Anden Kongebog 4

1 En Kvinde, som var gift med en af Profetsønnerne raabte til Elisa: »Din Træl, min Mand, er død; og du ved, at din Træl frygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav paa ham, for at tage mine to Drenge til Trælle!«

Hanki mago zupa Ra Anumzamofo kasnampa vahepinti mago kasnampa ne' fri'nea ne'mofo kento a'mo Elisana amanage huno eme asmi'ne, Muse hugantoanki nenave'ma ko'ma fri'neana kagra ko antahi'nane. Hagi ofri'ma mani'neno'a kamage nenteno, Ra Anumzamofona monora hunte'ne. Hianagi mago ne'mofontegati zagoa nofi hu'neankino, ana ne'mo'a eno eme tare ne'mofavre ni'ararena zanavreno vanigeke kazokazo eri'za omerintegaha'e.

2 Da sagde Elisa til hende: »Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad du har i Huset?« Hun svarede: »Din Trælkvinde har ikke andet i Huset end et Krus Olie.«

Anage higeno ana ara Elisa'a amanage huno asmi'ne, Inankna hu'na nagra kaza hugahue? Nonka'afina na'a ante'nane, higeno ana a'mo'a ke nona'a huno, Muse hugantoanki mago'a zana onte'noe. Hianagi osi'a olivi masave antogeno taferopina me'ne.

3 Da sagde han: »Gaa ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke, ikke for faa!

Higeno Elisa'a ana ara asmino, Vunka tvaonka'arema nemaniza vahera zamantahigenka kavoramina osi'a e'orinka rama'a erio.

4 Saa lukker du dig inde med dine Sønner og fylder paa alle disse Dunke, og naar de er fulde, sætter du dem til Side!«

Hanki anama hute'nunka, kagrane tare mofavre ka'anena nompi ufreta kafana erigita nemanita, ana maka kavofi masavena taginte vagareho. Anama nehanankenoma mago kavomo'ma aviteterema haniana, rure erintetere huo.

5 Saa gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine Sønner; og de rakte hende Dunkene, medens hun fyldte paa.

Ana kema Elisa'ma hiana ana a'mo'a antahiteno, vuno vahe kavoramina zamantahigeno eritru huteno, tare ne'ararene noma'afi ufreno kahana erigiteno, tare ne'ararena ke higeke kavoa eri amitere hakeno masavena tagintetere huno evu'ne.

6 Og da Dunkene var fulde, sagde hun til Sønnen: »Ræk mig een Dunk til!« Men han svarede: »Der er ikke flere Dunke!« Da holdt Olien op at flyde.

Hanki ana a'mo'ma ana maka kavoramimpima masavema tagintegeno avite vagaretegeno, mago mofavre'agu huno, Mago'a kavoma me'nesiana eri namio, huno higeno mofavre'amo'a kenona'a huno, Magore huno kavoa omne'neanki hago vagare. Higeno masavemo'ma ne-eretira anante vagare'ne.

7 Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: »Gaa hen og sælg Olien og betal din Gæld; og lev saa med dine Sønner af Resten!«

Anante ana a'mo'a Ra Anumzamofo kasnampa ne' Elisana anazama fore'ma hiazana ome asamigeno, Elisa'a ana ara asmino, Vunka ana masaveramina ome zagore atrenka zagoma erisunka, negave'ma nofi'ma hu'neana zagoa apanesenka, mago'a mesia zagoa kagrane mofavre ka'ararene ne'zana mizaseta neneta maniho huno hu'ne.

8 Det skete en Dag, at Elisa paa sin Vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende Kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; og hver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste.

Hanki mago zupa Elisa'a Sunemi rankumate vigeno, ana kumapina mago feno ara mani'neankino, ana a'mo'a kehigeno noma'afinti ne'zana ome ne'ne. Ana hu'neankino Elisa'ma Sunemi kumate'ma mago'a zupama eterema nehuno'a, ana a'mofo nompintike ne'zana eme ne'ne.

