Anden Kongebog 6
1 Profetsønnerne sagde engang til Elisa: »Se, der er for lidt Plads til os her, hvor vi sidder hos dig.
Tahmaa ih caanawk mah Elisha khaeah, Khenah, nang hoi na ohhaih ahmuen loe kaicae han paroeai tamcaek.
2 Vi vil gaa til Jordan og hver tage en Bjælke og der indrette os et Rum, vi kan sidde i!« Han sagde: »Ja, gør det!«
Jordan ah caeh o si loe, kami maeto boih mah thing maeto la si loe, to ah aicae ohhaih ahmuen sah o si, tiah a naa o. To pongah anih mah, Caeh o khae, tiah a naa.
3 Men en af dem sagde: »Vil du ikke nok følge med dine Trælle!« Og han svarede: »Jo, det vil jeg!«
Nihcae thung ih kami maeto mah, Na tamnanawk hoi nawnto nang zo mak ai maw? tiah a dueng. Elisha mah, Kang zoh han, tiah a naa.
4 Han gik saa med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at fælde Træer.
To pongah nihcae hoi nawnto a caeh. Jordan vapui to a phak o naah, nihcae mah thing to pakhruk o.
5 Medens nu en af dem var ved at fælde en Bjælke, faldt hans Øksejern i Vandet. Da gav han sig til at raabe: »Ak, min Herre! Og det var endda laant!«
Nihcae thung ih kami maeto mah thing pakhruk naah, sum hoi sak ih caka to tui thungah krak pae ving; anih mah, Aw ka angraeng, ka tlai ih caka loe krak ving boeh, tiah a hangh.
6 Men den Guds Mand sagde: »Hvor faldt det?« Og da han havde vist ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom Øksen op paa Overfladen;
Sithaw kami mah, Naa ah maw krak? tiah a naa. Anih mah krakhaih ahmuen to patuek pae, Elisha mah cung maeto boeng moe, takhawh tathuk; to naah caka loe tui nuiah angphoeng let.
7 og han sagde: »Tag den op!« Saa rakte han Haanden ud og tog den.
To pongah anih mah, La ah, tiah a naa. To kami mah a ban hoi tapawh moe, angmah ih caka to lak let.
8 Engang Arams Konge laa i Krig med Israel, aftalte han med sine Folk, at de skulde lægge sig i Baghold paa det og det Sted.
Syria siangpahrang mah Israel to tuk moe, To ih ahmuen, hae ahmuen ah ataihaih ka sak han, tiah a tamnanawk hoiah lokram o.
9 Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige: »Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramæerne i Baghold!«
Sithaw kami mah Israel siangpahrang khaeah kami patoeh moe, Syria kaminawk loe to ih ahmuen ah angzoh o tathuk boeh pongah, to ahmuen ah caeh o hmah, tiah acoehaih paek.
10 Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde sagt ham. Saaledes mindede han ham om at være paa sin Post der; og det gjorde han ikke een, men flere Gange.
Sithaw kami mah, acoehaih hoi oh hanah, vaito khue ai, vai hnetto thuih pae ih ahmuen ah Israel siangpahrang mah kami to patoeh.
11 Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk kalde og spurgte dem: »Han I ikke sige mig, hvem det er, der forraader os til Israels Konge?«
To ah kaom hmuen to Syria siangpahrang mah panoek naah palungphui; anih mah a tamnanawk to kawk moe, nihcae khaeah, Aicae thungah kaom Israel siangpahrang abomh kami to nang thui o mak ai maw? tiah a naa.
12 Da sagde en af hans Hærførere: »Det er ingen af os, Herre Konge; det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide, hvad du taler i dit Sovekammer.«
Anih ih tamna maeto mah, Aw ka angraeng siangpahrang, mi doeh ka om o ai; toe ka angraeng siangpahrang, Israel prae thungah kaom tahmaa Elisha mah ni, na taihaih ahmuen ah na thuih ih loknawk to, Israel siangpahrang khaeah thuih pae, tiah a naa.
13 Da sagde han: »Gaa hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende Folk ud og lade ham gribe!« Da det meldtes ham, at han var i Dotan,
Siangpahrang mah, Caeh oh loe, anih loe naa ah maw oh, tiah pakrong oh; anih to naeh hanah kami ka patoeh han, tiah a naa. Anih loe Dothan vangpui ah ni oh, tiah a naa o.
