hjem!« Saa vendte han hjem.

Njen soprog je odšel skupaj z njo, jokajoč za njo, do Bahuríma. Potem mu je Abnêr rekel: »Pojdi, vrni se.« In se je vrnil.

17 Men Abner havde forhandlet med Israels Ældste og sagt: »Allerede tidligere ønskede I David til Konge;

Abnêr je imel pogovor z Izraelovimi starešinami, rekoč: »V preteklih časih ste iskali za Davidom, da bi bil kralj nad vami.

18 saa gør nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved min Tjener Davids Haand vil jeg frelse mit Folk Israel fra Filisternes og alle dets Fjenders Haand!«

Sedaj torej to storite, kajti Gospod je govoril o Davidu, rekoč: ›Po roki svojega služabnika Davida bom rešil svoje ljudstvo Izraela iz roke Filistejcev in iz roke vseh njihovih sovražnikov.‹«

19 Abner talte ogsaa til Benjamin derom. Endelig gik Abner ogsaa til Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins Hus havde vedtaget.

Abnêr je govoril tudi na ušesa Benjamina in Abnêr je odšel, da govori tudi na Davidova ušesa v Hebrónu. Vse to se je zdelo dobro Izraelu in to se je zdelo dobro celotni Benjaminovi hiši.

20 Da Abner, fulgt af tyve Mænd, kom til David i Hebron, gjorde David Gæstebud for Abner og Mændene, som var med ham.

Tako je Abnêr prišel k Davidu v Hebrón in z njim dvajset mož. David je naredil zabavo za Abnêrja in može, ki so bili z njim.

21 Derpaa sagde Abner til David: »Lad mig bryde op og drage hen og samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt med dig, at du kan blive Konge over alt, hvad din Hu staar til!« Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred.

Abnêr je rekel Davidu: »Vstal bom in šel in ves Izrael bom zbral k svojemu gospodu kralju, da bodo lahko s teboj sklenili zavezo in da boš lahko kraljeval nad vsem, kar si tvoje srce želi.« David je poslal Abnêrja proč in ta je odšel v miru.

22 Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og medførte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han var draget bort i Fred.

Glej, Davidovi služabniki in Joáb so prišli iz zasledovanja krdela in s seboj prinesli velik plen, toda Abnêr ni bil z Davidom v Hebrónu, kajti poslal ga je proč in ta je odšel v miru.

23 Da nu Joab var vendt hjem med hele sin Hær, fik han at vide at Abner, Ners Søn, havde været hos Kongen, og at denne havde ladet ham rejse, saa han var draget bort i Fred.

Ko so prišli Joáb in vsa vojska, ki je bila z njim, so Joábu povedali, rekoč: »Nerov sin Abnêr je prišel h kralju in ta ga je poslal proč in je odšel v miru.«

24 Da gik Joab til Kongen og sagde: »Hvad har du gjort? Abner har jo været hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, saa han frit kunde drage bort?

Potem je Joáb prišel h kralju in rekel: »Kaj si storil? Glej, Abnêr je prišel k tebi. Zakaj je to, da si ga poslal proč in je on popolnoma izginil?

25 Indser du ikke, at Abner, Ners Søn, kun kom for at bedrage dig, udspejde din Færd og faa at vide, hvad du har for!«

Ti poznaš Nerovega sina Abnêrja, da je prišel, da te zavede in da spozna tvoja odhajanja in tvoja prihajanja in da spozna vse, kar delaš.«

26 Saa gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende Sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira.

Ko je Joáb prišel od Davida, je za Abnêrjem poslal poslance, ki so ga ponovno privedli od vodnjaka Sire. Toda David tega ni vedel.

27 Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Side midt i Porten for at tale uhindret med ham; og der dræbte han ham ved et Stik i Underlivet for at hævne sin Broder Asa'els Blod.

Ko se je Abnêr vrnil v Hebrón, ga je Joáb vzel na stran, v velika vrata, da bi tiho govoril z njim in ga tam udaril pod petim rebrom, da je umrl zaradi krvi njegovega brata Asaéla.

