Anden Kongebog 3
1 Joram, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas attende Regeringsaar, og han herskede i tolv Aar.
Joram wuod Ahab nobedo ruodh Israel e piny Samaria e higa mar apar gaboro mar kinde loch Jehoshafat ruodh Juda kendo nobedo e loch higni apar gariyo.
2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, dog ikke som hans Fader og Moder, og han fjernede Ba'als Stenstøtter, som hans Fader havde ladet lave.
Ne otimo richo e wangʼ Jehova Nyasaye, to ok kaka wuon kod min notimo. Noketho kido milamo mar Baal mane wuon oseloso.
3 Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats Søn, forledte Israel til; dem veg han ikke fra.
Kata kamano ne osiko e richo mar Jeroboam wuod Nebat, mane omiyogo jo-Israel odonjo e richo; kendo ne ok oweyogi kata matin.
4 Kong Mesja af Moab drev Kvægavl og svarede Israels Konge en Afgift paa 100 000 Lam og Ulden af 100 000 Vædre.
Mesha ruodh Moab ne japith rombe, kendo ne ojagolo osuru ne ruodh Israel maromo nyirombe alufu mia achiel kod yie imbe maromo alufu mia achiel.
5 Men efter Akabs Død faldt Moabs Konge fra Israels Konge.
To bangʼ tho Ahab, ruodh Moab nongʼanyo ne ruodh Israel.
6 Da drog Kong Joram straks ud fra Samaria og mønstrede hele Israel;
Omiyo Ruoth Joram noa Samaria mochoko jo-Israel duto.
7 desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige: »Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod Moab?« Han svarede: »Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!«
Bende nooro wach ni Jehoshafat ruodh Juda kowachone niya, “Ruodh Moab osengʼanyona. Bende diyie dhi koda mondo waked kodgi?” Nodwoko niya, “Abiro dhi kodi. An mana kaka in, joga gin kaka jogi, kendo faresena gin kaka faresegi.”
8 Og han spurgte: »Hvilken Vej skal vi drage?« Han svarede: »Gennem Edoms Ørken!«
Nopenjo niya, “Wadhi monje koa kon mane?” Nodwoke niya, “Ka wangʼado e piny ongoro mar Edom.”
9 Saa drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde tilbagelagt en Strækning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand til Hæren og Dyrene, som de havde med.
Eka ruodh Israel nowuok ka gin kod ruodh Juda kendo gi ruodh Ekron e piny Edom. Kane giselworore kuom ndalo abiriyo, jolweny ne onge gi pi mar modho kata mag jamni mane oyudo gin-go.
10 Da sagde Israels Konge: »Ak, at HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at overgive dem i Moabs Haand!«
Ruodh Israel nopenjore niya, “Angʼo matimoreni! Jehova Nyasaye osekelowa ka ruodhi adekgi duto mondo ochiw-wa e lwet Moab?”
11 Men Josafat sagde: »Er her ingen af HERRENS Profeter, ved hvem vi kan raadspørge HERREN?« Da svarede en af Israels Konges Folk: »Jo, her er Elisa, Sjafats Søn, som øste Vand paa Elias's Hænder.«
Jehoshafat nopenjo niya, “Onge janabi mar Jehova Nyasaye ka mondo, mi wapenje wach mar Jehova Nyasaye?” Jatelo mar ruodh Israel nodwoke niya, “Elisha wuod Shafat mane tiyone Elija nika.”
12 Josafat sagde: »Hos ham er HERRENS Ord!« Og Israels Konge og Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham.
Jehoshafat nowacho niya, “Jalno en ngʼat man-gi wach Jehova Nyasaye.” Omiyo ruodh Israel, Jehoshafat kod ruodh Edom nolor modhi ire.
13 Men Elisa sagde til Israels Konge: »Hvad har jeg med dig at gøre? Gaa du til din Faders og Moders Profeter!« Israels Konge svarede: »Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammen for at give dem i Moabs Haand.«
Elisha nopenjo ruodh Israel niya, “Angʼo madikelwa kaachiel?” Dhiuru ir jonabi mag wuonu kod minu. Ruodh Israel nodwoke niya, “Ooyo, Jehova Nyasaye ema osekelowa wan ruodhi adek kanyakla mondo ochiw-wa e lwet jo-Moab.”
14 Da sagde Elisa: »Saa sandt Hærskarers HERRE lever, for hvis Aasyn jeg staar: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde jeg ikke se til dig eller værdige dig et Blik!
