2 Peter 2
1 Men der opstod ogsaa falske Profeter iblandt Folket, ligesom der ogsaa iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,
Lekin burun hǝlⱪ iqidǝ sahta pǝyƣǝmbǝrlǝr qiⱪⱪan, xuningdǝk aranglardimu sahta tǝlim bǝrgüqilǝr mǝydanƣa qiⱪidu. Ular soⱪunup kirip, ⱨalakǝtkǝ elip baridiƣan bid’ǝt tǝlimlǝrni aranglarƣa astirtin kirgüzüp, ⱨǝtta ɵzlirini ⱨɵr ⱪilixⱪa setiwalƣan igisidinmu tenip, buning bilǝn ɵz bexiƣa tezla ⱨalakǝt qüxüridu.
2 og mange ville efterfølge deres Uterligheder, saa Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet,
Nurƣun kixilǝr ularning xǝrmǝndilikigǝ ǝgixip ketidu, xuningdǝk ularning sǝwǝbidin ⱨǝⱪiⱪǝt yoli ⱨaⱪarǝtkǝ uqraydu.
3 og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.
Ular aqkɵzlükidin oydurma sɵzlǝr bilǝn silǝrni satidiƣan meli ⱪilidu. Əmdi ularning bexiƣa heli burunla bekitilgǝn jaza bikar olturmaydu, ularning ⱨalakiti bolsa uhlap yatmaydu.
4 Thi naar Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom, (Tartaroō g5020)
Qünki Huda gunaⱨ sadir ⱪilƣan pǝrixtilǝrni ayap olturmay, bǝlki ularni tǝⱨtisaraning ⱨangiƣa taxlap, soraⱪⱪa tartⱪuqǝ zulmǝtlik ⱪarangƣuluⱪtiki zǝnjirlǝr bilǝn solap ⱪoyƣan yǝrdǝ, (Tartaroō g5020)
5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige
xundaⱪla ⱪǝdimki dunyadikilǝrnimu ayap ⱪoymay, hudasizliⱪⱪa berilgǝn dunyani topan bilǝn ƣǝrⱪ ⱪilip, pǝⱪǝt ⱨǝⱪⱪaniyliⱪⱪa dǝwǝt ⱪilƣuqi Nuⱨni baxⱪa yǝttisi bilǝn saⱪlap ⱪalƣan yǝrdǝ —
6 og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til Ødelæggelse, saa han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligt,
ⱨǝmdǝ keyin Sodom wǝ Gomorra xǝⱨǝrlirini keyinki dǝwrlǝrdiki hudasizliⱪⱪa berilgǝnlǝrgǝ ibrǝt bolsun dǝp bekitip, bexiƣa külpǝtlik jazani qüxürüp kül ⱪilƣan,
7 og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel,
xuning bilǝn birgǝ muxu ǝhlaⱪsizlarning buzuⱪqiliⱪliridin yirginip azablanƣan, ⱨǝⱪⱪaniy bolƣan Lutni ular arisidin ⱪutuldurƣan yǝrdǝ —
8 (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han saa og hørte):
(ǝnǝ xundaⱪ kixilǝrning iqidǝ yaxiƣan ⱨǝⱪⱪaniy Lutning ⱨǝⱪⱪaniy ⱪǝlbi ⱨǝr küni angliƣan wǝ kɵrgǝn itaǝtsizliklǝr tüpǝylidin azablinatti)
9 — Da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,
ǝmdi xuni kɵrüwalalaymizki, Rǝb ihlasmǝnlǝrni duq kǝlgǝn sinaⱪlardin ⱪandaⱪ ⱪutⱪuzuxni wǝ xuningdǝk ⱨǝⱪⱪaniysizlarni soraⱪ künigiqǝ jazalinixⱪa saⱪlap ⱪoyuxni bilidu.
10 og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder,
Bularning arisidiki ɵz ǝtlirigǝ ǝgixip pasiⱪ ⱨǝwǝslǝrgǝ berilgǝn, xundaⱪla ⱨoⱪuⱪ igilirigǝ sǝl ⱪariƣanlarning jazasi tehimu xundaⱪ bolidu. Muxundaⱪ kixilǝr ⱨali qong, mǝnmǝnqilǝrdur, ular «[roⱨiy] uluƣlar»ƣa ⱨaⱪarǝt ⱪilixtin ⱨeq ⱪorⱪmaydiƣanlardur.
11 hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottende Dom imod dem for Herren.
