Anden Kongebog 3
1 Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas attende Regeringsaar, og han herskede i tolv Aar.
In yac aksingoul oalkosr ke pacl in leum lal Tokosra Jehoshaphat lun Judah, Joram wen natul Ahab, el tokosrala lun Israel, ac el leum in Samaria ke yac singoul luo.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, dog ikke som hans Fader og Moder, og han fjernede Ba'als Stenstøtter, som hans Fader havde ladet lave.
El oru ma koluk lain LEUM GOD, tuh tia oana lupan koluk lun papa tumal ku Jezebel, nina kial. El kunausla ma sruloala ma papa tumal ah orala mwe alu nu sel Baal.
3 Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats Søn, forledte Israel til; dem veg han ikke fra.
Tusruktu el oapana Tokosra Jeroboam wen natul Nebat, su tokosra meet lukel — el tiana tui in kolla mwet Israel in oru ma koluk.
4 Kong Mesja af Moab drev Kvægavl og svarede Israels Konge en Afgift paa 100 000 Lam og Ulden af 100 000 Vædre.
Tokosra Mesha lun Moab el tohf sheep, ac ke yac nukewa el ac supu siofok tausin sheep fusr ac oayapa unen sheep matu tausin siofok nu sin tokosra lun Israel tuh in mwe takma lal nu sel.
5 Men efter Akabs Død faldt Moabs Konge fra Israels Konge.
Tusruktu ke Tokosra Ahab lun Israel el misa, Tokosra Mesha el tuyak lain acn Israel.
6 Da drog Kong Joram straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel;
In pacl sacna, Tokosra Joram el som liki acn Samaria, ac orani un mwet mweun nukewa lal.
7 desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige: »Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod Moab?« Han svarede: »Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!«
El supwala kas nu sel Tokosra Jehoshaphat lun Judah ac fahk, “Tokosra lun acn Moab el tuyak lainyu. Kom ku in tuku wiyu mweun lainul?” Tokosra Jehoshaphat el topuk, “Aok, nga ac wi kom! Nga filiyuwot nu sum, oayapa mwet luk ac horse nutik.
8 Og han spurgte: »Hvilken Vej skal vi drage?« Han svarede: »Gennem Edoms Ørken!«
Kut ac ut ya nu ke mweun uh?” Joram el topuk, “Kut ac ut ke inkanek loeloes, fahla sasla acn turangang uten acn Edom.”
9 Saa drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde tilbagelagt en Strækning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand til Hæren og Dyrene, som de havde med.
Ouinge Tokosra Joram ac tokosra lun Judah ac Edom elos mukuiyak. Tukun elos fahsr len itkosr, lisr kof ah, na wangin ma nimen mwet uh oayapa kosro in utuk natulos.
10 Da sagde Israels Konge: »Ak, at HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at overgive dem i Moabs Haand!«
Tokosra Joram el fahk, “Kut ac lalna! LEUM GOD El asang tokosra tolu inge nu inpoun tokosra lun Moab!”
11 Men Josafat sagde: »Er her ingen af HERRENS Profeter, ved hvem vi kan raadspørge HERREN?« Da svarede en af Israels Konges Folk: »Jo, her er Elisa, Sjafats Søn, som øste Vand paa Elias's Hænder.«
Tokosra Jehoshaphat el siyuk, “Ku oasr sie mwet palu inge ma ac ku in tafwekut ac lolngok nu sin LEUM GOD?” Sie sin mwet leum lun mwet mweun lal Tokosra Joram el topuk, “Elisha wen natul Shaphat el oasr inge. El tuh mwet kasru lal Elijah.”
12 Josafat sagde: »Hos ham er HERRENS Ord!« Og Israels Konge og Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham.
Tokosra Jehoshaphat el fahk, “El mwet palu na pwaye se.” Ouinge tokosra tolu ah som nu yorol Elisha.
13 Men Elisa sagde til Israels Konge: »Hvad har jeg med dig at gøre? Gaa du til din Faders og Moders Profeter!« Israels Konge svarede: »Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at give dem i Moabs Haand.«
Elisha el fahk nu sel tokosra lun Israel, “Efu ku ngan kasrekom? Fahla lolngok sin mwet palu ma papa tomom ac nina kiom ah muta lolngok nu se ah.” Joram el topuk, “Mo. LEUM GOD pa eiskutyang, tokosra tolu inge, nu inpoun tokosra lun acn Moab uh.”
14 Da sagde Elisa: »Saa sandt Hærskarers HERRE lever, for hvis Aasyn jeg staar: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde jeg ikke se til dig eller værdige dig et Blik!
Elisha el topuk, “Inen LEUM GOD moul su nga kulansupu, nga fulahk lah nga lukun tiana kasrekom nga funu tia akfulatyal Tokosra Jehoshaphat lun Judah, su wi kom ingan.