Elisha nowacho niya, “Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye Maratego ma atiyone, ni ka dine bed ni ok ageno Jehoshafat ruodh Juda, to dine ok ayudo thuolo mar wuoyo kodi kata dewi
15 Men hent mig nu en Strengespiller!« Thi naar Strengespilleren spillede, kom HERRENS Haand over ham.
To koro kelnauru ngʼat magoyo nyatiti.” Kane oyudo ogoyo nyatiti teko mar Jehova Nyasaye ne obiro ir Elisha,
16 Derpaa sagde han: »Saa siger HERREN: Grav Grøft ved Grøft i Dalen her!
mowacho niya, “Jehova Nyasaye wacho kama: Kunyuru buche mathoth e holoni.
17 Thi saa siger HERREN: I skal hverken mærke til Blæst eller Regn, men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, saa at I, eders Hær og eders Dyr kan drikke!
Nimar ma e gima Jehova Nyasaye wacho: Ok unuwinj yamo kata neno koth, to kata kamano holoni biro pongʼ gi pi kendo un, jambu, gi chiayo mamoko nomodh ka.
18 Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil ogsaa give Moab i eders Haand;
Ma en gima yot ahinya e wangʼ Jehova Nyasaye, nimar jo-Moab obiro chiwo e lwetu.
19 I skal indtage alle befæstede Byer og alle betydelige Byer, alle Frugttræer skal I fælde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al frugtbar Agerjord skal I ødelægge med Sten!«
Ubiro loyo mier madongo mochiel motegno kod mier mamoko duto. Ubiro tongʼo yiende mabeyo duto, unudin sokni kendo unupongʼ puothe mabeyo gi kite.”
20 Og næste Morgen ved Afgrødeofferets Tid kom der Vand fra den Kant, hvor Edom ligger, saa hele Egnen blev fuld af Vand.
Kinyne gokinyi, kar seche mitimoe misango, pi nobiro koa yo Edom kendo gwengʼno notimo pi lilo.
21 Da alle Moabiterne hørte, at Kongerne var draget op for at føre Krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde bære Vaaben, opbudt, og de tog Stilling ved Grænsen.
Jo-Moab duto nowinjo ni ruodhi ka osebiro mondo oked kodgi, omiyo ngʼato ka ngʼato, obed ngʼat matin kata ngʼat maduongʼ mane nyalo tingʼo gige lweny noluongi mi oketi e tongʼ.
22 Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, saa Moabiterne Vandet foran sig rødt som Blod.
E seche mane gichiewo gokinyi mangʼich, chiengʼ ne rieny kendo ler mar chiengʼ ne nenore ewi pi. Jo-Moab mane ni loka machielo, ne pigno nenorenegi makwar ka remo.
23 Da raabte de: »Det er Blod! Kongerne har fuldstændig tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til Byttet, Moab!«
Negiwacho niya, “Macha remo! Nyaka bed ni ruodhigo osekedo kendgi giwegi monegore. Koro wadhi wayak Moab!”
24 Men da de naaede Israels Lejr, brød Israeliterne op og slog Moabiterne paa Flugt. Derpaa rykkede de frem og huggede Moabiterne ned;
To ka jo-Moab nobiro e kambi mar Israel; jo-Israel nowuok mokedo kodgi nyaka negiringo. Omiyo jo-Israel nomonjo pinyno monego jo-Moab.
25 Byerne nedbrød de; paa al frugtbar Agerjord kastede de hver sin Sten, saa den blev fuld af Sten; alle Kildevæld tilstoppede de, og alle Frugttræer fældede de. Til sidst var kun Kir-Hareset tilbage, og denne By omringede Slyngekasterne og skød paa den.
Negiketho miech Moab kendo ngʼato ka ngʼato ne odiro kidi e puothe duto mabeyo nyaka kite nopongʼogi. Negidino sokni duto kendo negitingʼo yiende duto mabeyo. Kir Hareseth kendo ema ne odongʼ gi kitene kochungʼ, to ji man-gi orujre noluore mi omonje bende.
26 Da Moabs Konge saa, at han ikke kunde modstaa Angrebet, samlede han 700 sværdvæbnede Mænd for at bryde igennem hen til Kongen af Edom, men det lykkedes ikke.
Kane ruodh Moab oneno ka lweny loye, ne odhi gi ji mia abiriyo man kod ligangla, kotemo muomogo ruodh Edom mondo otony; to ne otamogi.
27 Saa tog han sin førstefødte Søn, der skulde følge ham paa Tronen, og ofrede ham som Brændoffer paa Muren. Da kom heftig Vrede over Israel, og de brød op og vendte hjem til deres Land.
Kuom mano nokawo wuode makayo, mane onego okaw ruoth kare mi otimogo misango e kor ohinga mar dala maduongʼ. Mirima maduongʼ nomako jo-Israel; kendo mano nomiyo giweyo kedo kodgi mi gidok e pinygi.