9 Hun sagde nu til sin Mand: »Jeg ved, af det er en hellig Guds Mand, der stadig kommer her forbi;

Hanki mago'a kna evutegeno, ana a'mo'a nevena amanage huno asmi'ne, Ama ne'ma eno'ma tagranema ne'zama eme neterema nehia nera, nagrama antahi'noana Ra Anumzamofo ruotge kasnampa ne' mani'ne.

10 lad os mure en lille Stue paa Taget og sætte Seng, Bord, Stol og Lampe ind til ham, for at han kan gaa derind, naar han kommer til os!«

E'ina hu'negu tagra nonti'amofo agofetu Elisa'ma masesia nona mago hunaraginteteta, anampinka mase sipane, ne'zama anteno nesia tra'ene, manisia tra'ene tro hunteteta, lamu tavi'ene anampinka antente'nesukeno, tagri'ma tageku'ma eterema hania zupa, anama hunaragintepinka umrerino umasegahie.

11 Saa kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig.

Hanki mago zupa Elisa'a Sunemi kumate eno, anama hunaragintepinka evumarerino umaseno mani'ne.

12 Og han sagde til sin Tjener Gehazi: »Kald paa Sjunemkvinden!« Og han kaldte paa hende, og hun traadte frem for ham.

Ana huteno Elisa'a kato ne'a Gehasina amanage huno hunte'ne, Ama noma retro'ma hunte'nea ara ome kehugeno eno, higeno Gehasi'a vuno ana ara ome kehigeno e'ne.

13 Da sagde han til Gehazi: »Sig til hende: Se, du har haft al den Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du, at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller Hærføreren?« Men hun svarede: »Jeg bor midt iblandt mit Folk!«

Anama higeno'a Elisa'a amanage huno Gehasina asmi'ne, Vunka ana ara na'a kagrira mago so'ezana hugantegahu'e hunka ome antahigo. Hagi kagrama hu izo hanankeno'a, amne Elisa'a vuno kini netero, sondia vahete ugota hu'nea nera ome zamageno kavesisia zanku'ma hnanana, ome zamasaminege'za amne trohugahaze hunka asmio. Higeno Gehasi'a ana ara anankea ome asmigeno, ana amo'a kenona huno, Nagra vahe'ni'ane knare hu'na mani'noanki'na mago'zankura atupara osu'noe.

14 Da sagde han: »Hvad kan jeg da gøre for hende?« Gehazi sagde: »Jo, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel.«

Higeno ana ke'ma Gehasi'ma eno Elisama eme asmigeno'a Elisa'a huno, Knare avu'avazama ana a'mo'ma hurante'nerera na'a huntegahu'e? Higeno Gehasi'a amanage hu'ne, Ne' mofavrea onte'negeno neve'a ko ranafa re'ne.

15 Da sagde han: »Kald paa hende!« Og han kaldte paa hende, og hun tog Plads ved Døren.

Anage higeno Elisa'a ana ara ome kehugeno eno higeno, Gehasi'a ome kehigeno eno kahante eme oti'ne.

16 Da sagde han: »Om et Aar ved denne Tid har du en Dreng ved Brystet!« Men hun sagde: »Nej dog, Herre! Den Guds Mand maa ikke narre sin Trælkvinde!«

Ana hutegeno Elisa'a ana ara amanage huno asmi'ne, Anaga'a kafufina meni amana knare, ne' mofavreka'a kazampi avaregahane. Higeno ana a'mo'a ke nona huno, kvanimoka Ra Anumzamofo eri'za vahe mani'nanki havigea osuo.

17 Men Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn Aaret efter ved samme Tid, saaledes som Elisa havde sagt hende.

Hianagi ana a'mo'a henka mofavre amu'ene huno, Elisa'ma hu'nea kante anteno anaga'a kafufina, ana kna fatgore ne' mofavre kasente'ne.

18 Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hos Høstfolkene.

Hanki henka ana mofavremo'a ra huteno mago zupa, nefa'a hozafi eri'za vahe'anema witi nevasgazafi vu'ne.