Ⱨǝtta ulardin küq-ⱪudrǝttǝ üstün turidiƣan pǝrixtilǝrmu Pǝrwǝrdigarning aldida bu «[uluƣlar]»[ni] ⱨaⱪarǝt bilǝn ǝrz ⱪilmaydu.
12 Men disse — ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, ogsaa ødelægges med hines Ødelæggelse,
Əmma bular huddi owlinip boƣuzlinix üqün tuƣulƣan yawayi ǝⱪilsiz ⱨaywanlardǝk kelip, ɵzliri qüxǝnmǝydiƣan ixlar üstidǝ ⱨaⱪarǝtlik sɵz ⱪilidu wǝ xundaⱪla ɵzlirining ⱨalakǝt ixliri bilǝn toluⱪ ⱨalak bolidu,
13 idet de faa Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;
xundaⱪla ɵz ⱨǝⱪⱪaniysizliⱪiƣa tuxluⱪ jazaning mewisini yǝydu. Ular ⱨǝtta kündüzi oquⱪ-axkara ǝyx-ixrǝt ⱪilixnimu lǝzzǝt dǝp ⱨesablaydu; ular [silǝrgǝ] nomus wǝ daƣ kǝltürüp silǝr bilǝn bir dastihanda olturup, ɵz mǝkkarliⱪliridin zoⱪlinidu.
14 deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke faa nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn;
Ularning zinahorluⱪ bilǝn tolƣan kɵzliri gunaⱨ sadir ⱪilixtin üzülmǝydu; ular tutami yoⱪ kixilǝrni eziⱪturidu; ular ⱪǝlbini aqkɵzlükkǝ kɵndürgǝn, lǝnǝtkǝ yeⱪin balilardur!
15 de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn,
Ular toƣra yoldin qǝtnǝp, Bosorning oƣli Balaamning yoliƣa ǝgixip kǝtti. U kixi ⱨaram yolda tapⱪan ⱨǝⱪni yahxi kɵrgüqi idi,
16 men fik Revselse for sin Overtrædelse: Et umælende Trældyr talte med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind.
lekin u ⱪilƣan ⱪǝbiⱨliki tüpǝylidin tǝnbiⱨini yedi (zuwansiz exǝk insanning awazi bilǝn sɵzlǝp pǝyƣǝmbǝrning ǝhmiⱪanǝ ixini tosti).
17 Disse ere vandløse Kilder og Taageskyer, som drives af Stormvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret.
Mana muxundaⱪ kixilǝr ⱪurup kǝtkǝn bulaⱪlar, borandin ⱨǝydilip yürgǝn tumanlarƣa ohxaydu; ularƣa mǝnggülük zulmǝtning ⱪapⱪarangƣuluⱪida jay ⱨazirlap ⱪoyulƣan. (questioned)
18 Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, lokke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord
Qünki ular yalƣan-yawidaⱪ yoƣan sɵzlǝr bilǝn mahtinip, adǝmning ǝtlik ⱨǝwǝslirini ⱪozƣitip ǝyx-ixrǝt ixliri bilǝn ezitⱪuluⱪ yolida mengiwatⱪanlardin ɵzlirini yengila ⱪaqurƣanlarni azduridu.
19 og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af.
Ular muxu kixilǝrgǝ «Silǝrni ǝrkinlikkǝ erixtürimiz» dǝp wǝdǝ ⱪilidu, lekin ɵzliri ǝmǝliyǝttǝ buzuⱪluⱪning ⱪulliridur. Qünki adǝm nemǝ tǝripidin boysundurulƣan bolsa, xuning ⱪuli bolidu.
20 Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første.
Qünki ǝgǝr ular Rǝbbimiz wǝ Ⱪutⱪuzƣuqimiz Əysa Mǝsiⱨni tonux arⱪiliⱪ bu dunyaning pasiⱪliⱪliridin ⱪutulup, keyin xularƣa yǝnǝ baƣlinip, boysundurulƣan bolsa, ularning keyinki ⱨali dǝslǝpkisidinmu bǝttǝr bolidu.
21 Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.
Qünki ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yolini bilip turup, ɵzigǝ yǝtküzülgǝn muⱪǝddǝs ǝmrdin yüz ɵrügǝndin kɵrǝ, bu yolni ǝslidinla bilmigini ǝwzǝl bolatti.
22 Det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: „Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen.”
Muxu ixǝnqlik ⱨekmǝtlik sɵzlǝr ularda ǝmǝlgǝ axurulidu: — «It aylinip ɵz ⱪusuⱪini yǝr» wǝ yǝnǝ «Qoxⱪa yuyunup qiⱪipla ⱪaytidin patⱪaⱪta eƣinar».
