< 2 Samuel 15 >

1 Men nogen Tid efter skaffede Absalom sige Vogn og Heste og halvtredsindstyve Forløbere;
Bangʼ kinde moko, Abisalom nongʼiewo gari gi farese kendo ne en gi ji piero abich mane ringo e nyime.
2 og om Morgenen stillede han sig ved Portvejen, og naar nogen gik til Kongen for at faa en Retssag afgjort, kaldte Absalom ham til sig og spurgte ham: »Hvilken By er du fra?« Naar han da svarede: »Din Træl er fra den eller den af Israels Stammer!«
Ne ochiewo gokinyi kendo nochungʼ e bath yo mochiko dhoranga dala maduongʼ. E kinde duto mane ngʼato angʼata obiro man-gi wach modwaro mondo ruoth ongʼadnee rieko, Abisalom ne luonge kapenje niya, “Ia e dala mane?” To nodwoke niya, “Jatichni oa e achiel kuom dhout Israel.”
3 saa sagde Absalom til ham: »Ja, din Sag er god og retfærdig; men hos Kongen finder du ikke Øre!«
Eka Abisalom ne odwoke niya, “Aneno ni wecheni beyo kendo gin adier; to makmana ni onge ngʼat ma ruoth oseketo mondo owinjne weche makamagi.”
4 Og Absalom tilføjede: »Vilde man blot sætte mig til Dommer i Landet! Da maatte enhver, der har en Retssag eller Retstrætte, komme til mig, og jeg vilde hjælpe ham til hans Ret.«
Kendo Abisalom nomedo wacho niya, “Ka dine yiera mondo abed jangʼad bura e piny, to ngʼato angʼata man-gi ywak kata wach moro, nyalo biro ira kendo anyalo neno ni ongʼadne bura mowinjore.”
5 Og naar nogen nærmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han Haanden ud og holdt ham fast og kyssede ham.
Bende e kinde ma ngʼato angʼata nobiro ire mondo okulre e nyime, Abisalom ne mako lwet ngʼatno kendo nyodhe.
6 Saaledes gjorde Absalom over for alle Israeliterne, som kom til Kongen for at faa deres Sager afgjort, og Absalom stjal Israels Mænds Hjerte.
Abisalom notimo kama ni jo-Israel duto mane biro ir ruoth mondo ongʼadnigi bura, kendo noywayogo chuny jo-Israel.
7 Da der var gaaet fire Aar, sagde Absalom til Kongen: »Lad mig faa Lov at gaa til Hebron og indfri et Løfte, jeg har aflagt HERREN;
Bangʼ ka higni angʼwen noserumo, Abisalom nowachone ruoth niya, “Yiena mondo adhi Hebron kendo achop singruok moro mane atimo gi Jehova Nyasaye.
8 thi medens din Træl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det Løfte: Hvis HERREN lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil jeg ære HERREN i Hebron!«
Kane jatichni odak Geshur e piny Aram, ne asingora kama: ‘Ka Jehova Nyasaye noduoga Jerusalem, to anadhi alam Jehova Nyasaye Hebron.’”
9 Kongen svarede ham: »Gaa med Fred!« Og han begav sig til Hebron.
Ruoth nowachone niya, “Dhi gi kwe.” Omiyo nodhi Hebron.
10 Men Absalom havde i al Hemmelighed sendt Bud ud i alle Israels Stammer og ladet sige: »Naar I hører, der stødes i Horn, saa skal I raabe: Absalom er blevet Konge i Hebron!«
Eka Abisalom nooro joote lingʼ-lingʼ e dhout Israel duto kowacho niya, “E sa moro amora ma unuwinj ka turumbete oywak, to wachuru ni, ‘Ruodh Hebron, en Abisalom.’”
11 Og med Absalom fulgte fra Jerusalem 200 Mænd, som han havde indbudt, og som drog med i god Tro uden at vide af noget.
Ji mia ariyo moa Jerusalem nobiro kod Abisalom. Ne oluong-gi kaka welo mi gidhi gichuny maler ka ok gingʼeyo gimoro amora madhi nyime.
12 Og da Absalom ofrede, Slagtofre, lod han Giloniten Akitofel, Davids Raadgiver, hente i hans By Gilo. Og Sammensværgelsen vandt i Styrke, idet flere og flere af Folket gik over til Absalom.
Kane Abisalom timo misengini, nooro joote mondo oom Ahithofel ma ja-Gilon, jangʼad rieko ni Daudi mondo obi koa Gilo, ma dalagi. Omiyo tim mar ngʼanyo nomedo bedo gi teko, kendo ji mane luwo bangʼ Abisalom nosiko ka medore.
