2 Samuel 18
1 Derpaa holdt David Mønstring over sit Mandskab og satte Tusindførere og Hundredførere over dem;
И согляда Давид всех людий сущих с ним, и постави над ними тысященачалники и сотники.
2 og David delte Mandskabet i tre Dele; den ene Tredjedel stillede han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas Søn og Joabs Broder, og den sidste Tredjedel under Gatiten Ittaj. Kongen sagde saa til Folkene: »Jeg vil selv drage med i Kampen!«
И посла Давид третию часть людий под рукою Иоавлею и третию часть под рукою Авессы сына Саруина брата Иоавля, и третию часть под рукою Еффеа Геффеина, и рече Давид к людем: шед изыду и аз с вами.
3 Men de svarede: »Du maa ikke drage med; thi om vi flygter, ænser man ikke os; ja, selv om Halvdelen af os falder, ænser man ikke os, men du gælder lige saa meget som ti Tusinde af os; derfor er det bedst, at du holder dig rede til at ile os til Hjælp fra Byen.«
И реша: не изыди, яко аще бегством побегнем, не положат на нас сердца: и аще умрем пол нас, не положат на нас сердца, понеже ты аки мы десять тысящ: и ныне лучше, яко останеши во граде на помощь нам.
4 Kongen svarede: »Jeg gør, hvad I finder bedst!« Derpaa stillede Kongen sig ved Porten, medens hele Mandskabet drog ud, hundredvis og tusindvis.
И рече им царь: еже угодно пред очима вашима, сотворю. И ста царь при вратех: и вси людие исхождаху стами и тысящами.
5 Men Kongen gav Joab, Abisjaj og Ittaj den Befaling: »Far nu lempeligt med den unge Absalom!« Og hele Mandskabet hørte, hvorledes Kongen gav alle Øversterne Befaling om Absalom.
И заповеда царь Иоаву и Авессе и Еффееви, глаголя: пощадите ми отрока Авессалома. И вси людие слышаша заповедающа царя всем князем о Авессаломе.
6 Derpaa rykkede Krigerne i Marken mod Israel, og Slaget kom til at staa i Efraims Skov.
И изыдоша вси людие в дубраву сопротив Израилю: и бысть брань в дубраве Ефремли.
7 Der blev Israels Hær slaaet af Davids Folk, og der fandt et stort Mandefald Sted den Dag; der faldt 200 000 Mand.
И падоша тамо людие Израилевы пред отроки Давидовыми, и бысть сокрушение велико в той день, яко двадесять тысящ мужей.
8 Kampen bredte sig over hele Egnen, og Skoven fortærede den Dag flere Folk end Sværdet.
И бысть тамо брань разсыпана по лицу всея земли: и умножи дубрава поядати людий, паче неже их пояде мечь в той день.
9 Absalom selv stødte paa nogle af Davids Folk; Absalom red paa sit Muldyr, og da Muldyret kom ind under en stor Terebintes tætte Grene, blev hans Hoved hængende i Terebinten, saa han hang mellem Himmel og Jord, medens Muldyret, han sad paa, løb bort.
И набежа Авессалом на отроки Давидовы: Авессалом же бе седяй на мске своем, и вбежа (с ним) меск в чащу дуба великаго, и обвишася власы главы его на дубе, и повисе между небом и землею, меск же под ним пройде.
10 En Mand, der saa det meldte det til Joab og sagde: »Jeg saa Absalom hænge i en Terebinte.«
И виде муж един и возвести Иоаву, и рече: се, видех висяща Авессалома на дубе.
11 Da sagde Joab til Manden, der havde meldt ham det: »Naar du saa det, hvorfor slog du ham da ikke til Jorden med det samme? Saa havde jeg givet dig ti Sekel Sølv og et Bælte!«
И рече Иоав мужу возвестившему ему: аще видел еси, почто не убил еси его тамо на землю? И аз дал бых тебе пятьдесят сикль сребра и пояс един.
