2 Peter 2
1 Men der opstod ogsaa falske Profeter iblandt Folket, ligesom der ogsaa iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,
But also false prophetis weren in the puple, as in you schulen be maistris lieris, that schulen bringe in sectis of perdicioun; and thei denyen thilke Lord that bouyte hem, and bringen on hem silf hasti perdicioun.
2 og mange ville efterfølge deres Uterligheder, saa Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet,
And many schulen sue her letcheries, bi whiche the weie of treuthe schal be blasfemyd;
3 og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.
and thei schulen make marchaundie of you in coueytise bi feyned wordis. To whiche doom now a while ago ceessith not, and the perdicioun of hem nappith not.
4 Thi naar Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom, (Tartaroō g5020)
For if God sparide not aungels synnynge, but bitook hem to be turmentid, and to be drawun doun with boondis of helle in to helle, to be kept in to dom; (Tartaroō g5020)
5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige
and sparide not the firste world, but kept Noe, the eiythe man, the biforgoere of riytwisnesse, and brouyte in the greet flood to the world of vnfeithful men;
6 og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til Ødelæggelse, saa han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligt,
and he droof in to poudre the citees of men of Sodom and of men of Gommor, and dampnede bi turnyng vpsedoun, and putte hem the ensaumple of hem that weren to doynge yuele;
7 og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel,
and delyuerid the iust Loth, oppressid of the wrong, and of the letcherouse conuersacioun of cursid men;
8 (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han saa og hørte):
for in siyt and hering he was iust, and dwellide amongst hem that fro dai in to dai turmentiden with wickid werkis a iust soule.
9 — Da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,
For the Lord kan delyuere piteuouse men fro temptacioun, and kepe wickid men `in to the dai of dom to be turmentid;
10 og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder,
but more hem that walken aftir the fleisch, in coueytinge of vnclennesse, and dispisen lordschiping, and ben boold, plesynge hem silf, and dreden not to bringe in sectis, blasfemynge; where aungels,
11 hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottende Dom imod dem for Herren.
whanne thei ben more in strengthe and vertu, beren not `that was the execrable doom ayens hem.
12 Men disse — ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, ogsaa ødelægges med hines Ødelæggelse,
But these ben as vnresonable beestis, kyndli in to takyng, and in to deth, blasfemynge in these thingis that thei knowen not, and schulen perische in her corrupcioun,
13 idet de faa Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;
and resseyue the hire of vnriytwisnesse. And thei gessen delicis of defouling and of wemme, to be likyngis of dai, flowynge in her feestis with delicis, doynge letcherie with you,
14 deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke faa nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn;
and han iyen ful of auowtrie, and vnceessynge trespas, disseyuynge vnstidfast soulis, and han the herte excercisid to coueitise; the sones of cursyng,
15 de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn,
that forsaken the riyt weie, and erriden, suynge the weie of Balaam of Bosor, which louyde the hire of wickidnesse.
16 men fik Revselse for sin Overtrædelse: Et umælende Trældyr talte med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind.
But he hadde repreuyng of his woodnesse; a doumb beest vndur yok, that spak with vois of man, that forbede the vnwisdom of the profete.
17 Disse ere vandløse Kilder og Taageskyer, som drives af Stormvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret.
These ben wellis with out watir, and mystis dryuun with `whirlinge wyndys, to whiche the thicke mijst of derknessis is reseruyd.
18 Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, lokke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord
And thei speken in pryde of vanyte, and disseyuen in desiris of fleisch of letcherie hem, that scapen a litil.
19 og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af.
Whiche lyuen in errour, and biheten fredom to hem, whanne thei ben seruauntis of corrupcioun. For of whom ony man is ouercomun, of hym also he is seruaunt.
20 Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første.
For if men forsaken the vnclennessis of the world, bi the knowyng of oure Lord and sauyour Jhesu Crist, and eftsone ben wlappid in these, and ben ouercomun, the lattere thingis ben maad to hem worse than the formere.
21 Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.
For it was betere to hem to not knowe the weie of riytwisnesse, than to turne ayen aftir the knowyng, fro that hooli maundement that was bitakun to hem.
22 Det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: „Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen.‟
For thilke very prouerb bifelde to hem, The hound turnede ayen to his castyng, and a sowe is waischun in walwyng in fenne.
