< 2 Peter 2 >

1 Men der opstod ogsaa falske Profeter iblandt Folket, ligesom der ogsaa iblandt eder vil komme falske Lærere, som ville liste fordærvelige Vranglærdomme ind, idet de endog fornægte den Herre, som købte dem, og bringe en brat Undergang over sig selv,
Toe nangcae salakah patukkung angsahcop kaminawk oh o baktih toengah, tahmaa angsahcop kaminawk doeh kaminawk salakah oh o toeng, nihcae loe kamro thaih katoeng ai patukhaihnawk to tamquta hoiah sin o moe, angmacae qankung Angraeng to pahnawt o ving, to tiah angmacae nuiah karang amrohaih to phak o sak.
2 og mange ville efterfølge deres Uterligheder, saa Sandhedens Vej for deres Skyld vil blive bespottet,
Kanoih kaminawk mah kasae nihcae ih tuinuen to pazui o ueloe, loktang panoekhaih loklam to kasae thui o tih.
3 og i Havesyge ville de med falske Ord skaffe sig Vinding af eder; men Dommen over dem har alt fra gamle Dage været i Virksomhed, og deres Undergang slumrer ikke.
Kamtlai hmoek koehhaih palung tawnh o pongah amsawnlok thuihhaih hoiah nangcae khaeah hmuenmae na zaw o tih: nihcae lokcaekhaih loe atue sawk parai boeh, nihcae amrohaih doeh iih angam sut ai.
4 Thi naar Gud ikke sparede Engle, da de syndede, men nedstyrtede dem i Afgrunden og overgav dem til Mørkets Huler for at bevogtes til Dom, (Tartaroō g5020)
Sithaw mah zaehaih sah vankaminawk to paquem ai, nihcae to sumqui hoiah pathlet moe, lokcaek hanah, hell hoi khoving thungah vah boeh. (Tartaroō g5020)
5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Retfærdighedens Prædiker Noa selv ottende, da han førte Oversvømmelse over en Verden af ugudelige
Anih loe long kangquem doeh pathlung ai, toe toenghaih lok taphong kami, Noah hoi a imthung ih kami long tazetto khue mah ni pahlonghaih to hnuk o, Sithaw tang ai kaminawk loe tui mah uem boih.
6 og lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og domfældte dem til Ødelæggelse, saa han har sat dem til Forbillede for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligt,
Sithaw panoek ai kaminawk khet koi kaom ah Sodom hoi Gomorrah vangpui to hmai hoi qoeng hanah lokcaek moe, maiphu ah angcoengsak;
7 og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes af de ryggesløses uterlige Vandel,
poeksae kaminawk ih khosak amhnonghaih hoiah raihaih katong, katoeng kami Lot khue ni loih:
8 (thi medens den retfærdige boede iblandt dem, pintes han Dag for Dag i sin retfærdige Sjæl ved de lovløse Gerninger, som han saa og hørte):
(to kami katoeng loe, katoeng ai kaminawk salakah khosak, kahoih ai nihcae khosakhaih hoi toksakhaihnawk to nito pacoeng nito a thaih o moe, a hnuk o naah, toenghaih hoiah khosah anih hinghaih pakhra loe kating ai patangkhang; )
9 — Da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag,
katoeng ai kaminawk to lokcaekhaih ni hanah suek moe, Sithaw panoek kaminawk to pacuekhaih thung hoi kawbangmaw loisak han, tito Angraeng mah panoek:
10 og mest dem, som vandre efter Kød, i Begær efter Besmittelse, og foragte Herskab. Frække, selvbehagelige, bæve de ikke ved at bespotte Herligheder,
kaciim ai taksa koehhaih pazui kaminawk mah ukkungnawk to khet patoek o, nihcae loe amoek o moe, angmacae koehhaih khue to poek o, ukhaih akaa tawn kaminawk kasae thuih han zii o ai.
11 hvor dog Engle, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottende Dom imod dem for Herren.
Kalen kue thacakhaih hoi toksakthaihaih hoiah kakoi vankaminawk mah mataeng doeh, Angraeng hmaa ah nihcae to kasae thui o ai.
12 Men disse — ligesom ufornuftige Dyr, der af Natur ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle de, fordi de bespotte, hvad de ikke kende, ogsaa ødelægges med hines Ødelæggelse,
Toe to kaminawk loe naeh moe, paduek hanah suek ih moi kasan baktiah ni oh o, panoekhaih tidoeh tawn ai ah hmuen to kasae a thuih o; a sak o ih kahoih ai hmuen mah angmacae to amrosak tih.