12 Men Manden svarede Joab: »Om jeg saa havde faaet tilvejet tusind Sekel, havde jeg ikke lagt Haand paa Kongens Søn; thi vi hørte jo selv, hvorledes Kongen bød dig, Abisjaj og Ittaj: Vogt vel paa den unge Absalom!
И рече муж Иоаву: аще ты вложиши в руце мои и тысящу сикль сребра, то не возложу руки моея на сына царева, яко при ушесах наших заповеда царь тебе и Авессе и Еффееви, глаголя: соблюдите ми отроча Авессалома,
13 Dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham — intet bliver jo skjult for Kongen — vilde du have ladet mig i Stikken!«
не сотворити души его неправды: и всяко слово не утаится пред царем, ты же стоиши сопротивно.
14 Da sagde Joab: »Saa gør jeg det for dig!« Dermed greb han tre Spyd og stødte dem i Brystet paa Absalom, som endnu levede og hang mellem Terebintens Grene.
И рече Иоав: сие аз начну, не тако пребуду пред тобою. И взя Иоав три стрелы в руце свои, и вонзе я в сердце Авессалому. И еще ему живу сущу на дубе,
15 Derpaa traadte ti unge Mænd, der var Joabs Vaabendragere, til og gav Absalom Dødsstødet.
и обступиша десять отрок носящии оружие Иоавле, и поразиша Авессалома, и умертвиша его.
16 Joab lod nu støde i Hornet, og Hæren opgav at forfølge Israel, thi Joab bød Folkene standse.
И воструби Иоав трубою рожаною, и возвратишася людие не гнати вслед Израиля, яко щадяше Иоав людий.
17 Derpaa tog de og kastede Absalom i en stor Grube i Skoven og ophobede en mægtig Stendynge over ham. Og hele Israel flygtede hver til sit.
И взя Иоав Авессалома, и вверже его в пропасть велику в дубраве, и складе над ним купу камения велику зело. И вси Израилтяне бежаша кийждо в селения своя.
18 Men medens Absalom endnu levede, havde han taget og rejst sig den Stenstøtte, som staar i Kongedalen; thi han sagde: »Jeg har ingen Søn til at bevare Mindet om mit Navn.« Han havde opkaldt Stenstøtten efter sig selv, og endnu den Dag i Dag kaldes den »Absaloms Minde«.
Авессалом же еще жив сый, взя и постави себе столп во юдоли царстей, рече бо, яко несть ми сына на память имене моего: и нарече столп именем своим и нарече его рука Авессаломля, даже до днешняго дне.
19 Da sagde Ahima'az, Zadoks Søn: »Lad mig løbe hen og bringe Kongen den gode Tidende, at HERREN har skaffet ham Ret over for hans Fjender!«
И Ахимаас сын Садоков рече ко Иоаву: потеку ныне и возвещу царю, яко суди ему Господь от руки врагов его.
20 Men Joab svarede ham: »Du skal ikke være den, der bringer Bud i Dag; en anden Gang kan du bringe Bud, men i Dag skal du ikke gøre det, da Kongens Søn er død!«
И рече ему Иоав: неси муж ты возвещаяй благо днесь, но возвестиши в день другий: в днешний же день не добро возвещение, понеже сын царев умре.
21 Og Joab sagde til Etiopieren: »Gaa du hen og meld Kongen, hvad du har set!« Da kastede Etiopieren sig til Jorden for Joab og ilede af Sted.
И рече Иоав Хусию: шед повеждь царю елика видел еси. И поклонися Хусий Иоаву и отиде.
22 Men Ahima'az, Zadoks Søn, sagde atter til Joab: »Ske, hvad der vil! Lad ogsaa mig løbe bag efter Etiopieren!« Da sagde Joab: »Hvorfor vil du det, min Søn? For dig er der ingen Budløn at hente!«
И приложи еще Ахимаас сын Садоков и рече ко Иоаву: что будет, аще и аз теку вслед Хусиа? И рече Иоав: почто ты хощеши тещи, сыне мой? Гряди, несть тебе возвещение в пользу идущему.
