2 Samuel 20

1 Nu var der tilfældigvis en slet Person ved Navn Sjeba, Bikris Søn, en Benjaminit. Han stødte i Hornet og sagde: »Vi har ingen Del i David, ingen Lod i Isajs Søn! Hver Mand til sine Telte, Israel!«

Og der var tilfældigvis en Belials Mand, hvis Navn var Seba, Bikris Søn, en Mand af Benjamin, og han blæste i Trompeten og sagde: Vi have ingen Del i David, ej heller have vi Arv i Isais Søn; hver til sit Telt, o Israel!

2 Da faldt alle Israels Mænd fra David og gik over til Sjeba, Bikris Søn, medens Judas Mænd trofast fulgte deres Konge fra Jordan til Jerusalem.

Da drog hver Mand i Israel op fra David efter Seba, Bikris Søn; men Judas Mænd fulgte med deres Konge fra Jordanen og indtil Jerusalem.

3 Da David kom til sit Hus i Jerusalem, tog Kongen sine ti Medhustruer, som han havde ladet tilbage for at se efter Huset, og lod dem bringe til et bevogtet Hus, hvor han sørgede for deres Underhold; men han gik ikke mere ind til dem, og saaledes levede de indespærret til deres Dødedag som Kvinder, der er Enker, skønt deres Mænd endnu lever.

Og David kom til sit Hus til Jerusalem, og Kongen tog de ti Kvinder, de Medhustruer, som han lod blive til at bevare Huset, og satte dem hen i et Hus i Forvaring og forsørgede dem, og han gik ikke ind til dem; og de vare indelukkede indtil deres Dødsdag, levende i Enkestand.

4 Derpaa sagde Kongen til Amasa: »Stævn Judas Mænd sammen i Løbet af tre Dage og indfind dig da her!«

Og Kongen sagde til Amasa: Kald mig Mændene af Juda sammen til den tredje Dag, og vær saa her igen!

5 Amasa gik saa bort for at stævne Judas Mænd sammen. Men da han tøvede ud over den fastsatte Frist,

Og Amasa gik bort for at kalde Judas Mænd sammen; men han tøvede over den bestemte Tid, som var ham bestemt.

6 sagde David til Abisjaj: »Nu bliver Sjeba, Bikris Søn, os farligere end Absalom! Tag derfor din Herres Folk og sæt efter ham, for at han ikke skal kaste sig ind i befæstede Byer og slippe fra os!«

Da sagde David til Abisaj: Nu vil Seba, Bikris Søn, gøre os mere ondt end Absalom; tag du din Herres Tjener og forfølg ham, at han ikke rinder faste Stæder for sig og undkommer fra vore Øjne.

7 Med Abisjaj drog Joab, Kreterne og Pleterne og alle Kærnetropperne ud fra Jerusalem for at sætte efter Sjeba, Bikris Søn.

Da droge Joabs Mænd ud efter ham, og de Krethi og de Plethi og alle de vældige, og de droge ud af Jerusalem til at forfølge Seba, Bikris Søn.

8 Men da de var ved den store Sten i Gibeon, kom Amasa dem i Møde. Joab var iført sin Vaabenkjortel, og over den havde han spændt et Sværd, hvis Skede var bundet til hans Lænd; og det gled ud og faldt til Jorden.

Der de vare ved den store Sten, som er ved Gibeon, da kom Amasa frem for dem; og Joab var iført sin Vaabenkjortel som sin Klædning, og derover havde han Bæltet med et Sværd, som hang ved hans Lænder i sin Balg, og der han gik frem, da faldt dette ud.

9 Joab sagde da til Amasa: »Gaar det dig vel, Broder?« Og Joab greb med højre Haand om Amasas Skæg for at kysse ham.

Og Joab sagde til Amasa: Gaar det dig vel, min Broder? og Joab greb Amasa ved Skægget med den højre Haand for at kysse ham.

10 Men Amasa tog sig ikke i Vare for det Sværd, Joab havde i sin venstre Haand; Joab stødte det i Underlivet paa ham, saa hans Indvolde væltede ud paa Jorden, og han døde ved det ene Stød. Derpaa satte Joab og hans Broder Abisjaj efter Sjeba, Bikris Søn,

Og Amasa tog sig ikke i Vare for Sværdet, som var i Joabs Haand, saa denne stak ham dermed i Underlivet og udøste hans Indvolde paa Jorden; og han stak ham ikke anden Gang, thi han var død; men Joab og hans Broder Abisaj forfulgte Seba, Bikris Søn.

11 medens en af Joabs Folk blev staaende ved Amasa og raabte: »Enhver, der bryder sig om Joab og holder med David, følge efter Joab!«

Og der blev en Mand af Joabs unge Karle staaende hos ham og sagde: Hvo er der, som har Lyst til Joab, og hvo er der, som er for David, han følge efter Joab!

12 Men Amasa laa midt paa Vejen, svømmende i sit Blod, og da Manden saa, at alt Folket stod stille der, væltede han Amasa fra Vejen ind paa Marken og kastede en Kappe over ham; thi han saa, at alle, der kom forbi, stod stille.