13 idet de faa Uretfærdigheds Løn. De sætte deres Lyst i Vellevned om Dagen, disse Skampletter og Skændselsmennesker! De svælge i deres Bedragerier, medens de holde Gilde med eder;
Nihcae loe khodai ah nongpa nongpata zae sakhaih to koeh o, a sak o ih zaehaih baktih toengah nihcae mah atho hnu o tih. Nihcae loe nangcae salakah khet kamcuk ai, coek koi kaom kami ah oh o, nangcae hoi nawnto angkomhaih buhcaak o naah mataeng doeh, nongpa nongpata kanawm acaenghaih hoiah angmacae hoi angmacae angling kami ah oh o.
14 deres Øjne ere fulde af Horeri og kunne ikke faa nok af Synd; de lokke ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Havesyge, Forbandelsens Børn;
Nihcae loe minawk ih zu sava nuiah nongpa nongpata zae sak koehhaih mik to tawnh o, zae sakhaih to toengh o thai ai; poekcak ai kaminawk to a zoek o: kamtlai koeh hmoekhaih palungthin to a tawnh o moe, tangoeng ih kami ah a oh o:
15 de have forladt den lige Vej og ere farne vild, følgende Bileams, Beors Søns, Vej, han, som elskede Uretfærdigheds Løn,
loklam katoeng to a caeh o taak moe, loklam amkhraeng o, katoeng ai loklam hoiah hmuen hak han koeh, Beor capa Balaam ih loklam pazui kami ah oh o;
16 men fik Revselse for sin Overtrædelse: Et umælende Trældyr talte med menneskelig Røst og hindrede Profetens Afsind.
toe anih loe a sakpazae ih hmuen pongah thuitaekhaih to hnuk: lok apae thai ai laa hrang mah Balaam to kami ih lok hoiah thuitaek moe, tahmaa amthuhaih to boengsak.
17 Disse ere vandløse Kilder og Taageskyer, som drives af Stormvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret.
Hae kaminawk loe tui kaom ai tuikhaw baktih, takhi mah hmuh ih tamainawk baktiah oh o; kamtueng ai, dungzan vinghaih to nihcae hanah suek pae boeh. (questioned)
18 Thi dem, som ere lige ved at undslippe fra dem, der vandre i Vildfarelse, lokke de i Kødets Begæringer ved Uterligheder, idet de tale Tomheds overmodige Ord
To kaminawk loe tidoeh avang ai amoekhaih loknawk to apaeh o moe, zaehaih thung hoi kaloih tangcae kaminawk to taksa koehhaih hoi kahoih ai tuinuen hoiah zoek o.
19 og love dem Frihed, skønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi man er Træl af det, som man er overvunden af.
Amrohaih tamna ah a oh o to mah, minawk khaeah loe loihhaih kawng to a thuih pae o: hmuenmae mah pazawk ih kami loe hmuenmae mah anih to misong ah ohsak.
20 Thi dersom de, efter at have undflyet Verdens Besmittelser ved Erkendelse af vor Herre og Frelser Jesus Kristus, igen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det sidste blevet værre med dem end det første.
Angraeng hoi pahlongkung Angraeng Jesu Kri panoekhaih rang hoiah long amhnonghaih thung hoi a loih o pacoengah, nihcae loe to hmuen mah naeh pazawk let, to hmuen mah nihcae to pazawk pongah, nihcae han hnukkhuem ah kaom hmuen loe hmaloe ih hmuen pongah nung kue.
21 Thi bedre havde det været dem ikke at have erkendt Retfærdighedens Vej end efter at have erkendt den at vende sig bort fra det hellige Bud, som var blevet dem overgivet.
Toenghaih loklam panoek o pacoengah, nihcae khaeah paek ih kaciim lokpaekhaih angqoi taak ving pongah loe, panoek o ai ngala soe nahaeloe nihcae han hoih kue tih.
22 Det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: „Hunden vender sig om til sit eget Spy, og den toede So til at vælte sig i Sølen.‟
Ui loe angmah ih tamlok to caak let; ok doeh tui hoi amsaeh pacoengah, tangnong thungah tabok let, tiah thuih ih palunghalok loe nihcae khaeah akoep tangtang boeh.

< 2 Peter 2 >