2 Samuel 14

1 Da nu Joab, Zerujas Søn, mærkede, at Kongens Hjerte hang ved Absalom,

Hagi Zeruia nemofo Joapu'ma antahiama kini ne'mo'ma Absalomuma kenigu tusizama higeno'a,

2 sendte han Bud til Tekoa efter en klog Kvinde og sagde til hende: »Lad, som om du har Sorg, ifør dig Sørgeklæder, lad være at salve dig med Olie, men bær dig ad som en Kvinde, der alt i lang Tid har sørget over en afdød;

Joapua mago'a vahe huzamantege'za Tekoa kumate vu'za, mago knare antahi'zane a' ome avre'za e'naze. Hagi Joapu'a ana ara asamino, Zamasunku hu'zama nentanizankna kukena haviza hunka, masavena ofrenka, ko'ma vahe frinegeno asunku huno za'zakna mani'nea a'mo'ma nehiaza huo.

3 gaa saa til Kongen og sig saaledes til ham« — og Joab lagde hende Ordene i Munden.

Ana hutesunka kini nete vunka ama hanua kea ome asamio, anage nehuno Joapu'a kini ne'ma asaminia nanekea ana ara asami'ne.

4 Kvinden fra Tekoa gik saa til Kongen, faldt til Jorden paa sit Ansigt, bøjede sig og sagde: »Hjælp Konge!«

Higeno Tekoati a'mo'a kini netema uhanatino'a, ome kepri humino avugati mopafi umase'neno amanage hu'ne, Muse hugantoanki kini ne'moka naza huo!

5 Kongen spurgte hende: »Hvad fattes dig?« Og hun sagde: »Jo, jeg er Enke, min Mand er død.

Higeno kini ne'mo'a antahigeno, nankna hazenke me'negenka nehane? Higeno ana a'mo kenona huno, Nagrira neneve'a frige'na kento a' mani'noe.

6 Din Trælkvinde havde to Sønner; de kom i Klammeri ude paa Marken, og der var ingen til at bilægge deres Tvist; saa slog den ene den anden ihjel.

Hagi eri'za a'kamo'na tare ne' mofavre zanante'noankine hoza agupofi ha' ome nehakeno, vahe'mo'a zanazeri amnea osigeke, mago'mo'a mago'mofona ahe fri'ne.

7 Men nu træder hele Slægten op imod din Trælkvinde og siger: Udlever Brodermorderen, for at vi kan slaa ham ihjel og hævne Broderen, som han dræbte! Saaledes siger de for at faa Arvingen ryddet af Vejen og slukke den sidste Glød, jeg har tilbage, saa at min Mand ikke faar Eftermæle eller Efterkommere paa Jorden!«

Hagi anama higeno'a maka tagri naga'mo'za oti'za nefuma ahe fria zante, ana risera ahe frisunkeno, nefazana erisanti oharegahie hu'za hu'naze. Hagi zamagra magoke mofavreni'a ahe fri'za nehazankino, nenave agine, naga'amofo zamagima erino maniga vahera ama mopafina omanigahie.

8 Da sagde Kongen til Kvinden: »Gaa kun hjem, jeg skal jævne Sagen for dig!«

Hagi kini nemo'a ana ara asamino, Nagra ama ana kegaga eri ante fatgo hugahuanki, kumakarega vuo.

9 Men Kvinden fra Tekoa sagde til Kongen: »Lad Skylden komme over mig og mit Fædrenehus, Herre Konge, men Kongen og hans Trone skal være skyldfri!«

Hianagi Tekoati amo'a kini nera asamino, Kini ne' ranimoka, atregeno ana knazamo'a nagrite'ene nenfa nagate'ene meno. Hagi kagrane naga ka'anena knazana e'origahaze.

10 Kongen sagde da: »Enhver, som vil dig noget, skal du bringe til mig, saa skal han ikke mere volde dig Men!«

Hagi kini ne'mo'a huno, Iza'o ana nanekema hugantenimofona avrenka nagrite egeno, mago'enena ke hakarea huoganteno.

11 Men Kvinden sagde: »Vilde dog Kongen nævne HERREN din Guds Navn, for at Blodhævneren ikke skal volde endnu mere Ulykke og min Søn blive ryddet af Vejen!« Da sagde han: »Saa sandt HERREN lever, der skal ikke krummes et Haar paa din Søns Hoved!«

Hagi ana a'mo'a kenona huno, Muse hugantoanki, kini ne'moka Ra Anumzana kagri Anumzankamofo agifi huvempa hunka hugeno, vahe'mo'za mofavre'nia ahe ofriho. Hagi kini ne'mo'a kenona huno, Tamage hu'na kasefa'ma huno'ma mani'nea Ra Anumzamofo agifi huankino mago'mo'a ana mofavrea mago'azana huontegahie.

12 Da sagde Kvinden: »Maa din Trælkvinde sige min Herre Kongen et Ord?« Han svarede: »Tal!«

Anante ana a'mo'a huno, Natrege'na mago'ane kini nemoka kantahiga'neno, higeno kini ne'mo'a huno, Amne huo.