Og Amasa laa væltet i Blodet midt paa Landevejen; der Manden saa, at alt Folket blev staaende, da bragte han Amasa fra Landevejen over paa Ageren og kastede Klæder over ham, efterdi han saa, at hvo som kom til ham, blev staaende.

13 Saa snart han var fjernet fra Vejen, fulgte alle efter Joab for at sætte efter Sjeba, Bikris Søn.

Der han var bragt bort fra Landevejen, da gik hver Mand frem efter Joab til at forfølge Seba, Bikris Søn.

14 Denne drog imidlertid gennem alle Israels Stammer indtil Abel-Bet-Ma'aka, og alle Bikriterne samlede sig og fulgte ham.

Og han drog igennem alle Israels Stammer indtil Abel, nemlig Beth-Maaka og hele Berim; og de samledes og kom ogsaa efter ham.

15 Da kom de og belejrede ham i Abel-Bet-Ma'aka, idet de opkastede en Vold om Byen. Men medens alt Krigsfolket, der var med Joab, arbejdede paa at bringe Muren til Fald,

Og de kom og indesluttede ham i Abel-Beth-Maaka og kastede en Vold op imod Staden, og den stod op til Muren; og alt Folket, som var med Joab, søgte at ødelægge og at nedrive Muren.

16 traadte en klog Kvinde fra Byen hen paa Formuren og raabte: »Hør, hør! Sig til Joab, at han skal komme herhen; jeg vil tale med ham!«

Da raabte en forstandig Kvinde af Staden: Hører, hører! siger dog til Joab: Kom nær herhid, og jeg vil tale til dig.

17 Da han kom hen til hende, spurgte Kvinden: »Er du Joab?« Og da han svarede ja, sagde hun: »Hør din Trælkvindes Ord!« Han svarede: »Jeg hører!«

Og der han kom nær til hende, da sagde Kvinden: Er du Joab? og han sagde: Ja; og hun sagde til ham: Hør din Tjenerindes Tale; og han sagde: Jeg hører.

18 Saa sagde hun: »I gamle Dage sagde man: Man spørge dog i Abel og Dan, om det er gaaet af Brug, hvad gode Folk i Israel vedtog!

Og hun sagde: Fordum plejede man saaledes at tale, sigende: Man skal spørge sig for i Abel, og saaledes fuldbyrdede man det.

19 Og nu søger du at bringe Død over en By, som er en Moder i Israel! Hvorfor vil du ødelægge HERRENS Arvelod?«

Jeg er en af de fredsommelige, de trofaste i Israel; du søger efter at dræbe en Stad og en Moder i Israel, hvorfor vil du opsluge Herrens Arv?

20 Joab svarede: »Det være langt fra mig, det være langt fra mig at ødelægge eller volde Fordærv!

Og Joab svarede og sagde: Det være langt fra, det være langt fra mig, at jeg skulde opsluge, at jeg skulde ødelægge!

21 Saaledes er det ingenlunde ment! Men en Mand fra Efraims Bjerge ved Navn Sjeba, Bikris Søn, har løftet sin Haand mod Kong David; hvis I blot vil udlevere ham, bryder jeg op fra Byen!« Da sagde Kvinden til Joab: »Hans Hoved skal blive kastet ned til dig gennem Muren!«

Sagen forholder sig ikke saaledes; men en Mand af Efraims Bjerg, hvis Navn er Seba, Bikris Søn, har opløftet sin Haand imod Kongen, imod David, giver mig ham alene, saa vil jeg drage fra Staden; og Kvinden sagde til Joab: Se, hans Hoved skal kastes til dig over Muren.

22 Kvinden fik saa ved sin Klogskab hele Byen overtalt til at hugge Hovedet af Sjeba, Bikris Søn, og de kastede det ned til Joab. Da stødte han i Hornet, og de brød op fra Byen og spredte sig hver til sit, medens Joab selv vendte tilbage til Kongen i Jerusalem.

Og Kvinden kom til alt Folket med sin Visdom, og de afhuggede Sebas, Bikris Søns, Hoved, og kastede det ud til Joab; da blæste han i Trompeten, og de adspredtes fra Staden, hver til sine Telte; og Joab kom tilbage til Jerusalem, til Kongen.

23 Joab stod over hele Israels Hær; Benaja, Jojadas Søn, over Kreterne og Pleterne;

Og Joab var over al Israels Hær, og Benaja, Jojadas Søn, var over Krethi og over Plethi;

24 Adoniram havde Tilsynet med Hoveriarbejdet; Josjafat, Ahiluds Søn, var Kansler;

og Adoram var Rentemester, og Josafat, Ahiluds Søn, var Historieskriver;

25 Sjeja var Statsskriver, Zadok og Ebjatar Præster;

og Seja var Skriver, og Zadok og Abjathar vare Præster;

26 ogsaa Ja'iriten Ira var Præst hos David.

dertilmed var Jairiteren, Ira, ypperste Raad for David.