2 Samuel 24

1 Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, saa at han æggede David mod dem og sagde: »Gaa hen og hold Mandtal over Israel og Juda!«

Nisolebotse am’ Israele indraike ty haviñera’ Iehovà, le nampitroboe’e amy nampanoeñe i Davide ty hoe: Akia, volilio ondaty e Israele naho e Iehodào.

2 Kongen sagde da til Joab og Hærførerne, der var hos ham: »Drag rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold Mønstring over Folket, for at jeg kan faa Tallet paa det at vide!«

Aa le hoe i mpanjakay am’ Ioabe mpifehe’ i valobohòkey, ie mpiama’ey: Akia henaneo, tsitsiho ze hene fifokoa’ Israele boake Dane pake Beere-sevà hamolily ondatio, hahafantarako ty ia’ ondatio.

3 Men Joab svarede Kongen: »Maatte HERREN din Gud forøge Folket hundredfold, og maatte min Herre Kongen selv opleve det — men hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?«

Le hoe t’Ioabe amy mpanjakay, Ehe ho tovoña’ Iehovà Andrianañahare’o in-jato ondatio, ndra t’ie fire-fire; vaho ho oni-pihainon-talèko mpanjaka; fa ino ty ifalean-talèko mpanjaka o raha zao?

4 Men Joab og Hærførerne maatte bøje sig for Kongens Ord. Joab og Hærførerne forlod derfor Kongen for at holde Mønstring over Israels Folk.

Fe nandrekets’ Ioabe naho o mpiaolo’ i valobohòkeio ty saontsi’ i mpanjakay. Aa le niavotse añatrefa’ i mpanjakay t’Ioabe naho o mpiaolo’ i valobohòkeio, hamolily ondati’ Israeleo.

5 De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;

Nitsake Iordaney iereo vaho nitobe e Aroere ao, ankavana’ i rova añivo’ i vavatane’ i Gade tandrife Iazerey;

6 saa kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj, derpaa til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;

le niheo mb’e Gilade, naho mb’ an-tanen-Takime-kodsý, naho nivo­trake e Dane-jaane, naho niary mb’e Tsidone mb’eo,

7 saa kom de til Fæstningen Tyrus og alle Hivviternes og Kana'anæernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judæiske Sydland.

naho niheo mb’amy rova aman-kijoli’ i Tsorey, naho mb’amo hene rova’ o nte-Kivìo naho o nte-Khanàneo naho nimb’ atimo’ Iehoda mb’e Beere-sevà mb’eo.

8 Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Maaneder og tyve Dage, kom de tilbage til Jerusalem.

Aa le nimb’eo mb’eo amy tane iabiy iereo vaho nivo­trake e Ierosalaime ao, ie nahamodo sive volañe mitovoñ’ andro roa-polo.

9 Joab opgav derpaa Kongen Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og Israel talte 800 000 kraftige, vaabenføre Mænd, Juda 500 000 Mænd.

Natolo’ Ioabe amy mpanjakay i iake namoliliañe do’ey, le valo hetse t’in­daty manjofake, mpitàm-pibara e Israele ao, le lime-hetse ty lahilahi’ Iehoda.

10 Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket, slog Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Daare!«

Aa ie fa nañiake ondatio t’i Davide le namofok’ aze ty arofo’e. Le hoe t’i Davide amy Iehovà; ra’elahy ty hakeoko amy nanoekoy; fe amy zao ry Iehovà, miambane ama’o, apoho ty tahi’ o mpitoro’oo amy hagegeañe nanoekoy.

11 Da David stod op om Morgenen kom HERRENS Ord til Profeten Gad, Davids Seer, saaledes:

Ie nitroatse maraindray t’i Davide le niheo amy Gade mpitoky, i mpitoki’ i Davidey, ty tsara’ Iehovà nanao ty hoe:

12 »Gaa hen og sig til David: Saa siger HERREN; Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!«

Akia saontsio Amy Davide: Inao ty tsara’ Iehovà: Hitolorako telo; joboño ty hanoako.

13 Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: »Skal der komme tre Hungersnødsaar over dig i dit Land, eller vil du i tre Maaneder jages paa Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!«

Aa le nimb’ amy Davide mb’eo t’i Gade le nanoa’e ty hoe: Hivo­traha’ ty san-kerè fito taoñe an-tane’o ao? hera hitriban-day telo volan-drehe añatrefan-drafelahi’o mañoridañe azo? ke ho telo andro an-tane’o ao ty angorosy? Mivetse­vetsea, vaho itsa­koreo ty vale’e habaliko amy nañirak’ ahiy.

14 David svarede Gad: »Jeg er i saare stor Vaande — lad os saa falde i HERRENS Haand, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehaand vil jeg ikke falde!«

Aa le hoe t’i Davide amy Gade, vata’e ampoheke iraho; hamake hihotrak’ am-pità’ Iehovà tika henaneo; fa ra’elahy ty fifere­naiña’e; le ko anga’o hikorovok’ am-pitá’ ondaty.