13 Da kom en og meldte David det og sagde: »Israels Hu har vendt sig til Absalom!«
Jaote nobiro mowachone Daudi niya, “Chuny jo-Israel nigi Abisalom.”
14 Og David sagde til alle sine Folk, som var hos ham i Jerusalem: »Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalom; skynd jer af Sted, at han ikke skal skynde sig og naa os, bringe ulykke over os og nedhugge Byens Indbyggere med Sværdet!«
Eka Daudi nowachone jodonge duto mane ni kode Jerusalem niya, “Biuru! Nyaka to waring waa ka, ka ok kamano onge ngʼato kuomwa mabiro tony e lwet Abisalom. Nyaka wawuog mapiyo, nono to enobi mapiyo mojukwa mi otiekwa kendo oneg ji e dala maduongʼ gi ligangla.”
15 Kongens Folk svarede: »Dine Trælle er rede til at gøre alt, hvad du finder rigtigt, Herre Konge!«
Jodong ruoth nodwoke niya, “Jotiji to oikore mar timo gimoro amora ma ruodhwa ma en ruoth oyiero.”
16 Saa drog Kongen ud, fulgt af hele sit Hus; dog lod Kongen ti Medhustruer blive tilbage for at se efter Huset.
Ruoth nowuok kaachiel gi joode duto makmana monde mamoko apar ema ne oweyo karito dala ruoth.
17 Saa drog Kongen ud, fulgt af alle sine Folk. Ved det sidste Hus gjorde de Holdt,
Omiyo ruoth nowuok kaachiel gi ji duto kaluwo bangʼe, negidhi ma gichungʼ matin kamoro mochwalore.
18 og alle Krigerne gik forbi ham, ligeledes alle Kreterne og Pleterne; ogsaa alle Gatiten Ittajs Mænd, 600 Mand, som havde fulgt ham fra Gat, gik forbi Kongen.
Joge duto nowuotho mokadho ka gin kaachiel gi jo-Kereth duto kod jo-Peleth; to gi jo-Giti duto mia auchiel mane obiro kode koa Gath bende ne wuotho e nyim ruoth.
19 Da sagde Kongen til Gatiten Ittaj: »Hvorfor gaar ogsaa du med? Vend om og bliv hos Kongen; thi du er Udlænding og er vandret ud fra din Hjemstavn;
Ruoth nowachone Itai ja-Giti niya, “Angʼo momiyo idhi kodwa? Dogi mondo ibed gi Ruoth Abisalom. In ngʼama wendo, moringo koa e pinygi.
20 i Gaar kom du, og i Dag skulde jeg tage dig med paa vor Omflakken, jeg, som gaar uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine Landsmænd med; HERREN vise dig Miskundhed og Trofasthed!«
Yande eka ibiro ka. To koro tinendeni ere kaka diwuoth kodwa kamoro amora, to an akia kuma adhiye? Dogi mondo ikaw jothuru idhigo. Mad ngʼwono gi adieri bed kodi.”
21 Men Ittaj svarede Kongen: »Saa sandt HERREN lever, og saa sandt du, Herre Konge, lever: Hvor du, Herre Konge, er, der vil din Træl være, hvad enten det bliver Liv eller Død!«
To Itai nodwoko ruoth niya, “Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye mangima kendo akwongʼora ni ruodha ma en ruoth ni kamoro amora ma ruodha ma en ruoth nobedie, bed ni en kar ngima kata kar tho, to kanyo bende ema jatichni nobedie.”
22 Da sagde David til Ittaj: »Vel, saa drag forbi!« Saa drog Gatiten Ittaj forbi med alle sine Mænd og hele sit Følge af Kvinder og Børn.
Daudi nowachone Itai niya, “Wuoth wadhi.” Omiyo Itai ja-Giti nowuotho gi joge duto gi joutegi mane ni kode.
23 Hele Landet græd højt, medens alle Krigerne gik forbi; og Kongen stod i Kedrons Dal, medens alle Krigerne gik forbi ham ad Vejen til Oliventræet i Ørkenen.
Ji duto mane ni kama gikadhoe noywak matek ka jogo duto kadho. Ruoth bende ne ongʼado Holo mar Kidron kendo ji duto nowuotho kochomo yo thim.
24 Ogsaa Zadok og Ebjatar, som bar Guds Pagts Ark, kom til Stede; de satte Guds Ark ned og lod den staa, indtil alle Krigerne fra Byen var gaaet forbi.
Zadok bende ne ni kanyo to gi jo-Lawi duto mane ni kode notingʼo Sandug Muma mar singruok mar Nyasaye. Negiketo Sandug Muma mar singruok mar Nyasaye piny, eka Abiathar nochiwo misengini nyaka ji duto notieko wuok e dala maduongʼ.
