2 Samuel 12
1 Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde han: »Der boede to Mænd i samme By, en rig og en fattig.
LEUM GOD El supwalla mwet palu Nathan nu yorol David. Na Nathan el som ac fahk nu sel, “Oasr mwet luo muta in siti sefanna. Sie seltal kasrup, a ma se ngia sukasrup.
2 Den rige havde Smaakvæg og Hornkvæg i Mængde,
Mwet se ma kasrup ah, pukanten sheep ac cow natul,
3 medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som han havde købt og opdrættet, og som var vokset op hos ham sammen med hans Børn; det aad af hans Brød, drak af hans Bæger og laa i hans Skød og var ham som en Datter.
a mwet se ma sukasrup ah, sheep fusr sokofanna natul, ma el tuh molela. El karinganang sheep fusr soko ah in lohm sel sifacna, ac el wi na tulik natul ah kapak. Mukul sac el kital ke mongo nal sifacna, ac sang el nimnim ke cup na lal, ac el muta sruokol finyepal. El oakoaki sheep fusr soko ah oana in tulik mutan se natul.
4 Men da den rige Mand engang fik Besøg, ømmede han sig ved at tage noget af sit eget Smaakvæg eller Hornkvæg og tillave det til den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige Mands Lam og tillavede det til sin Gæst!«
Sie len ah mwet fufahsryesr se tuku nu in lohm sin mwet kasrup sac. Na mwet kasrup sac tia lungse uniya soko sin kosro natul ah in orala sie mongo ah nal, a el usla sheep fusr soko nutin mwet sukasrup sac ac sang orala mongo se nu sin mwet mutwata se lal ah.”
5 Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde til Natan: »Saa sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er dødsens,
David el arulana kasrkusrak sin mwet kasrup sac, ac fahk, “Nga fulahk Inen LEUM GOD moul, lah fal na mwet se ma orala ma se inge in misa!
6 og Lammet skal han erstatte firefold, fordi han handlede saa hjerteløst!«
Ke sripen lumah na sulallal se el oru ingan, el enenu na elan akfalye molin ma el eisla pacl akosr yohk liki!”
7 Men Natan sagde til David: »Du er Manden! Saa siger HERREN, Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg friede dig af Sauls Haand;
Nathan el fahk nu sel David, “Kom pa mwet sac! Na pa inge ma LEUM GOD lun Israel El fahk: ‘Nga oru tuh kom in tokosra lun Israel, ac nga molikomla lukel Saul.
8 jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg have givet dig endnu mere, baade det ene og det andet.
Nga sot tokosrai lal ac mutan kial nu sum, ac nga oru tuh kom in tokosra lun Israel ac Judah. Funu sufalla ma inge, nga lukun sot pacl luo yohk liki na.
9 Hvorfor har du da ringeagtet HERRENS Ord og gjort, hvad der er ondt i hans Øjne? Hetiten Urias har du dræbt med Sværdet; hans Hustru har du taget til Ægte, og ham har du slaaet ihjel med Ammoniternes Sværd.
Na efu kom ku seakos ma nga sapkin uh? Efu kom ku oru ma koluk se inge? Kom oru Uriah elan anwuki ke mweun ah — kom lela tuh mwet Ammon ah in unilya, na kom eisla mutan kial ah!
10 Saa skal nu Sværdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeagtede mig og tog Hetiten Urias's Hustru til Ægte.
Inge, in fwil nukewa tok uh, kutu sin tulik nutum uh ac fah misa ke ouiyen misa na keok mweyen kom tuh seakosyu ac eisla mutan kial Uriah ah.
11 Saa siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for Øjnene af dig og giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved højlys Dag.
Nga fulahk nu sum lah nga ac oru tuh sie mwet in sou lom sifacna in pwanma mwe tukulkul nu fom. Kom ac fah liye ke nga ac eisla mutan kiom an ac sang nu sin sie pacna mukul, ac el ac fah oan yorolos ye mutun mwet uh.
12 Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i hele Israels Paasyn og ved højlys Dag!«
Kom tuh oru ma koluk yen lukma, a nga ac fah oru tuh ma inge in sikyak yen na kalem, tuh mwet Israel nukewa in liye.’”
13 Da sagde David til Natan: »Jeg har syndet mod HERREN!« Og Natan sagde til David: »Saa har HERREN ogsaa tilgivet dig din Synd; du skal ikke dø.
David el fahk, “Nga orekma koluk lain LEUM GOD.” Ac Nathan el fahk, “LEUM GOD El nunak munas nu sum. Kom ac tia misa.
14 Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERREN, skal Sønnen, som er født dig, visselig dø!«
Tusruktu, ke sripen kom tuh arulana pilesru LEUM GOD ac oru ma inge uh, tulik se nutum inge ac misa.”
15 Derpaa gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Urias's Hustru havde født David, med Sygdom.
Na Nathan el som nu lohm sel ah. LEUM GOD El oru tuh tulik se mutan kial Uriah ah oswela nu sel David in arulana mas.
16 Da søgte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og lagde sig om Natten paa Jorden i Sæk.
David el pre nu sin God tulik sac in kwela. El tiana lungse mongo, ac fong nukewa el ac utyak nu infukil sel ac motullana in fohk uh.
17 De ældste i hans Hus kom til ham for at faa ham til at rejse sig, men han vilde ikke, og han holdt ikke Maaltid sammen med dem.
