2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
David kvad denne sang for Herren den dag da Herren hadde utfridd ham av alle hans fienders hånd og av Sauls hånd.
2 Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Og han sa: Herren er min klippe og min festning og min redder,
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
min klippefaste Gud, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg og min tilflukt, min frelser; fra vold frelser du mig.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Jeg påkaller den Høilovede, Herren, og blir frelst fra mine fiender.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødens bølger omspente mig, fordervelsens strømmer forferdet mig.
Dødsrikets rep omgav mig, dødens snarer overfalt mig. (Sheol h7585)
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
I min trengsel påkalte jeg Herren, og jeg ropte til min Gud; han hørte fra sitt tempel min røst, og mitt skrik kom for hans ører.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Da rystet og bevet jorden, himmelens grunnvoller skalv, og de rystet; for hans vrede var optendt.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Det steg røk op av hans nese, og fortærende ild fra hans munn; glør brente ut av ham.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Og han bøide himmelen og steg ned, og det var mørke under hans føtter.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Og han fór på kjeruber og fløi, og han lot sig se på vindens vinger.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Og han gjorde mørke til skjul rundt omkring sig, vannmasser, tykke skyer.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Frem av glansen foran ham brente gloende kull.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Herren tordnet fra himmelen, den Høieste lot sin røst høre.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Og han utsendte piler og spredte dem omkring - lyn og forvirret dem.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
Da kom havets strømmer til syne; jordens grunnvoller blev avdekket ved Herrens trusel, for hans neses åndepust.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Han rakte sin hånd ut fra det høie, han grep mig; han drog mig op av store vann.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Han fridde mig ut fra min sterke fiende, fra mine avindsmenn; for de var mig for mektige.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
De overfalt mig på min motgangs dag; men Herren blev min støtte.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Og han førte mig ut i fritt rum; han frelste mig, for han hadde behag i mig.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, han betalte mig efter mine henders renhet.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
For jeg tok vare på Herrens veier og vek ikke i ondskap fra min Gud;
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
for alle hans lover hadde jeg for øie, og fra hans bud vek jeg ikke,
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
og jeg var ulastelig for ham og voktet mig vel for min synd.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Og Herren gjengjeldte mig efter min rettferdighet, efter min renhet for hans øine.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Mot den fromme viser du dig from, mot den rettvise stridsmann viser du dig rettvis,
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
mot den rene viser du dig ren, mot den forvendte viser du dig vrang.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Elendige folk frelser du, men dine øine er mot de overmodige; dem fornedrer du.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
For du er mitt lys, Herre, og Herren opklarer mitt mørke.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
For ved dig stormer jeg løs på fiendeskarer, ved min Gud springer jeg over murer.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Gud, hans vei er fullkommen; Herrens ord er rent, han er et skjold for alle dem som setter sin lit til ham.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
For hvem er Gud foruten Herren, og hvem er en klippe foruten vår Gud?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Gud, han er mitt sterke vern og leder den ulastelige på hans vei.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
Han gir ham føtter likesom hindene og stiller mig på mine høider.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
Han oplærer mine hender til krig, så mine armer spenner kobberbuen.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Og du gir mig din frelse til skjold, og din mildhet gjør mig stor.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Du gjør rummet vidt for mine skritt under mig, og mine ankler vakler ikke.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Jeg vil forfølge mine fiender og ødelegge dem, og jeg vender ikke tilbake før jeg har gjort ende på dem.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Jeg gjør ende på dem og knuser dem, så de ikke kan reise sig; de faller under mine føtter.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Og du omgjorder mig med kraft til krig, du bøier mine motstandere under mig.
41 du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Og mine fiender lar du vende mig ryggen, mine avindsmenn utrydder jeg.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
De ser sig om, men der er ingen frelser - efter Herren, men han svarer dem ikke.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
Og jeg knuser dem som jordens støv; jeg sønderknuser dem, tramper dem ned som søle på gatene.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Og du redder mig fra mitt folks kamper, du bevarer mig til å være hode for hedninger; folkeferd som jeg ikke kjenner, tjener mig.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Fremmede kryper for mig; bare de hører om mig, blir de mig lydige.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Fremmede visner bort og går bevende ut av sine borger.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Herren lever, og priset er min klippe, og ophøiet er min frelses klippefaste Gud,
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
den Gud som gir mig hevn og legger folkeferd under mig,
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
og som fører mig ut fra mine fiender; over mine motstandere ophøier du mig, fra voldsmannen redder du mig.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Derfor vil jeg prise dig, Herre, blandt hedningene og lovsynge ditt navn.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
Han gjør frelsen stor for sin konge, og han gjør miskunnhet mot sin salvede, mot David og mot hans ætt til evig tid.