15 Saa valgte David da Pesten. Ved Hvedehøstens Tid begyndte Soten at ramme Folket; og der døde 70 000 Mand af Folket fra Dan til Be'ersjeba.

Aa le nirahe’ Iehovà am’ Israele mifototse amy maraiñey am-para’ i namantañañey ty angorosy; le fito-ale t’indaty nihomake boake Dane pake Beere-sevà añe.

16 Da Engelen udrakte sin Haand mod Jerusalem for at ødelægge det, angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som ødelagde Folket »Nu er det nok, drag din Haand tilbage!« HERRENS Engel var da ved Jebusiten Aravnas Tærskeplads.

Aa ie nañity fitañe mb’e Ierosalaime mb’eo hamongora’e aze, i anjeliy, le najihe’ Iehovà i hankàñey, vaho nanoe’e ty hoe amy anjely nanjamañe ondatioy, Soa izay, ajihero ty fità’o. Ie amy izay tan-toem-pifofoha’ i Araonà nte-Iebose i anjeli’ Iehovày.

17 Men da David saa Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN: »Det er mig, der har syndet, mig, der har begaaet Brøden; men Faarene der, hvad har de gjort? Lad din Haand dog ramme mig og mit Fædrenehus!«

Le hoe t’i Davide am’ Iehovà, ie nahaoniñe i anjely nampibaibay ondatioy: Toe nanao hakeo iraho, izaho ty nanao i hamengohañey; fa o añondry retoañe, ino ty nanoe’ iereo? Mihalaly ama’o, lonik’ abey te ho amako naho añ’ anjomban-draeko ty fità’o.

18 Samme Dag kom Gad til David og sagde: »Gaa op og rejs HERREN et Alter paa Jebusiten Aravnas Tærskeplads!«

Aa le niheo mb’amy Davide mb’eo amy àndroy t’i Gade, nanao ty hoe ama’e, ampitroaro kitrely an-toem-pifofoha’ i Araonà nte-Iebose eo t’Iehovà.

19 Og David gik derop efter Gads Ord, saaledes som HERREN havde paabudt.

Aa le nionjoñe mb’eo t’i Davide amy tsara’ Iehovà tinaro’ i Gadey.

20 Da Aravna, der var ved at tærske Hvede, saa ned og fik Øje paa Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede sig paa sit Ansigt til Jorden for ham;

Ie niandra t’i Araonà le nahaisake i mpanjakay naho o mpitoro’eo nimb’ama’e mb’eo, naho niavotse mb’eo t’i Araonà nibokobokok’ amy mpanjakay, niatre-tane ty lahara’e,

21 og Aravna sagde: »Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Træl?« David svarede: »For at købe Tærskepladsen af dig og bygge HERREN et Alter, at Folket maa blive friet fra Plagen!«

vaho hoe t’i Araona, Akore te nivo­trak’ amy mpitoro’ey ty talèko mpanjaka? Le hoe t’i Davide: Ty hikalo ama’o ty toem-pifofoha’o, handranjia’ay kitrely amy Iehovà, hampijihetse i angorosiy am’ondatio.

22 Da sagde Aravna til David: »Min Herre Kongen tage den og ofre, hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brændoffer og Tærskeslæderne og Oksernes Stavtøj til Brændsel!

Le hoe t’i Araona amy Davide, Ee te ho rambese’ i talèko mpanjakay ze atao’e mahasoa ho enga’e; ingo o añombe hisoroñañeo naho o haraom-pamofohañeo vaho o jokan’ añombeo ho hatae’e.

23 Min Herre Kongens Træl giver Kongen det hele!« Og Aravna sagde til Kongen: »Maatte HERREN din Gud have Behag i dig!«

Ie iaby zao ty atolo’ i Araona amy mpanjakay. Natovo’ i Araona amy mpanjakay ty hoe, Ee t’ie ho no’ Iehovà Andrianañahare’o.

24 Men Kongen svarede Aravna: »Nej, jeg vil købe det af dig for dets fulde Værdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brændofre, som intet koster mig!« Saa købte David Tærskepladsen og Okserne for halvtredsindstyve Sølvsekel;

Fe hoe i mpanjakay amy Araona, Aiy; tsy mete tsy hikaloako ami’ ty vili’e. Mbore tsy ho soroñeko am’ Iehovà Andrianañahareko ty tsy amam-bily. Aa le kinalo’ i Davide ami’ty sekele limam-polo i toem-pifofohañey naho o añombeo;

25 og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev friet fra Plagen.

teo ty nandranjia’ i Davide kitrely am’ Iehovà, le nisoroñe engan-koroañe naho engam-panintsiñañe. Izay ty nisolohoañe amy Iehovà i taney, nampijihetse i angorosiy am’Israele.