14 sendte han Heste og Vogne og en stor Hærstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen.
Anih mah to vangpui ah hrangnawk, hrang lakoknawk hoi thacak misatuh kaminawk to patoeh; khoving ah phak o moe, vangpui to takui o.
15 Næste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen omringet af en Hær og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til ham: »Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?«
Sithaw kami ih tamna loe khawnbang khawnthaw ah angthawk moe, tasa bang tacawt naah, hrangnawk, hrang lakoknawk hoiah vangpui takui misatuh kaminawk to a hnuk; a tamna mah anih khaeah, Aw ka angraeng, kawbangmaw a tih o han boeh? tiah a naa.
16 Men han svarede: »Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!«
Tahmaa mah, Zii hmah, aicae khaeah kaom kaminawk loe nihcae khaeah kaom kaminawk pongah pop kue, tiah a naa.
17 Og Elisa bad og sagde: »HERRE, luk hans Øjne op, saa han kan se!« Da lukkede HERREN Tjenerens Øjne op, og han saa, at Bjerget var fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.
Elisha mah, Angraeng, anih mah hnuk thai hanah mik amtuengsak ah, tiah lawkthuih. Angraeng mah thendoeng ih mik to amtuengsak; anih mah mae to khet tahang naah, hmai kangqong hrang hoi hrang lakok mah Elisha to takui o, tiah a hnuk.
18 Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN og sagde: »Slaa de Folk med Blindhed!« Og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.
Syria kaminawk anih khaeah angzoh o naah, Elisha mah Angraeng khaeah, Hae kaminawk hae mikmaengsak ah, tiah lawkthuih. To tiah Elisha mah hnik ih lok baktih toengah, Anih mah nihcae to mikmaengsak.
19 Da sagde Elisa til dem: »Det er ikke den rigtige Vej eller den rigtige By; følg med mig, saa skal jeg føre eder til den Mand, I søger!« Han førte dem saa til Samaria,
Elisha mah nihcae khaeah, Hae loe loklam na ai, vangpui doeh na ai ni; ka hnukah bang oh, na pakrong o ih kami khaeah kang caeh o haih han, tiah a naa. Elisha mah nihcae to Samaria vangpui ah caeh haih.
20 og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: »Herre, luk nu deres Øjne op, saa at de kan se!« Da lukkede HERREN deres Øjne op, og de saa, at de var midt i Samaria.
Vangpui thungah akun o pacoengah, Elisha mah nihcae khaeah, Angraeng nihcae mah hnuk o thai hanah, hae kaminawk ih mik hae amtuengsak ah, tiah lawkthuih. Angraeng mah nihcae ih mik to amtuengsak; nihcae mah khet o naah, nihcae loe Samaria vangpui thungah ni oh o, tiah panoek o.
21 Da Israels Konge saa dem, spurgte han Elisa: »Skal jeg hugge dem ned, min Fader?«
Israel siangpahrang mah nihcae to hnuk naah, Elisha khaeah, Kam pa, nihcae hae ka hum han maw? Ka hum han maw? tiah a naa.
22 Men han svarede: »Nej, du maa ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sværd eller Bue? Sæt Brød og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem saa vende tilbage til deres Herre!«
Anih mah, Hum hmah; na naeh ih kaminawk to sumsen maw, to tih ai boeh loe palaa hoiah hum sai maw? Nihcae hmaa ah buh hoi tui to patoem paeh, a caak o moe, a naek o pacoengah, angmah ih angraeng khaeah amlaem o let nasoe, tiah a naa.
23 Saa gav han dem et godt Maaltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem gaa, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.
To pongah nihcae hanah buh thongh pae; nihcae mah caak o moe, naek o pacoengah, angthawk o moe, angmacae angraeng khaeah amlaem o let. To nathuem hoi kamtong Syria misatuh kaminawk Israel prae thungah angzo o ai boeh.
24 Siden hændte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hær og drog op og belejrede Samaria;
To pacoengah Syria siangpahrang Ben-Hadad mah angmah ih misatuh kaminawk to pakhueng, misatuk hanah caeh o moe, Samaria vangpui to takui o.
