2 Samuel 22
1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
Forsothe Dauid spak to the Lord the wordis of this song, in the dai in which the Lord delyuerede hym fro the hond of alle hise enemyes, and fro the hond of Saul.
2 Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
And Dauid seide, The Lord is my stoon, and my strengthe, and my sauyour;
3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
my God, my stronge, I schal hope in to hym; my scheeld, and the horn of myn helthe, `my reisere, and my refuyt; my sauyour, thou schalt delyuere me fro wickidnesse.
4 Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Y schal inwardly clepe the Lord worthi to be preisid; and Y schal be saaf fro myn enemyes.
5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
For the sorewis of deeth cumpasside me; the strondis of Belial maden me aferd.
The coordis of helle cumpassiden me; the snaris of deeth camen bifor me. (Sheol h7585)
7 i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
In tribulacioun Y schal clepe, `that is, Y clepide thee, Lord, and Y schal crie to my God; and he herd fro his holi temple my vois, and my crye schal come to hise eeris.
8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
The erthe was mouyd, and tremblide; the foundementis of hillis weren smytun and schakun togidere, for the Lord was wrooth to hem.
9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
Smoke stiede fro hise nosethirlis, and fier of his mouth schal deuoure; colis weren kyndlid of it.
10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
And he bowide heuenes, and cam doun; and myist vndur hise feet.
11 baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
And he stiede on cherubyn, and fliy; and he slood on the pennys of wynd.
12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
He puttide derknessis hidyng place in his cumpas, and riddlide watris fro the cloudis of heuenes;
13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
for briytnesse in his siyt colis of fier weren kyndelid.
14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
The Lord schal thundur fro heuene; and hiy God schal yyue his vois.
15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
He sente hise arowis, and scateride hem; he sente leitis, and wastide hem.
16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
And the schedyngis out of the see apperiden, and the foundementis of the world weren schewid; fro the blamyng of the Lord, fro the brething of the spirit of his strong veniaunce.
17 Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
He sente fro heuene, and took me; and drow me out of manye watris.
18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
He delyuerede me fro my myytiest enemy, and fro hem that hatiden me; for thei weren strongere than Y.
19 Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
Thei camen bifore me in the dai of my turmentyng; and the Lord was maad my stidfastnesse.
20 Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
And he ledde me out in to largenesse, and he delyuerede me; for Y pleside hym.
21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
The Lord schal yelde to me vp my riytfulnesse; and he schal yelde to me vp, `ethir aftir, the clennesse of myn hondis.
22 thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
For Y kepte the weies of the Lord; and Y dide not wickidli fro my God.
23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
For alle hise domes weren in my siyt; and Y dide not awei fro me hise heestis.
24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
And Y schal be perfit with hym; and Y schal kepe me fro my wickidnesse.
25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
And the Lord schal restore to me vpe my riytfulnesse; and vp the clennesse of myn hondis in the siyt of hise iyen.
26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
With the hooli thou schalt be hooli, and with the stronge, `that is, to suffre aduersitees pacientli, thou schalt be perfit;
27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
and with a chosun man `to blis thou schalt be chosun, and with a weiward man thou schalt be maad weiward, `that is, in yeldynge iustli peyne to hym vpe his weiwardnesse.
28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
And thou schalt make saaf a pore puple; and with thin iyen thou schalt make lowe hem that ben hiye.
29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
For thou, Lord, art my lanterne, and thou, Lord, schalt liytne my derknessis.
30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
For Y gird, `that is, maad redi to batel, schal renne in thee, `that is, in thi vertu; and in my God Y schal `scippe ouer the wal.
31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
`God his weie is `with out wem; the speche of the Lord is examynyd bi fier, `that is, is pure and clene as metal preuyd in the furneys; he is a scheeld of alle men hopynge in hym.
32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
For who is God, outakun the Lord; and who is strong, outakun oure God?
33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
God, that hath gird me with strengthe, and hath maad pleyn my perfit weie;
34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
and he made euene my feet with hertis, and settide me on myn hiye thingis;
35 oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
and he tauyte myn hondis to batel, and made myn armes as a brasun bouwe.
36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
Thou hast youe to me the sheeld of thin heelthe; and my myldenesse multipliede me.
37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
Thou schalt alarge my steppis vndur me; and myn heelis schulen not faile.
38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
Y schal pursue myn enemyes, and Y schal al to-breke hem; and Y schal not turne ayen, til Y waste hem.
39 slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
Y schal waste hem, and Y schal breke, that thei rise not; thei schulen falle vndur my feet.
40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
Thou hast gird me with strengthe to batel; thou hast bowid vnder me hem that ayenstoden me.
41 du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
Thou hast youe myn enemyes abac to me, men hatynge me; and Y schal distrie hem.
42 De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
Thei schulen crye, `that is, to ydols ether to mennus help, and noon schal be that schal saue; `thei schulen crie to the Lord, and he schal not here hem.
43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
Y schal do awei hem as the dust of erthe; Y schal `powne hem, and Y schal do awei as the clei of stretis.
44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
Thou schalt saue me fro ayenseiyngis of my puple; thou schalt kepe me in to the heed of folkis; the puple, whom Y knowe not, schal serue me.
45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
Alien sones schulen ayenstonde me; bi heryng of eere thei schulen obeie to me.
46 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
Alien sones fletiden awei; and thei schulen be drawun togidere in her angwischis.
47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
The Lord lyueth, and my God is blessid; and the stronge God of myn helthe schal be enhaunsid.
48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
God, that yyuest veniauncis to me; and hast cast doun puplis vndur me.
49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
Which ledist me out fro myn enemyes, and reisist me fro men ayenstondinge me; thou schalt deliuere me fro the wickid man.
50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
Therfor, Lord, Y schal knowleche to thee in hethene men; and Y schal synge to thi name.
51 du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
And he magnyfieth the helthis of his kyng; and doith mercyes to his crist Dauid, and to his seed til in to withouten ende.
