2 Peter 3
1 Dette er allerede, I elskede! det andet Brev, som jeg skriver til eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker eders rene Sind
T mashotso! itsh t guut'irwan gitl woshoniye, git woshúwotsi itsh t guut' keewanotsi gawde'er kááw asaabiyo it detsetwok'o itn kup'shosh etaatniye.
2 til at komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og eders Apostles Befaling, fra Herren og Frelseren,
Hniyere shin S'ayin nebiywots bo keewts keewonat it wosheetsots weeron it datstso no doonz wottsonat noon woriits tzaziyo gaw itdek'etwok'o geefe.
3 idet I først og fremmest mærke eder dette, at i de sidste Dage skal der komme Spottere med Spot, som vandre efter deres egne Begæringer
Jamoniyere shino han t'iwintsde'ere, s'uwaatsi aawwotsitse aatsnifetsr bo gond tewni jafrats sha'it k'aldirwots weetune,
4 og sige: „Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse.”
Bowere «Doonzo Iyesus weetwe ett jangiyere eterosha b́ teshi? Beree, abee? Yoots nihwots bo k'irts dúron b́ tuutso jam keewo azeetso b́ teshtsok'one b́ beyiri» bo eteti.
5 Thi med Villie ere de blinde for dette, at fra fordums Tid var der Himle og en Jord, som var fremstaaet af Vand og ved Vand i Kraft af Guds Ord,
Ashaanots ay dúroniyere shino daro Ik' aap'on bí azetsok'o datsunwere bdooze aatsonat aatsatse b́ wottsok'o danfetst danatsone bo eteti.
6 hvorved den daværende Verden gik til Grunde i en Vandflod.
Manoori teshts datsunwere aatson k'oot'eyatniye b́ t'afi.
7 Men de nuværende Himle og Jorden holdes ved det samme Ord i Forvaring til Ild, idet de bevares til de ugudelige Menneskers Doms og Undergangs Dag.
And beyiru daronat datsonmó Ik' ash woterawwots bo t'afit angshi aawotsi tawosh koteyarniye bo tesheti.
8 Men dette ene bør ikke undgaa eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
T mashotso! itmó doonzokere ik aawo kum aawok'o, kum aawo ik aawok'o b́ wottsok'o ik keewan batk'ayere.
9 Herren forhaler ikke Forjættelsen (som nogle agte det for en Forhaling), men han er langmodig for eders Skyld, idet han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skulle komme til Omvendelse.
Ik ik ashuwots boosh bí artsok'o doonzo keewt b́ jangits keewo s'eenosh ja'aratse, ernmó jam asho naandrone etosh b́ bodetwok'onat asho konwor b́ t'afawok'o b́ geetsotsne itsh b́ k'amiri.
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv; paa den skulle Himlene forgaa med stort Bulder, og Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
Doonzo aawonmó danerawon úmp'etsok'o weetwe, manots aawots darwots k'áári eenon beshitúne, darotsi azeets jamo tawon mic'r t'afitwe. Datsunat biyatse finets keew jamo mis'etwe,
11 Efterdi da alt dette opløses, hvor bør I da ikke færdes i hellig Vandel og Gudsfrygt,
Eshe jam keewanots hank'on bot'afitkawotiyal, bere, it S'ayin beyon Ik'o arefetsr beyo aawk'oneya itsh geyiyo b́ k'azeti?
12 idet I forvente og fremskynde Guds Dags Tilkommelse, for hvis Skyld Himle skulle antændes og opløses, og Elementer komme i Brand og smelte.
Eshe Ik' weet aawo mirac'on kotirwotsnat káári b́ weetwok'o k'alirwotsi wotoore, manoor daro tawon mic'r t'afitwe, azeetswots taw k'ees'on woc'wtsitúne,
13 Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor.
Ernmó noosh b́ jangitsok'on kááwo b́ beetwoko handr daronat handr datsatsne no kotiri.
14 Derfor, I elskede! efterdi I forvente dette, saa gører eder Flid for at findes uplettede og ulastelige for ham i Fred,
Mansh t mashotso! jaman b́ wotit aawo kotoka itfa'oni wotiyala, doonzo ik jago it atse gond keewo wee k'efetwo deshawwotsi wotar jeenon iti b́ daatsitwok'o kúp'ar beewere,
15 og agter vor Herres Langmodighed for Frelse; ligesom ogsaa vor elskede Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder,
No doonz b́ k'amts k'amo itsh kasho b́ wottsok'o dande'ere, shunetso no eshu P'awlos bísh imets daniteelfok'on itsh b́ guut'tso haniye.
16 som han ogsaa gør i alle sine Breve, naar han i dem taler om disse Ting; i dem findes der Ting, vanskelige at forstaa, som de ukyndige og ubefæstede fordreje, ligesom ogsaa de øvrige Skrifter, til deres egen Undergang.
Bí han jangosh b́ wosh jamwotsitsere hank'on guut't, b́ woshwotsitsnoru ik ik keewwots t'iwintsosh falerawwots fa'ane. Dano boosh shaptswotsnat hake baka etiru k'oshwots S'ayin mas'afwotsi bo k'uurirwok'o keewanotsno bo k'uuriri, manowere bo k'alit bo t'afoshe.
17 Da I altsaa, I elskede! vide det forud, saa vogter eder, for at I ikke skulle rives med af de ryggesløses Vildfarelse og affalde fra eders egen Fasthed;
Itmó t mashotso! haniyere shin shino dan itdek'tsotse weeri gondetswots dáróón geetseyar, it need'ts kúp' manatse it dihirawok'o it atso korde'ere,
The World is Destroyed by Water
