2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Kinanta ni David ti linaon daytoy a kanta kenni Yahweh iti aldaw a panangispal ni Yahweh kenkuana manipud iti ima dagiti amin a kabusorna, ken manipud iti ima ni Saul.
2 Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
Nagkararag isuna, “Ni Yahweh ti dakkel a bato a sarikedkedko, ti mangispal kaniak.
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
Ti Dios ti dakkel a bato a sarikedkedko. Kumamkamangak kenkuana. Isuna ti salaknibko, ti sara iti pannakaisalakanko, ti kalasagko ken ti pagkamkamangak, ti mangisalakan kaniak manipud iti kinaranggas.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Umawagak kenni Yahweh, a maikari a padayawan, ket maisalakanakto manipud kadagiti kabusorko.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Gapu ta linikmotnak dagiti dalluyon ni patay. Kasla riningbawannak ti napegges a danum ti kinaawan serserbi.
Pinulipulandak dagiti tali ti sheol; sinilloannak dagiti palab-og ni patay. (Sheol h7585)
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
Iti pannakariribukko immawagak kenni Yahweh; immawagak iti Diosko; nangngegna ti timekko manipud iti templona, ket nakadanun kadagiti lapayagna ti panagkiddawko iti tulong.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
Ket naggingined ti daga ken nagunggon. Nagunggon ken nagindayon dagiti pundasion dagiti langlangit, gapu ta nakapungtot ti Dios.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Rimmuar ti asuk manipud kadagiti abut ti agongna, ken rimmuar ti gumilgil-ayab nga apuy iti ngiwatna. Napasgedan dagiti beggang babaen iti daytoy.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
Linuktanna dagiti langlangit ket bimmaba isuna, ket adda napuskol a kinasipnget iti babaen dagiti sakana.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
Nagsakay isuna iti kerubin ket timmayab. Nakitada nga agtaytayab isuna a nakalugan kadagiti payyak ti angin.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
Ket pinagbalinna ti sipnget a kasla tolda iti aglawlawna, agur-urnong iti napigsa a tudo dagiti ulep iti tangatang.
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
Manipud iti kimat iti sangoananna ket natinnag dagiti dumardarang a beggang.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
Naggurruod ni Yahweh manipud kadagiti langlangit. Nagpukkaw ti Kangangatoan.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
Nangibiat isuna kadagiti pana ken winarawarana dagiti kabusorna— kadagiti kanabsiit ti kimat, winarawarana ida.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
Ket nagparang dagiti pagayusan ti danum; nawaknitan dagiti pundasion ti lubong iti panagpukkaw ni Yahweh para iti gubat, iti napigsa nga anges manipud kadagiti abut ti agongna.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
Ginaw-atnak manipud iti ngato; ket iniggamannak! Ginuyodnak manipud iti naapres a danum.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
Inispalnak manipud iti napigsa a kabusorko, manipud kadagiti nanggura kaniak, gapu ta napigsada unay para kaniak.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Dinarupdak iti aldaw ti pannakariribukko, ngem ni Yahweh ti timmulong kaniak.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
Inruarnak pay iti nalawa a nawaya a lugar. Insalakannak gapu ta naay-ayo isuna kaniak.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
Ginungunaannak ni Yahweh segun iti kinalintegko; insublinak iti sigud a kasasaadko segun iti kinadalus dagiti imak.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
Gapu ta tinungpalko dagiti wagas ni Yahweh ken saanak a nagtignay a sidadangkes babaen iti panangtallikodko iti Diosko.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
Ta saanko a tinallikudan dagiti amin a lintegna nga adda iti sangoanak; kasta met dagiti bilbilinna.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
Ket awan met pakababalawak iti imatangna, ken inyadayok ti bagik iti basol.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
Isu nga insublinak ni Yahweh iti sigud a kasasaadko segun iti kinalintegko, segun iti kinadalusko iti imatangna.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
Iti daydiay a napudno, ipakitam a napudnoka; iti maysa a tao nga awan pakababalawanna, ipakitam ti bagim nga awan pakababalawanna.
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
Iti nadalus, ipakpakitam ti bagim a nadalus, ngem naungetka kadagiti nakillo.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
Isalsalakanmo dagiti agsagsagaba a tattao, ngem bumusor dagiti matam kadagiti napalangguad, ken ipabpababam ida.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
Ta sika ti silaw ko, Yahweh. Lawlawagan ni Yahweh ti kinasipngetko.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
Ta babaen kenka mabalinko a lagtoen ti maysa a bangen; babaen iti Diosko mabalinko a lagtoen ti maysa a pader.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
No maipanggep iti Dios, awan pagkurangan ti wagasna. Nasin-aw ti sao ni Yahweh. Isuna ket maysa a kalasag kadagiti amin a kumamkamang kenkuana.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
Ta siasinno ti Dios no di laeng ni Yahweh? Ken siansinno ti dakkel a bato no di laeng a ti Diostayo?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
Ti Dios ti kamangko, ken iturturongna iti dalanna ti tao nga awan iti pakapilawanna.
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
Pappapartakenna dagiti sakak a kas iti ugsa ken ikabkabilnak kadagiti banbantay.
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
Sansanayenna dagiti imak para iti gubat, ken dagiti takkiagko a mangpilko kadagiti bai a bronse.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Intedmo kaniak ti kalasag ti panangisalakanmo, ken babaen iti pabormo pinagbalinnak a natan-ok.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Nangaramidka iti nalawa a lugar iti babaek a para kadagiti sakak, isu a pulos a saan a maikaglis dagiti sakak.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Kinamatko dagiti kabusorko ket dinadaelko ida. Saanak a nagsubli aginggana a nadadaelda.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Inalun-on ken dinadaelko ida; saandan a makabangon. Napasagda iti siruk dagiti sakak.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Ikkannak iti pigsa a kas iti barikes a pakigubat; ikabkabilmo iti babaek dagiti mangbusbusor kaniak.
41 du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Intedmo kaniak dagiti teltel dagiti kabusorko; pinarmekko dagiti nanggura kaniak.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Dimmawatda iti tulong; ngem awan ti nangisalakan kadakuada; immmawagda kenni Yahweh, ngem saanna ida a sinungbatan.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
Rinumekko ida a kas iti tapok iti daga, binayok ida a kasla pitak kadagiti kalsada.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Inispalnak met manipud kadagiti panagsusuppiat dagiti tattaok. Pinagtalinaednak a kas panguloen dagiti nasion. Agserserbi kaniak dagiti tattao a saanko nga am-ammo.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Napilitan a nagtamed kaniak dagiti ganggannaet.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Apaman a nangngegandak, nagtulnogda kaniak. Agtigtigerger dagiti ganggannaet a rimmuar kadagiti paglemlemmenganda.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
Agbiag ni Yahweh! Maidaydayaw koma ti dakkel a batok. Maitan-ok koma ti Dios, ti dakkel a bato iti pannakaisalankanko.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
Daytoy ti Dios a mangipatpatungpal iti panangibales para kaniak, ti mangparparukma kadigiti tattao kaniak.
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Winayawayaannak manipud kadagiti kabusorko. Pudno, intag-aynak kadagiti bimmusor kaniak. Is-ispalennak manipud kadagiti naranggas a tattao.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Isu nga agyamanak kenka, Yahweh, kadagiti nasion; agkantaak kadagiti kanta a pagdayaw iti naganmo.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
Ipapaay ti Dios ti naindaklan a balligi iti arina, ken ipakpakitana iti tulag ti di panagbalbaliw ti panunotna iti pinulotanna, kenni David ken kadagiti kaputotanna, iti agnanayon.”