13 Og Kvinden sagde: »Hvor kan du da tænke paa at gøre det samme ved Guds Folk — naar Kongen taler saaledes, dømmer han jo sig selv — og det gør Kongen, naar han ikke vil lade sin forstødte Søn vende tilbage.

Higeno ana a'mo'a kini ne' Devitina eri ante ama huno asami'ne, Nahigenka Anumzamofo vahetera e'inahu antahintahia retro hu'nane? Hagi menima nagri'ma nasami'na nanekea, kagraka'a havizama hu'nana zana eri ama hunka keaga hugantane. Na'ankure negamofoma kuma'ma atre'noma fregenka omesiema hu'nana mofavrea, ete avrankeno ome'ne.

14 Thi vi skal visselig alle dø, vi er som Vandet, der ikke kan samles op igen, naar det hældes ud paa Jorden; men Gud vil ikke tage det Menneskes Liv, der omgaas med den Tanke, at en forstødt ikke skal være forstødt for stedse.

Na'ankure mopafima tima tagiramige'za ete ana tima e'orizankna huta frigahune. Hu'neanagi vahe'mota havizama hunkeno'a, Anumzamo'a tahe nofrianki, mago'a kanku hakeno atre'zama frazage'za omesnazema hu'naza vahera, ete agrarega zamavare tava'o nehie.

15 Naar jeg nu er kommet for at tale om denne Sag til min Herre Kongen, saa er det, fordi de Folk har gjort mig bange; din Trælkvinde tænkte: Jeg vil tale til Kongen, maaske opfylder Kongen sin Trælkvindes Bøn;

Hagi kini ne' ranimoka, naza hugahane hu'na kagrite e'noe. Na'ankure vahe'mo'za nazeri kore hazage'na, kini ne'mo'a naza hugahie hu'na nagra hu'noe.

16 thi Kongen vil bønhøre mig og fri sin Trælkvinde af den Mands Haand, som tragter efter at udrydde mig tillige med min Søn af Guds Arvelod.

Hagi kini ne'moka, eri'za a'kamo'na kea antahinaminka Anumzamo'ma tamigeta erisantima hare'nona mopafintira nagri'ene nenamofonema tahe fanenema hu'za nehaza vahe zamazampintira tagu'vazigahane.

17 Og din Trælkvinde tænkte: Min Herre Kongens Ord vil være mig en Lindring; thi min Herre Kongen er som en Guds Engel til at skønne over godt og ondt! HERREN din Gud være med dig!«

Hu'negu kini ne' ranimoka kemo'a narimpa fru namigahie. Na'ankure kini ne'moka kagra Anumzamofo ankero kna hu'nenka, havizane knare'zanena refako nehane. Hagi Ra Anumzana, kagri Anumzamo'a kagri'ene manisnie.

18 Da sagde Kongen til Kvinden: »Svar mig paa det Spørgsmaal, jeg nu stiller dig, dølg ikke noget!« Kvinden sagde: »Min Herre Kongen tale!«

Higeno kini ne'mo huno, nagra mago zanku kantahige'za huanki kagra mago'zana erifra okinka nasamio, higeno ana a'mo'a huno, kini ne' ranimoka amane nantahigo.

19 Da sagde Kongen: »Har Joab en Finger med i alt dette?« Og Kvinden svarede: »Saa sandt du lever, Herre Konge, det er umuligt at slippe uden om, hvad min Herre Kongen siger. Ja, det var din Træl Joab, som paalagde mig dette og lagde din Trælkvinde alle disse Ord i Munden.

Hagi kini ne'mo huno, Kagrira Joapu hugantegenka nagritera enampi? Higeno ana a'mo kenona huno, Kini nera ranimoka, nankna hu'na eri frakigahue? Hagi kagrama kasefa'ma hunka mani'nenankeno'a, mago'mo'e huno mago'azana kagritera eri fraraokigahie. Tamage, eri'za nekamo Joapu ome asamio huno hunantea ke eme kasami'noe.

20 For at give Sagen et andet Udseende har din Træl Joab gjort saaledes. Men min Herre er viis som en Guds Engel, saa han ved alle Ting paa Jorden!«

Hagi agra amne anara osu'neanki, Absalomu'ma hu'nea hazenki eri fru hunaku hu'ne. Hianagi kini nemoka, Anumzamofo ankero vahekna hunka, knare'nare antahintahine vahe mani'nenka, maka'zama mopafi'ma fore'ma hiazana antahinka kenka nehane.

21 Derpaa sagde Kongen til Joab: »Vel, jeg vil gøre det! Gaa hen og bring den unge Mand, Absalom, tilbage!«

Higeno kini ne'mo'a Joapuna asamino, Knareki kema hanazana hugahuanki vunka Absalomuna ome avrenka eno.

