2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Locutus est autem David Domino verba carminis hujus in die qua liberavit eum Dominus de manu omnium inimicorum suorum, et de manu Saul.
2 Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Et ait: [Dominus petra mea, et robur meum, et salvator meus.
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Deus fortis meus: sperabo in eum; scutum meum, et cornu salutis meæ: elevator meus, et refugium meum; salvator meus: de iniquitate liberabis me.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Laudabilem invocabo Dominum, et ab inimicis meis salvus ero.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Quia circumdederunt me contritiones mortis: torrentes Belial terruerunt me.
Funes inferni circumdederunt me: prævenerunt me laquei mortis. (Sheol h7585)
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
In tribulatione mea invocabo Dominum, et ad Deum meum clamabo: et exaudiet de templo suo vocem meam, et clamor meus veniet ad aures ejus.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Commota est et contremuit terra; fundamenta montium concussa sunt, et conquassata: quoniam iratus est eis.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Ascendit fumus de naribus ejus, et ignis de ore ejus vorabit: carbones succensi sunt ab eo.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Inclinavit cælos, et descendit: et caligo sub pedibus ejus.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Et ascendit super cherubim, et volavit: et lapsus est super pennas venti.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Posuit tenebras in circuitu suo latibulum, cribrans aquas de nubibus cælorum.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Præ fulgore in conspectu ejus, succensi sunt carbones ignis.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Tonabit de cælo Dominus, et excelsus dabit vocem suam.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Misit sagittas et dissipavit eos; fulgur, et consumpsit eos.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
Et apparuerunt effusiones maris, et revelata sunt fundamenta orbis ab increpatione Domini, ab inspiratione spiritus furoris ejus.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Misit de excelso, et assumpsit me, et extraxit me de aquis multis.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Liberavit me ab inimico meo potentissimo, et ab his qui oderant me: quoniam robustiores me erant.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Prævenit me in die afflictionis meæ, et factus est Dominus firmamentum meum.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Et eduxit me in latitudinem: liberavit me, quia complacui ei.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Retribuet mihi Dominus secundum justitiam meam: et secundum munditiam manuum mearum reddet mihi.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Quia custodivi vias Domini, et non egi impie a Deo meo.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Omnia enim judicia ejus in conspectu meo, et præcepta ejus non amovi a me.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Et ero perfectus cum eo, et custodiam me ab iniquitate mea.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Et restituet mihi Dominus secundum justitiam meam, et secundum munditiam manuum mearum in conspectu oculorum suorum.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Cum sancto sanctus eris, et cum robusto perfectus.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Cum electo electus eris, et cum perverso perverteris.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Et populum pauperem salvum facies: oculisque tuis excelsos humiliabis.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Quia tu lucerna mea, Domine, et tu, Domine, illuminabis tenebras meas.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
In te enim curram accinctus: in Deo meo transiliam murum.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
Deus, immaculata via ejus; eloquium Domini igne examinatum: scutum est omnium sperantium in se.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Quis est Deus præter Dominum, et quis fortis præter Deum nostrum?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Deus qui accinxit me fortitudine, et complanavit perfectam viam meam.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
Coæquans pedes meos cervis, et super excelsa mea statuens me;
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
docens manus meas ad prælium, et componens quasi arcum æreum brachia mea.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Dedisti mihi clypeum salutis tuæ, et mansuetudo tua multiplicavit me.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Dilatabis gressus meos subtus me, et non deficient tali mei.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Persequar inimicos meos, et conteram, et non convertar donec consumam eos.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Consumam eos et confringam, ut non consurgant: cadent sub pedibus meis.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Accinxisti me fortitudine ad prælium: incurvasti resistentes mihi subtus me.
41 du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Inimicos meos dedisti mihi dorsum; odientes me, et disperdam eos.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Clamabunt, et non erit qui salvet; ad Dominum, et non exaudiet eos.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
Delebo eos ut pulverem terræ; quasi lutum platearum comminuam eos atque confringam.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Salvabis me a contradictionibus populi mei; custodies me in caput gentium: populus quem ignoro serviet mihi.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Filii alieni resistent mihi; auditu auris obedient mihi.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Filii alieni defluxerunt, et contrahentur in angustiis suis.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Vivit Dominus, et benedictus Deus meus, et exaltabitur Deus fortis salutis meæ.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Deus qui das vindictas mihi, et dejicis populos sub me.
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Qui educis me ab inimicis meis, et a resistentibus mihi elevas me: a viro iniquo liberabis me.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Propterea confitebor tibi, Domine, in gentibus, et nomini tuo cantabo:
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
magnificans salutes regis sui, et faciens misericordiam christo suo David, et semini ejus in sempiternum.]