25 og under Belejringen blev der stor Hungersnød i Byen, saa at et Æselhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel Sølv og en Fjerdedel Kab Duegødning fem.
Samaria vangpui thungah paroeai khokhahaih to oh; hrang lu to phoisa quitazetto hoiah zawh o moe, shekel pangato hoiah pahu aek ahmuen palito thungah ahmuen maeto zawhhaih tue phak karoek to, vangpui to takui o.
26 Da Israels Konge en Dag gik oppe paa Bymuren, raabte en Kvinde til ham: »Hjælp, Herre Konge!«
Nito naah Israel siangpahrang loe sipae nuiah amkaeh, nongpata maeto mah anih khaeah, Aw ka angraeng, siangpahrang, na bom ah, tiah a naa.
27 Han svarede: »Hjælper HERREN dig ikke, hvor skal saa jeg skaffe dig Hjælp fra? Fra Tærskepladsen eller Vinpersen?«
Siangpahrang mah, Angraeng mah na bom ai nahaeloe, kai mah kawbangmaw kang bomh thai tih? Cang atithaih ahmuen, misur thaih pasawhhaih thung hoiah maw kang bomh han? tiah a naa.
28 Og Kongen spurgte hende videre: »Hvad fattes dig?« Da sagde hun: »Den Kvinde der sagde til mig: Kom med din Dreng, saa fortærer vi ham i Dag; i Morgen vil vi saa fortære min Dreng!
Siangpahrang mah nongpata khaeah, Tih raihaih maw na tawnh? tiah a naa. Nongpata mah, Hae nongpata hae kai khaeah angzoh moe, Vaihniah ka caak o hanah na capa to na paek ah, ka capa loe khawnbangah ka caak han, tiah a thuih.
29 Saa kogte vi min Dreng og fortærede ham. Næste Dag sagde jeg til hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fortære ham! Men hun holdt Drengen skjult.«
To pongah ka caa ih angan to ka thongh o moe, ka caak o; khawnbang phak naah anih khaeah, Caak hanah na caa to na paek lai ah, tiah ka naa naah loe, anih mah a caa to hawk ving, tiah a naa.
30 Da Kongen hørte Kvindens Ord, sønderrev han sine Klæder, som han stod der paa Muren; og Folket saa da, at han indenunder har Sæk paa den bare Krop.
Siangpahrang mah to nongpata ih lok to thaih naah, angmah ih khukbuen to asih moe, sipae nui hoiah a caeh, kaminawk mah khet o naah, athung ah angzaeng ih kazii to hnuk o.
31 Og han sagde: »Gud ramme mig baade med det ene og det andet, om Elisas, Sjafats Søns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene paa ham Dagen til Ende!«
Siangpahrang mah, Vaihniah Shaphat capa Elisha ih lu angmah ih palaeng salakah om vop nahaeloe, Sithaw mah kai hae danpaek nasoe, kanung parai ah doeh sah nasoe, tiah a thuih.
32 Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de Ældste; da sendte Kongen en Mand i Forvejen. Men før Sendebudet kom til ham, sagde han til de Ældste: »Ved I, at denne Mordersjæl har sendt en Mand herhen for at tage mit Hoved? Se, naar Budet kommer, skal I lukke Døren og stemme jer imod den! Allerede hører jeg hans Herres Trin bag ham.«
Elisha loe angmah im ah anghnut, kacoehtanawk doeh a taengah anghnut o toeng; siangpahrang mah a hmaa ah laicaeh to patoeh; toe laicaeh loe pha ai vop, Elisha mah kacoehtanawk khaeah, Hae ih kami humkung mah kai ih lu takroek hanah kami patoeh, tiah na panoek o ai maw? Khenah, laicaeh angzoh naah, thok khaa o thuih khoep ah loe, thok takraeng o thuih caeng ah; anih hnukah kaom atuen loe angmah angraeng ih khok tuen ah na ai maw om tih? tiah a naa.
33 Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham og sagde: »Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor skal jeg da bie længer paa HERREN?«
Nihcae khaeah lok a thuih li naah, laicaeh loe anih khaeah angzoh tathuk; siangpahrang mah, Khenah, Hae raihaih loe Angraeng khae hoi angzo raihaih ah ni oh; tih han ih Angraeng to ka zing khing han vop loe? tiah a naa.