23 Men han blev ved: »Ske, hvad der vil! Jeg løber!« Saa sagde han: »Løb da!« Og Ahima'az løb ad Vejen gennem Jordanegnen og naaede frem før Etiopieren.
И рече Ахимаас: что бо аще потеку? И рече ему Иоав: тецы. И бежаше Ахимаас путем равным и предвари Хусиа.
24 David sad just mellem de to Porte, og Vægteren steg op paa Porttaget ved Muren; da han saa ud, se, da kom en Mand løbende alene.
Давид же седяще посреде двою врат. И изыде страж на кров врат ко стене, и воздвиже очи свои, и виде, и се, муж текий един пред ним.
25 Vægteren raabte og meldte det til Kongen, og Kongen sagde: »Er han alene, har han Bud at bringe!« Men medens Manden fortsatte sit Løb og kom nærmere,
И возопи страж и сказа цареви. И рече царь: аще един есть, благо возвещение во устех его. И идяше идый и приближаяся.
26 saa Vægteren en anden Mand komme løbende og raabte ned i Porten: »Der kommer een Mand til løbende alene!« Kongen sagde: »Ogsaa han har Bud at bringe!«
И виде страж мужа другаго текуща, и возопи к дверем и рече: се, муж и другий текущь един. И рече царь: и той есть благо возвещаяй.
27 Da raabte Vægteren: »Den forreste løber saaledes, at det ser ud til at være Ahima'az, Zadoks Søn!« Kongen sagde: »Det er en god Mand, han kommer med godt Bud!«
И рече страж: аз вижду течение перваго, яко течение Ахимааса сына Садокова. И рече царь: муж благ сей, и возвестие благое приидет.
28 Imidlertid var Ahima'az kommet nærmere og raabte til Kongen: »Hil dig!« Saa kastede han sig ned paa Jorden for Kongen og sagde: »Lovet være HERREN din Gud, som gav dem, der løftede Haand mod min Herre Kongen, i din Haand!«
И возопи Ахимаас и рече ко царю: мир. И поклонися царю лицем своим на землю и рече: благословен Господь Бог твой, иже затвори мужей воздвигших руки своя на господина моего царя.
29 Kongen spurgte: »Er den unge Absalom uskadt?« Ahima'az svarede: »Jeg saa, at der var stor Tummel, da Kongens Træl Joab sendte din Træl af Sted, men jeg ved ikke, hvad det var.«
И рече царь: мир ли отрочищу Авессалому? И рече Ахимаас: видех множество велико веселящееся, егда отпущаше раб царев Иоав раба твоего, и не разумех что тамо.
30 Kongen sagde da: »Træd til Side og stil dig der!« Og han traadte til Side og blev staaende.
И рече царь: возвратися, и стани зде. И шед ста созади.
31 I det samme kom Etiopieren; og Etiopieren sagde: »Der er Bud til min Herre Kongen: HERREN har i Dag skaffet dig Ret over for alle dine Modstandere!«
И се, Хусий вслед его прииде и рече царю: возвещается благо господину моему царю, яко суди тебе Господь днесь от руки всех востающих на тя.
32 Kongen spurgte Etiopieren: »Er den unge Absalom uskadt?« Og han svarede: »Det gaa min Herre Kongens Fjender og alle dine Modstandere som den unge Mand!«
И рече царь к Хусию: мир ли отрочищу Авессалому? И рече Хусий: да будут, якоже отрочищь, врази господина моего царя, и вси елицы восташа нань злобою.
33 Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen paa Taget over Porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: »Min Søn Absalom, min Søn, min Søn Absalom! Var jeg blot død i dit Sted! Absalom, min Søn, min Søn!«
И смятеся царь, и взыде на горницу яже на вратех, и плакася: и тако глаголаше, егда плакаше: сыне мой, Авессаломе, сыне мой, сыне мой, Авессаломе: кто даст смерть мне вместо тебе? Аз вместо тебе, Авессаломе, сыне мой, сыне мой, сыне мой Авессаломе.