22 Da faldt Joab paa sit Ansigt til Jorden og bøjede sig og velsignede Kongen og sagde: »Nu ved din Træl, at jeg har fundet Naade for dine Øjne, Herre Konge, siden Kongen har opfyldt sin Træls Bøn!«

Hagi Joapu'a avugosaregati mopafi umaseno, ra agi nemino anage hu'ne, Kini ne' ranimoka, menina eri'za ne'kamo'na kema antahinaminka knare kavukvama hunantana zana menina antahiama hue. Na'ankure ke'ni'a antahinka hu izo hunantane.

23 Derpaa begav Joab sig til Gesjur og hentede Absalom tilbage til Jerusalem.

Anante Joapu'a Gesur vuno Absalomuna ome avreno Jerusalemi e'ne.

24 Men Kongen sagde: »Lad ham gaa hjem til sit Hus; for mit Aasyn bliver han ikke stedet!« Da gik Absalom hjem til sit Hus, og for Kongens Aasyn blev han ikke stedet.

Hianagi kini ne'mo'a anage huno hanave kea hu'ne, Absalomu'a noma'arega umanigahianki, nagri navurera omegahie. Anage higeno Absalomu'a agra'a noma'afi umani'neno, kini nera eme onke'ne.

25 Men ingen Mand i hele Israel blev beundret saa højt for sin Skønhed som Absalom; fra Fodsaal til Isse var der ikke en Lyde ved ham.

Hianagi Absalomuna Israeli vahe'mo'za husga hunte'naze. Agra asenireti'ma vuno agiare'ma urami'neana, afuhe afahera omanegeno, hentofa avufgane ne' mani'ne. Hagi magora agrikna vahera Israeli vahepina omani'naze.

26 Og naar han lod sit Haar klippe — han lod det klippe, hver Gang der var gaaet et Aar, fordi det blev ham for tungt, derfor maatte han lade det klippe — vejede det 200 Sekel efter kongelig Vægt.

Agra maka kafurera magoke zupa azokara haretere hu'ne. Na'ankure ana azokamo'a kna hu'negeno'e. Hagi ana azokama erinte'za kna'ama refkoma hu'za kazana, 2 kilogremi hu'ne.

27 Der fødtes Absalom tre Sønner og een Datter ved Navn Tamar; hun var en smuk Kvinde.

Hagi Absalomu'a tagufa ne' mofavre nenteno, magoke hentofa mofa anteno agi'a Tamari'e huno ante'ne.

28 Absalom boede nu to Aar i Jerusalem uden at blive stedet for Kongen.

Hagi Absalomu'a tare kafu Jerusalemi kumatera mani'ne. Hianagi agra vuno kini nemofo avufina ome onke'ne.

29 Da sendte Absalom Bud efter Joab for at faa ham til at gaa til Kongen; men han vilde ikke komme. Han sendte Bud een Gang til, men han vilde ikke komme.

Hagi Absalomu'a agri agi erino kini ne' ome keniegu Joapuna ke atrente'ne. Hianagi Joapu'a omegeno, mago'ane eri'za vahera huzmantege'za vu'nazanagi Joapu'a avesra huno ome'ne.

30 Da sagde han til sine Folk »Se den Bygmark, Joab har der ved Siden af min! Gaa hen og stik Ild paa den!« Og Absaloms Folk stak Ild paa Marken.

Hagi Absalomu'a eri'za vahe'a huzamanteno, Joapu bali hozamo'a nagri hoza tava'onte me'neanki, teve ome taginteho huno huzmante'ne.

31 Da begav Joab sig ind til Absalom og sagde til ham: »Hvorfor har dine Folk stukket Ild paa min Mark?«

Anante Joapu'a Absalomu nontega eno, Nahigenka eri'za vaheka'a huzamantanke'za hozani'a teve ome taginte'naze?

32 Absalom svarede Joab: »Se, jeg sendte Bud efter dig og bad dig komme herhen, for at jeg kunde sende dig til Kongen og sige: Hvorfor kom jeg tilbage fra Gesjur? Det havde været bedre for mig, om jeg var blevet der! Men nu vil jeg stedes for Kongen; er der Skyld hos mig saa lad ham dræbe mig!«

Higeno Absalomu'a kenona huno, Nagra ke atregante'na, are ege'na hugantanena kini ne' ome ko hu'na huana kagra ome'nane. Hagi kagra na'ante knare'ma hu'na mani'noana kea hanke'na Gesuritira e'noe huno nagrikura hie hunka ome antahigo. Hagi anantega manuresina knare hiresine. Hagi menina natrege'na kini ne ome ka'nenkeno hazenkema hunenugeno'a nahe frino.

33 Joab gik da til Kongen og overbragte ham disse Ord. Saa lod han Absalom kalde, og han kom ind til Kongen; og han bøjede sig for ham og faldt paa sit Ansigt til Jorden for Kongen. Saa kyssede Kongen Absalom.

Higeno Joapu'a kini nete vuno ana nanekea ome asamigeno, kini ne'mo'a Absalomuna ke higeno eno avugosaregati mopafi umasegeno, kini ne'mo Absalomuna antako hunte'ne.