15 Men hent mig nu en Strengespiller!« Thi naar Strengespilleren spillede, kom HERRENS Haand over ham.
Inge, sap sie mwet orek on an in tuku nu yuruk.” Ke mwet sac srital ke harp natul ah, na ku lun LEUM GOD tuku nu facl Elisha.
16 Derpaa sagde han: »Saa siger HERREN: Grav Grøft ved Grøft i Dalen her!
Na Elisha el fahk, “Pa inge ma LEUM GOD El fahk, ‘Pukanak laf pukanten yen nukewa ke infacl soko ma paola inge.
17 Thi saa siger HERREN: I skal hverken mærke til Blæst eller Regn, men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, saa at I, eders Hær og eders Dyr kan drikke!
Kowos finne tia liye af ku eng, a infacl soko inge ac sessesla ke kof, na kowos, ac kosro nutuwos nukewa, ac fah mut ke kof.’”
18 Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil ogsaa give Moab i eders Haand;
Ac Elisha el sifilpa fahk, “Tuh ma inge ma na fisrasr sin LEUM GOD in oru. El ac fah oayapa sot tuh kowos in kutangla mwet Moab.
19 I skal indtage alle befæstede Byer og alle betydelige Byer, alle Frugttræer skal I fælde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar Agerjord skal I ødelægge med Sten!«
Kowos fah kutangla fin siti oasku nukewa lalos ma potiyukla. Ac kowos fah pakiya sak nukewa sunalos ma oasr fahko, ac fonosya unon in kof nukewa lalos, ac kunausla acn in ima nukewa lalos ma infohk uh wo nu ke yok uh, ke kowos nwakla ke eot.”
20 Og næste Morgen ved Afgrødeofferets Tid kom der Vand fra den Kant, hvor Edom ligger, saa hele Egnen blev fuld af Vand.
Lotu se tok ah, ke pacl in kisa in lotutang, kof uh sororma layen nu Edom me, ac afunla infohk uh.
21 Da alle Moabiterne hørte, at Kongerne var draget op for at føre Krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde bære Vaaben, opbudt, og de tog Stilling ved Grænsen.
Ke mwet Moab elos lohngak lah tokosra tolu ah tuku in mweunelos, mukul nukewa ma ku in utuk mwe mweun, sin mwet matu emeet nwe ke mwet fusr emeet, elos pangonyukeni in som tu ke masrol uh.
22 Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, saa Moabiterne Vandet foran sig rødt som Blod.
Ke elos tukakek ke lotu se tok ah faht ah sreya fin kof ah, oru kof uh srusrala oana srah.
23 Da raabte de: »Det er Blod! Kongerne har fuldstændig tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til Byttet, Moab!«
Elos lut ac fahk, “Srah pa ngi! Kalem lah mwet mweun lun u tolu ah forani aacnwuki nwe sifacna onelosi. Kut som tella ma lalos liki nien aktuktuk lalos uh!”
24 Men da de naaede Israels Lejr, brød Israeliterne op og slog Moabiterne paa Flugt. Derpaa rykkede de frem og huggede Moabiterne ned;
Tusruktu ke elos sun nien aktuktuk lun mwet Israel ah, mwet Israel elos sroang mweunelos ac folokunulosla. Mwet Israel elos ukwe na mwet Moab nwe onelosla,
25 Byerne nedbrød de; paa al frugtbar Agerjord kastede de hver sin Sten, saa den blev fuld af Sten; alle Kildevæld tilstoppede de, og alle Frugttræer fældede de. Til sidst var kun Kir-Hareset tilbage, og denne By omringede Slyngekasterne og skød paa den.
ac kunausla siti selos. Ke mwet Israel inge ac fahsr ke acn in ima wowo uh, kais sie selos ac srukak eot se ac sisang nu ke ima sac, nwe ke na eot ah afunla ima nukewa. Elos oayapa fonosya unon in kof uh, ac pakiya sak oasr fahko kac. Fahsr nwe siti sefanna lula, siti fulat selos su pangpang Kir Heres, na mwet utuk fuht elos kuhlasla ac mweuni.
26 Da Moabs Konge saa, at han ikke kunde modstaa Angrebet, samlede han 700 sværdvæbnede Mænd for at bryde igennem hen til Kongen af Edom, men det lykkedes ikke.
Ke pacl se tokosra lun acn Moab ah akilenak lah ac kutangyukla el, na el us mwet itfoko su mwet mweun ke cutlass in welul, ac el srike na elan sasla inmasrlon mwet lokoalok inge ac kaingla nu yurin tokosra lun Syria, tuh el tiana orala.
27 Saa tog han sin førstefødte Søn, der skulde følge ham paa Tronen, og ofrede ham som Brændoffer paa Muren. Da kom heftig Vrede over Israel, og de brød op og vendte hjem til deres Land.
Ouinge el eis mukul matu se natul su ac aolul in tokosra, ac kisakunulla fin pot lun siti sac nu sin god lun acn Moab. Mwet Israel elos arulana rarla kac, na elos foloki liki siti sac ac folokla nu facl selos.