25 Da sagde Kongen til Zadok: »Bring Guds Ark tilbage til Byen! Hvis jeg finder Naade for HERRENS Øjne, fører han mig tilbage og lader mig stedes for ham og hans Bolig;
Eka ruoth nowachone Zadok niya, “Dwok Sandug Muma mar Nyasaye e dala maduongʼ. Ka Jehova Nyasaye okecha, to enoduoga ka kendo enomi ane Sandug Muma kod kar dak Nyasaye kendo.
26 siger han derimod: Jeg har ikke Behag i dig! se, da er jeg rede; han gøre med mig, hvad ham tykkes godt!«
To kowacho ni, ‘Ok amor kodi,’ to aikora; we mondo otim gima oneno ni berne.”
27 Og Kongen sagde til Præsten Zadok: »Se, du og Ebjatar skal med Fred vende tilbage til Byen tillige med eders to Sønner, din Søn Ahima'az og Ebjatars Søn Jonatan!
Ruoth nomedo wacho ni Zadok jadolo niya, “Donge in janen? Dogi dala gi kwe, gi wuodi ma Ahimaz gi Jonathan wuod Abiathar. In kod Abiathar kawuru yawuotu ariyo udhigo.
28 Se, jeg bier ved Vadestederne paa Jordansletten, indtil jeg faar Bud fra eder med Efterretning.«
Abiro rito kama iyoroe aora e thim nyaka ayud wach moa iri kinyisago gima dhi nyime.
29 Zadok og Ebjatar bragte da Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de blev der.
Omiyo Zadok gi Abiathar nodwoko Sandug Muma mar Nyasaye Jerusalem ma gibet kanyo.”
30 Men David gik grædende op ad Oliebjerget med tilhyllet Hoved og bare Fødder, og alle Krigerne, som fulgte ham, havde tilhyllet deres Hoveder og gik grædende opefter.
To Daudi nomedo wuotho ka twenyo got mar Zeituni kowuotho gi tiende nono, koumo wiye kendo oywak. Ji duto mane ni kode bende noumo wigi, to gin bende ne giywak ka gitwenyo got.
31 Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne, som holdt med Absalom, sagde han: »Gør Akitofels Raad til Skamme, HERRE!«
Nonwangʼo ka Daudi osenyisi niya, “Ahithofel en achiel kuom jo-andhoga mane oriwore gi Abisalom.” Omiyo Daudi nolemo niya, “Yaye Jehova Nyasaye, lok ngʼado rieko mar Ahithofel obed fuwo.”
32 Da David var kommet til Bjergets Top, hvor man plejede at tilbede Gud, kom Arkiten Husjaj, Davids Ven, ham i Møde med sønderrevet Kjortel og Jord paa Hovedet.
Kane Daudi ochopo ewi got kuma ji ne lamoe Nyasaye chon, Hushai ja-Arki ne ni kanyo mondo orom kode, lawe ne oyiech kendo buru ne ni e wiye.
33 Da sagde David til ham: »Hvis du drager med, bliver du mig til Byrde;
Daudi nowachone niya, “Kidhi koda to idhi bedona tingʼ mapek.
34 men vender du tilbage til Byen og siger til Absalom: Jeg vil være din Træl, Konge; din Faders Træl var jeg fordum, men nu vil jeg være din Træl! saa kan du gøre mig Akitofels Raad til Skamme.
To kidok e dala maduongʼ miwachone Abisalom ni, ‘Abiro bedo jatiji, yaye ruoth; nikech ne an jatij wuonu ndalo mokadho, to sani koro abiro bedo jatiji,’ to kitimo ma to inyalo konya ketho ngʼado rieko mar Ahithofel.
35 Der har du jo Præsterne Zadok og Ebjatar; alt, hvad du hører fra Kongens Palads, maa du give Præsterne Zadok og Ebjatar Nys om.
Donge jodolo ma gin Zadok gi Abiathar jodhi bedo kodi kuno? Wachnegi gimoro amora miwinjo e dala ruoth.
36 Se, de har der deres to Sønner hos sig, Zadoks Søn Ahima'az og Ebjatars Søn Jonatan; send mig gennem dem Bud om alt, hvad I hører.«
Yawuotgi ariyo ma gin Ahimaz wuod Zadok gi Jonathan wuod Abiathar bende ni kanyo kodgi. Orgi ira gi gimoro amora miwinjo.”
37 Saa kom Husjaj, Davids Ven, til Byen, og samtidig kom Absalom til Jerusalem.
Omiyo osiep Daudi ma Hushai nochopo Jerusalem e sa mane Abisalom donjoe e dala maduongʼ.

< 2 Samuel 15 >