19 Da sagde han til sin Fader: »Mit Hoved, mit Hoved!« Og hans Fader sagde til en Karl: »Bær ham hjem til hans Moder!«

Hanki anampi mani'neno nefana asmino, Nase'nimo'a tusi natagrie, natagrie, huno higeno, nefa'a mago eri'za vahe hunteno, avrenka nerera'ma mani'nerega vuo.

20 Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad paa hendes Skød til Middag; saa døde han.

Higeno eri'za ne'mo'a ana mofavrea avresga huno nerera ome ami'geno, nerera asumpi maseno mani'negeno vuno ferusegeno fri'ne.

21 Men hun gik op og lagde ham paa den Guds Mands Seng, og derefter lukkede hun Døren og gik.

Ana higeno ana a'mo'a anama fria mofavre'a erino marerino, Anumzamofo eri'za vahe Elisa'ma nemasea sipare ome antemaseteno, kafa erinegino atreno atirami'ne.

22 Saa kaldte hun paa sin Mand og sagde: »Send mig en af Karlene med et Æsel, for at jeg hurtig kan komme hen til den Guds Mand og hjem igen!«

Anante ana a'mo'a nevena kezatimino anage hu'ne, Muse hugantoanki mago eri'za ne'ene mago donki afura namige'na Ra Anumzamofo kasnampa ne' ame hu'na ome kete'na a'neno.

23 Han spurgte: »Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverken Nymaanedag eller Sabbat!« Men hun sagde: »Lad mig om det!«

Anage higeno ana a'mofo neve'a huno, Menina kasefa ikana omnege, mani fruhu kna Sabatia omne'neanki, na'a higenka menina vu'za nehane? Hianagi ana a'mo'a huno, E'ina hu'neanagi knare hu'neanki'na amne vugahue.

24 Derpaa sadlede hun Æselet og sagde til Karlen: »Driv nu godt paa! Stands mig ikke i Farten, før jeg siger til!«

Anante ana a'mo'a donki afura azerinte fatgo nehuno, eri'za ne'agura huno, avazu hunka ame'ma hunka vuo. Hanki donkimo'ma akoheno vinogura nagrake'za kasamigahue.

25 Saa drog hun af Sted og kom til den Guds Mand paa Kamels Bjerg. Da den Guds Mand fik Øje paa hende i Frastand, sagde han til sin Tjener Gehazi: »Se, der er Sjunemkvinden!

Hanki anage hutegeke, ana a'ene eri'za ne'anena, Ra Anumzamofo kasnampa ne' Elisa ome keku Karmeli agonare vu'na'e. Hanki zanagra afete nevakeno Elisa'a nezanageno kato ne'a Gehasina asamino, antu Sunemiti a' ne-eanki ko.

26 Løb hende straks i Møde og spørg hende: Har du det godt? Har din Mand det godt? Har Drengen det godt?« Hun svarede: »Ja, vi har det godt!«

Hanki kagra kagarenka vunka ana a'ra ome negenka, kagrane, negave'ene, mofavreka'anena knare huta mani'nazo? hunka antahigo. Higeno Gehasi'a anankema ome asmigeno'a, ana a'mo'a kenona'a huno, mago kea omne'neanki knare huta mani'none.

27 Men da hun kom hen til den Guds Mand paa Bjerget, klamrede hun sig til hans Fødder. Gehazi traadte til for at støde hende bort, men den Guds Mand sagde: »Lad hende være, hun er i Vaande, og HERREN har dulgt det for mig og ikke aabenbaret mig det!«

Hanki ana a'mo'ma Ra Anumzamofo eri'za ne'ma agonafima mani'nere uhanatino, Elisana agiafi rena nereno, agiare azeri antroko hu'ne, anama hiaza Gehasi'ma negeno'a, ana ara retufe ogantu atreku hu'neanagi, Elisa'a Gehasina asmino, Agra tusi'a knazampi mani'negahianki atrenenka ko. Hagi agrama knafima mani'neazana Ra Anumzamo'a knafi mani'ne huno onasami'ne.