Mwet pwapa fulat lal ac som nu yorol ac srike in oru elan tukakek tuh el srangesr, ac el tia pac lungse mongo yorolos.
18 Syvendedagen døde Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham vide, at Barnet var død, thi de tænkte: »Da Barnet levede, vilde han ikke laane os Øre, naar vi talte til ham; hvor kan vi da nu sige til ham, at Barnet er død? Han kunde gøre en Ulykke!«
Wik se tok ah tulik sac misa, ac mwet pwapa lal ah sangeng in fahk nu sel. Elos mu, “Ke pacl se tulik sac srakna moul, David el tia lungse topuk kut ke kut kaskas nu sel uh. Kut ac fahk fuka lah tulik se natul ah misa? Kut sensen el ac oru sie ma upa nu sel sifacna!”
19 Men da David saa, at hans Folk hviskede sammen, skønnede han, at Barnet var død. Saa spurgte David sine Folk: »Er Barnet død?« Og de svarede: »Ja, han er død!«
Ke David el liye lah elos mahma nu sin sie sin sie, el akilen lah tulik sac misa. Na el siyuk selos, “Ku tulik sac misa?” Ac elos fahk, “Aok, el misa.”
20 Da rejste David sig fra Jorden, tvættede og salvede sig, tog andre Klæder paa og gik ind i HERRENS Hus og bad; saa gik han hjem, forlangte at faa Mad sat frem og spiste.
David el tukakek liki infohk uh, ac el yihla, ayaolla, ac kawia sifal. Na el som nu in lohm sin LEUM GOD ac alu. Ke el folokla nu lohm sel ah, el siyukyuk mongo, ac pacl se na itukyang nu sel el mutawauk mongo.
21 Da sagde hans Folk til ham: »Hvorledes er det dog, du bærer dig ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og græd; og nu da Barnet er død, rejser du dig og spiser!«
Mwet pwapa lal ah fahk nu sel, “Kut tiana kalem ke ma kom oru inge. Ke tulik sac srakna moul ah, kom tung kacl ac srunga mongo. Na inge el tufahna misa a kom tukakek ac mongo!”
22 Han svarede: »Saa længe Barnet levede, fastede jeg og græd; thi jeg tænkte: Maaske er HERREN mig naadig, saa Barnet bliver i Live.
David el topuk ac fahk, “Aok, nga tuh lalo ac tung ke tulik sac srakna moul. Nga tuh nunku mu sahp LEUM GOD El ac pakoten nu sik, ac tia lela tulik sac in misa.
23 Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er død? Kan jeg bringe ham tilbage igen? Jeg gaar til ham, men han kommer ikke tilbage til mig!«
A inge, ke el misa tari, efu ku ngan lalo? Ya nga ku in folokonma tulik sac elan moulyak? Sie len nga ac fah som nu yen el oasr we, tuh el tia ku in foloko nu yuruk.”
24 Derpaa trøstede David sin Hustru Batseba, og efter at han var gaaet ind til hende og havde ligget hos hende, fødte hun en Søn, som han kaldte Salomo, og ham elskede HERREN.
Na David el akpwaryal Bathsheba, mutan kial, ac el oan yorol, na mutan sac el oswela sie wen, ac David el sang inel Solomon. LEUM GOD El lungse tulik mukul sac,
25 Han overgav ham til Profeten Natan, og paa HERRENS Ord kaldte denne ham Jedidja.
ac El sapkin nu sel Nathan, mwet palu, elan sang inen tulik mukul sac Jedidiah, mweyen LEUM GOD El lungse el.
26 Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen.
In pacl se inge Joab el srakna mweun lain acn Rabbah, su siti fulat lun acn Ammon, ac el apkuran in sruokya.
27 Derpaa sendte Joab Bud til David og lod sige: »Jeg har angrebet Rabba og indtaget Vandbyen;
El supwala mwet utuk kas in tuh fahk nu sel David, “Nga utyak ac mweuni acn Rabbah, ac nga sruokya tari acn se kof lalos ah tuku we me.
28 kald nu Resten af Hæren sammen, saa du kan belejre Byen og indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og faar mit Navn udraabt over den!«
Inge kom orani mwet mweun lula lom an, ac fahsru nu Rabbah, kom in sifacna sruokya siti uh. Nga tia lungse in fwack mu nga pa eisla uh.”
29 Da samlede David hele Hæren og drog til Rabba, angreb og indtog det.
Ouinge David el orani mwet mweun lal ac som nu Rabbah. El mweuni acn we ac kutangla.
30 Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten paa den, og den blev sat paa Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig,
David el eisla tefuro gold se liki sifen ma sruloala se pangpang Molech, god lun mwet Ammon. Toasriyen tefuro sac akuran paun itngoul limekosr. Oasr sie eot saok kac, su David el eisla sang nu ke tefuro lal sifacna. El oayapa usla ma wap pukanten liki siti sac.
31 og Indbyggerne slæbte han bort, satte dem til Savene, Jernhakkerne og Jernøkserne og lod dem trælle ved Teglovnene. Saaledes gjorde han ved alle Ammoniternes Byer. Derpaa vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.
El sap mwet we ah in fahsr orekma ke tahta, ac mwe pukpuk osra, oayapa tuhla osra, ac el akkohsyelos in orek brick. El oayapa oru lumah se inge nu sin mwet in siti srisrik nukewa in acn Ammon. Na el, ac mwet lal ah, folokla nu Jerusalem.
