2 Peter 3

1 Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver til eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker eders rene Sind

Palung ih kaminawk, hmuennawk boih kahoihah na poek o moe, palung angthawksak han ih ni, hae capat hnettohaih hae kang tarik o:

2 til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og eders Apostles Befaling, fra Herren og Frelseren,

canghnii ah kaciim tahmaanawk mah thuih ih loknawk hoi patoeh ih kaminawk patohhaih rang hoiah pahlongkung hoi Angraeng mah ang thuih o ih loknawk to na poek o let hanah ka koeh:

3 idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begæringer

hmaloe koekah hae hae panoek oh; hnukkhuem niah loe angmacae taksa koehhaih baktiah tok kasah, minawk padaeng thaih kaminawk to angzo o tih,

4 og sige: „Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse. ‟

Anih angzo tih boeh, tiah thuih ih lokkamhaih loe naah maw oh ving boeh? Ampanawk loe duek o boeh, toe hmuennawk boih loe sak tangsuek nathuem ih baktiah ni oh o poe vop, tiah thui o tih.

5 Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var der Himle og en Jord, som var fremstaaet af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord,

Nihcae mah, Canghnii ah tui thung hoiah tacawt long hoi van loe Sithaw ih lok hoiah ni sak:

6 hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod.

to tiah kaom long loe tui mah uem moe, amro boeh, tito pahnet han koeh o tih.

7 Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag.

To lok hoiah ni vaihi kaom long hoi vannnawk to katang ai kaminawk amro o moe, lokcaekhaih ni karoek to hanah pathlungh.

8 Men dette ene bør ikke undgaa eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.

Palung ih kaminawk, hae hae pahnet o hmah, Sithaw han loe nito hae saning sangto baktiah oh moe, saning sangto doeh nito baktiah oh.

9 Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse.

Thoemto kaminawk mah poek o ih baktih toengah, Angraeng loe a lokkamhaih nuiah angtawt hnung ai; anih mah loe mi kawbaktih doeh anghmatsak han koeh ai, kami boih dawnpakhuemsak han koeh, to pongah anih loe aicae nuiah palungsawk.

10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; paa den skulle Himlene forgaa med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.

Toe Angraeng ih Ni loe khoving ah kangzo kamqu baktiah om tih; vannawk loe tuen o parai ueloe, anghmaa tih, bet loiah hmuennawk boih amkaw tih, long hoi a thungah kaom hmuennawk boih hmai mah kangh tih.

11 Efterdi da alt dette opløses, hvor bør I da ikke færdes i hellig Vandel og Gudsfrygt,

Hmuennawk boih amro han oh pongah, nangcae loe kawbaktih kami ah maw na oh o han? Kaciim tuinuen hoi Sithaw koehhaih baktiah oh han angaih,

12 idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis Skyld Himle skulle antændes og opløses, og Elementer komme i Brand og smelte.

nangcae loe angzo hankoi Sithaw ih Ani to na zing o, to niah loe hmai mah van to kangh ueloe, anghmaa tih, kabae nung parai pongah a thungah kaom hmuenmaenawk to amkaw o boih tih.

13 Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor.

Toe aicae loe a lokkamhaih baktih toengah, katoeng kaminawk ohhaih van kangtha hoi long kangtha to ni a zing o.

14 Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, saa gører eder Flid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,

Palung ih kaminawk, to hmuennawk to na zing o pongah, kasae thuih han kaom ai, coek koi om ai ah monghaih hoi Anih to hnuk hanah, tha pathok oh.

15 og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom ogsaa vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder,

Sithaw mah anih han paek ih palunghahaih hoiah a palung o ih nawkamya Pawl mah doeh nangcae khaeah ca ang tarik o boeh, pahlonghaih hnuksak han koeh pongah ni, aicae Angraeng Sithaw loe kaminawk nuiah palungsawk, tito panoek oh;

16 som han ogsaa gør i alle sine Breve, naar han i dem taler om disse Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forstaa, som de ukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom ogsaa de øvrige Skrifter, til deres egen Undergang.

Anih ih capatnawk boih mah, hae hmuennawk kawng hae thuih, toe Tarik ih thoemto ca loe thaih kop han rai parai; ca amtuk ai kami hoi poekcak ai kaminawk mah loe thuih koehhaih lok ahlong to kalah bangah paqoi o ving, kalah Cabunawk doeh angmacae amro hanah to tiah a sak o.

17 Da I altsaa, I elskede! vide det forud, saa vogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed;

To pongah palung ih kaminawk, hae hmuennawk loe hae tiah ni om tih, tiah na panoek o coek boeh; to pongah acoehaih hoiah khosah oh, to tih ai nahaeloe lam caehpazae kahoih ai kaminawk pacuekhaih to na pazui o moeng ueloe, kacak nangmacae tanghaih thung hoiah nam timh o moeng tih.

18 men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade og Kundskab! Ham tilhører Herligheden baade nu og indtil Evighedens Dag! (aiōn g165)

Toe aicae Angraeng, pahlongkung Jesu Kri panoekhaih hoi tahmenhaih bangah qoeng o tahang ah. Lensawkhaih loe anih khaeah vaihi hoi dungzan khoek to om poe nasoe. Amen. (aiōn g165)

The World is Destroyed by Water