28 Da sagde hun: »Har jeg vel bedt min Herre om en Søn? Sagde jeg ikke, at du ikke maatte narre mig?«

Anante ana a'mo'a anage hu'ne, Kva vahe'ni'a Ra Anumzamofo eri'za vahe'moka, nagra ne'mofavregura kantahi onkenoanki, kagrama hana kante anteno Anumzamo mofavrea nami'ne. Hianagi nagrama hu'noana renavataga osuo hu'na hu'noe.

29 Saa sagde han til Gehazi: »Omgjord din Lænd, tag min Stav i Haanden og drag af Sted! Møder du nogen, saa hils ikke paa ham, og hilser nogen paa dig, saa gengæld ikke hans Hilsen; og læg min Stav paa Drengens Ansigt!«

Ana ke'ma Elisa'ma nentahino'a, Gehasina anage huno asmi'ne, Zaza kenaka'a kamu nofipi eri pasihunka ahenevazinka kazampina azompani'a enerinka kagarenka Sunemi rankumate vuo. Hanki kantegama vahe'ma nezmagesunka keaga huozaminka, keagama hunegami sagenkanena kenona osunka, vuvava hunka ana a'mofo nompi umarerinka ana mofavremofo avugosafi azompania omento.

30 Men Drengens Moder sagde: »Saa sandt HERREN lever, og saa sandt du lever, jeg gaar ikke fra dig!« Da stod han op og gik med hende.

Hianagi ana mofavremofo nerera'a amanage hu'ne, Kasefa huno mani'nea Ra Anumzamofo avufine kagri kavufine tamage hu'na nehuankina, nagra katre'na ovugahue, higeno Elisa'a otino ana a'ene Sunemi ete vu'ne.

31 Imidlertid var Gehazi gaaet i Forvejen og havde lagt Staven paa Drengens Ansigt; men ikke en Lyd hørtes, og der var intet Livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i Møde, meldte ham det og sagde: »Drengen vaagnede ikke!«

Hanki Gehasia vugota huno Elisa azompa ana mofavremofo avugosafi ome ante'ne. Hianagi tamage huno mago'zana forera osu'ne. Ana higeno Gehasia ete vuno Elisa'ma kantegama ne-egeno ome asmino, Kema nasmi'nazana ome huanagi ana mofavremo'a oraoti'ne.

32 Og da Elisa var kommet ind i Huset, saa han Drengen ligge død paa Sengen.

Higeno Elisa'a nonte uhanatiteno umarerino keana, agrama nemasea sipare, anama fri'nea risera mase'negeno ke'ne.

33 Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN.

Hagi hunaragintepinka umarerino kahana erigiteno, Ra Anumzamofontega nunamuna hu'ne.

34 Derpaa steg han op og lagde sig oven paa Drengen med sin Mund paa hans Mund, sine Øjne paa hans Øjne og sine Hænder paa hans Hænder, og medens han saaledes bøjede sig over ham, blev Drengens Legeme varmt.

Anante ana rise'ma mase'nea sipare marerino ana rise'mofo agofetu unemaseno, agira agite nenteno, avurga avure nenteno, azana azante ante'ne. Ana higeno ana rise'mofo avufgamo'a osi'a amuho hukna hu'ne.

35 Saa steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, og da han atter steg op og bøjede sig over Drengen, nyste denne syv Gange og slog Øjnene op.

Amuho higeno otino osi'a ana nompi vano huteno ete mago'ene ana huno avufgare mase'ne. Mase'negeno seveni'a zupa kasera ruteno avurga ruhari hu'ne.

36 Derpaa kaldte han paa Gehazi og sagde: »Kald paa Sjunemkvinden!« Han kaldte saa paa hende, og hun kom til ham. Da sagde han: »Tag din Dreng!«

Ana'ma nehiana Elisa'a Gehasina kehigeno egeno anage huno asmi'ne, vunka nererana ome kehugeno eno, higeno kema hiaza huno Gehasi'a ana ara ome kehigeno emarerigeno, Elisa'a huno, ne'mofavreka'a ete avro.