28 Da det siden kom David for Øre, sagde han: »Jeg og mit Rige er til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners Søns, Blod!

Potem ko je David to slišal, je rekel: »Jaz in moje kraljestvo sva brez krivde pred Gospodom na veke pred krvjo Nerovega sina Abnêrja.

29 Det komme over Joabs Hoved og over hele hans Fædrenehus; og Joabs Hus være aldrig frit for Folk, som lider af Flaad eller Spedalsk hed, gaar med Krykke eller falder for Sværdet eller mangler Brød!«

Ta naj počiva na Joábovi glavi in na vsej hiši njegovega očeta in naj iz Joábove hiše ne zmanjka tistega, ki ima izliv ali je gobavec ali se naslanja na palico ali pada na meč ali mu primanjkuje kruha.«

30 Men Joab og hans Broder Abisjaj havde slaaet Abner ihjel, fordi han havde fældet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon.

Tako sta Joáb in njegov brat Abišáj umorila Abnêrja, ker je ubil njunega brata Asaéla v bitki pri Gibeónu.

31 Derpaa sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham: »Sønderriv eders Klæder, tag Sæk om eder og hold Klage over Abner!« Og Kong David gik selv bag efter Baaren.

David je rekel Joábu in vsemu ljudstvu, ki je bilo z njim: »Pretrgajte svoja oblačila in se opašite z vrečevino in žalujte pred Abnêrjem.« In sam kralj David je sledil mrtvaškemu odru.

32 Og da man jordede Abner i Hebron, græd Kongen højt ved Abners Grav, og alt Folket græd med,

Abnêrja so pokopali v Hebrónu. Kralj je povzdignil svoj glas in jokal nad Abnêrjevim grobom in vse ljudstvo je jokalo.

33 Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner dø en Daares Død?

Kralj je žaloval nad Abnêrjem in rekel: »Je Abnêr umrl, kakor umira bedak?

34 Dine Hænder var ikke bundne, dine Fødder ikke lagt i Lænker, du faldt, som man falder for Misdædere! Da græd hele Folket end mere over ham,

Tvoje roke niso bile zvezane niti tvoja stopala, vklenjena v okove. Kakor mož pada pred zlobneži, tako padaš ti.« In vse ljudstvo je ponovno jokalo nad njim.

35 og da hele Folket kom for at faa David til at spise, medens det endnu var Dag, svor David: »Gud ramme mig baade med det ene og det andet, om jeg smager Brød eller noget andet, før Sol gaar ned!«

Ko je vse ljudstvo prišlo, da povzročijo Davidu, da jé hrano, medtem ko je bil še dan, je David prisegel, rekoč: »Tako naj mi Bog stori in še več, če okusim kruh ali karkoli drugega, dokler sonce ne zaide.«

36 Hele Folket lagde Mærke dertil, og det gjorde et godt Indtryk paa dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk paa alt Folket;

Vse ljudstvo je to opazilo in to jim je ugajalo, kakor karkoli je kralj storil, je vsemu ljudstvu ugajalo.

37 og hele Folket og hele Israel skønnede den Dag, at Kongen ikke var Ophavsmand til Drabet paa Abner, Ners Søn.

Kajti vse ljudstvo in ves Izrael je ta dan razumelo, da to ni bilo od kralja, da umori Nerovega sina Abnêrja.

38 Og Kongen sagde til sine Folk: »Ved I ikke, af der i Dag er faldet en Øverste og Stormand i Israel?

Kralj je rekel svojim služabnikom: »Ali ne veste, da je ta dan tukaj v Izraelu padel princ in velik mož?

39 Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til Konge, og disse Mænd, Zerujasønnerne, er mig for stærke. HERREN gengælde Udaadsmanden hans Skændselsdaad!«

Jaz sem ta dan šibek, čeprav maziljen kralj in ti možje, Cerújini sinovi, so pretežki zame. Gospod bo hudodelca nagradil glede na njegovo zlobnost.«