37 Og hun traadte hen og faldt ned for hans Fødder og kastede sig til Jorden, tog saa sin Dreng og gik ud.

Higeno ana a'mo'a anampinka emarerino Elisana agafi avugosaregati emeseno kepri huno humuse hunenteno, ana mofavre'a avreno megi'a atiramino vu'ne.

38 Dengang Hungersnøden var i Landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu Profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin Tjener: »Sæt den store Gryde over og kog en Ret Mad til Profetsønnerne!«

Mago'a kna evutegeno Elisa'a eteno Gilgali vu'neana ana mopafina ne'zana fanane higeno tusi'a zamaga tonto hu'ne. Hanki anampima mago'a nemaniza kasnampa vahe'mo'za agrane mago zupa eme eritru hu'za mani'naze. Ana hazageno Elisa'a kato ne'a amanage huno asmi'ne, Rankavo erinka ana kasnampa vahera ne'zana krezamanto.

39 Saa gik en ud paa Marken for at plukke Urter, og da han fandt en Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han saa mange, han kunde bære i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i Gryden, thi han kendte dem ikke.

Higeno kasnampa vahepinti mago'mo vuno kamo'za ome huno eme kreku nevuno ome keana, afi hagonefa rente'negeno ome keteno, e'i afi hagonefa me'ne huno ontahineno, mago'a tagiazamo zaza kena'afi erinteno e'ne. Eteno anante eme akrakru hiazamo ana kamo'ene kavofina kre'ne.

40 Derpaa øste man op for Mændene, for at de kunde spise, men saa snart de smagte Maden, skreg de op og raabte: »Døden er i Gryden, du Guds Mand!« Og de kunde ikke spise Maden.

Hanki ana ne'zama tafepi atintete'za, ana kasnampa vahe'mo'za agafa hu'za nene'za krafa hu'za, Ra Anumzamofo vahe Elisaga ama ne'zamo'a tusi akaheankino vahe tahe frigahie nehu'za one'za atre'naze.

41 Men han sagde: »Hent noget Mel!« Og da han havde hældt det i Gryden, sagde han: »Øs nu op for Folkene, saa de kan spise!« Saa var der ingen Ulykke i Gryden mere.

Hanki anama hazageno Elisa'a zamasamino, witireti trohu flaua erita eho, hige'za eri'za azageno ana kamo'ma kre'naza kavofi ana flauara netreno kato ne'agu huno, refko hunka tafepi zamige'za neho. Higeno kema hiaza huno eri'za ne'amo'a maka kasnampa vahera atino zamige'za ne'nazanagi, ana ne'zamo'a zamazeri havizana osu'ne.

42 Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand Brød af nyt Korn, tyve Bygbrød, og nyhøstet Korn i sin Ransel. Da sagde han: »Giv Folkene det at spise!«

Mago zupa Ba'al-Salisa rankumateti e'nea ne'mo'a, ese hamre'naza bali ragareti tro hu'naza bretiramina 20'a enerino, mago'a kasefa bali raganena ku'afi erarineno Ra Anumzamofo eri'za ne' Elisante egeno, Elisa'a kato ne'a asmino, Ama ne'zana ama vahera zamige'za neho.

43 Men hans Tjener sagde: »Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede Mennesker?« Men han sagde: »Giv Folkene det at spise! Thi saa siger HERREN: De skal spise og levne!«

Anage higeno kato ne'amo'a Elisana antahigeno, Inankna hu'na ama 100'a vahera, asama ne'zana zamisuge'za negahaze. Higeno Elisa'a ana kemofo nona huno, Zaminke'za neho. Na'ankure Ra Anumzamo'a huno, nenesageno mago'a amne megahie hianki zaminke'za neho.

44 Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter HERRENS Ord.

Anante Elisana kato ne'amo'a ana ne'zana zamige'za nenageno, Ra Anumzamo'ma hu'nea kante anteno mago'a amne me'ne.