Anden Kongebog 25
1 I hans niende Regeringsaar paa den tiende Dag i den tiende Maaned drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin Hær mod Jerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringstaarne imod det rundt omkring;
Zedekiah siangpahrang ah ohhaih saning takawtto, khrah hato haih, ni hato naah, Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar loe, Jerusalem tuk hanah, angmah ih misatuh kaminawk boih hoiah caeh moe, ohhaih ahmuen to sak o; vangpui kangkui ah misa abuephaih longkhaw to takaeh o.
2 og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsaar.
Zedekiah siangpahrang ah ohhaih saning hatlai karoek to vangpui to takui o.
3 Paa den niende Dag i den fjerde Maaned blev Hungersnøden haard i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød.
Khrah palito haih, ni takawtto naah loe, vangpui thungah khokhaahaih to phak; prae thung kaom kaminawk caak hanah buh roe om ai boeh.
4 Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkene flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad Arabalavningen til.
Khaldea kaminawk mah sipae to phraek o moe, vangpui to takui o pongah, vangpui thung ih misatuh kaminawk loe siangpahrang takha taeng ih sipae hnetto salak hoiah aqum ah cawnh o boih; siangpahrang loe tangtling azawn ah caeh.
5 Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham paa Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til alle Sider.
Toe Khaldea misatuh kaminawk mah anih to patom o moe, Jeriko azawn ah kae o; anih ih misatuh kaminawk loe anghmat o phang.
6 Saa greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge, der fældede Dommen over ham.
Siangpahrang to naeh o moe, Babylon siangpahrang khaeah Riblah ah caeh o haih; to ah anih nuiah lok takroekhaih to sak o.
7 Hans Sønner lod han henrette i hans Paasyn, og paa Zedekias selv lod han Øjnene stikke ud; derpaa lod han ham lægge i Kobberlænker, og saaledes førte de ham til Babel.
Nihcae mah Zedekiah angmah mikhnukah a capanawk to hum pae o; Zedekiah ih mik to taprok pae o dok pacoengah, sumkamling qui hoiah pathlet o moe, anih to Babylon ah caeh o haih.
8 Paa den syvende Dag i den femte Maaned, det var Babels Konge Nebukadnezars nittende Regeringsaar, kom Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.
Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar, siangpahrang ah ohhaih saning hatlaitakawtto, khrah pangato haih, ni sarihto naah, Babylon siangpahrang ih tamna, misatuh angraeng, Nebuzaradan loe Jerusalam ah angzoh.
9 Han satte Ild paa HERRENS Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; paa alle Stormændenes Huse satte han Ild;
Anih mah Angraeng ih im, siangpahrang im, Jerusalem ih angraeng im hoi kamtang kaminawk ih imnawk to hmai hoiah thlaek pae boih.
10 og Murene om Jerusalem nedbrød alle Kaldæernes Folk, som Øversten for Livvagten havde med sig.
Misatuh angraeng hoi nawnto kaom, Khaldea misatuh kaminawk boih mah, Jerusalem sipae to phraek o.
11 De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var gaaet over til Babels Konge, og de sidste Haandværkere førte Nebuzar'adan, Øversten for Livvagten, bort.
Misatuh kaminawk ukkung Nebuzaradan mah vangpui thungah kanghmat kaminawk, Babylon siangpahrang khae caeh kaminawk hoi kanghmat kalah kaminawk to naeh boih.
12 Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod Øversten for Livvagten blive tilbage som Vingaardsmænd og Agerdyrkere.
Toe lawkphrawk kami hoi misur takha sak han kaom kamtang kaminawk loe a caehtaak.
13 Kobbersøjlerne i HERRENS Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENS Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.
Babylon kaminawk mah Angraeng imthung ih sumkamling hoiah sak ih tungnawk, tui amthlukhaih okduknawk hoi sumkamling hoiah sak ih tuilinawk to phraek o king; sumkamling loe Babylon ah sinh o.
14 Karrene, Skovlene, Knivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, røvede de;
Laomnawk, long sohhaihnawk, taitaehnawk, kathlahnawk hoi nihcae toksakhaih sumkamling hoiah sak ih laom sabaenawk to a lak o.
15 ogsaa Panderne og Skaalene, alt, hvad der helt var af Guld eller Sølv, røvede Øversten for Livvagten.
Sui, phoisa hoiah sak ih laom sabaenawk loe misatuh angraeng mah lak.
16 De to Søjler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HERRENS Hus — Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
Solomon mah Angraeng im hanah sak ih, tung hnetto, tuili, sumkamling hoiah sak ih akhok kaom caboi loe tah laek ai ah pop.
17 Atten Alen høj var den ene Søjle, og der var et Søjlehoved af Kobber oven paa den, tre Alen højt, og rundt om Søjlehovederne var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og paa samme Maade var det med den anden Søjle.
Tung loe dong hatlaitazetto sawk; tung nuiah kaom sumkamling hoiah sak ih tung ranuih loe dong thumto sang; to tung ranui ah loe sumkamling hoiah sak ih apawk bungmu hoi pomogranat thingthai krang to oh; hnetto haih tung doeh to tiah soi ih apawk bungmu krang to oh.
18 Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Andenpræsten Zefanja og de tre Dørvogtere;
Misatuh angraeng mah kalen koek qaima Seraiah, hnetto haih qaima Zephaniah hoi khongkha toep kami thumto naeh.
19 og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigsfolket, og fem Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mænd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen —
Misatuh zaehoikung maeto, vangpui thung ih siangpahrang poekhaih paekkung pangato, prae kami thapaek kami hoi ca tarik misatuh maeto, vangpui thungah hnuk o ih kami quitarukto doeh naeh moe, a caeh haih.
20 dem tog Øversten for Livvagten Nebuzar'adan og førte til Babels Konge i Ribla;
Rakap angraeng Nebuzaradan mah to kaminawk to naeh pacoengah, Babylon siangpahrang khaeah, Riblah ah caeh haih;
21 og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Saa førtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.
Babylon siangpahrang mah Hammath prae Riblah vangpui ah nihcae to hum. To pongah Judah kaminawk loe angmacae prae thung hoiah misong ah caeh o haih ving boeh.
22 Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams Søn, Sjafans Sønnesøn.
Babylon siangpahrang Nebuchadnezzar mah, Shaphan capa Ahikam, Ahikam capa Gedaliah to, Judah prae ah caehtaak ih kaminawk ukkung ah suek.
23 Da nu alle Hærførerne med deres Folk hørte, at Babels Konge havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas Søn, Johanan, Kareas Søn, Seraja, Tanhumets Søn fra Netofa, og Ja'azanja, Ma'akatitens Søn, tillige med deres Folk.
Babylon siangpahrang mah Gedaliah to prae ukkung angraeng ah suek boeh, tiah misatuh angraengnawk boih hoi kaminawk mah thaih o naah, Nathaniah capa Ishmael, Kareah capa Johanan, Natophat acaeng Tanhumeth capa Seraiah, Maakah kami ih capa Jaazaniah hoi angmah ih kaminawk loe Mizpah ah Gedaliah khaeah caeh o.
24 Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: »Frygt ikke for Kaldæerne! Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, saa vil det gaa eder vel!«
Gedaliah mah angmah ih kaminawk hoi to ah kaom kaminawk khaeah lokkamhaih to sak; anih mah Babylon angraeng ih tamna ah oh han zii o hmah; prae thungah om oh loe, Babylon siangpahrang ih tok to sah pae oh, to tiah nahaeloe khosak na hoih o tih, tiah a naa.
25 Men i den syvende Maaned kom Jisjmael, Netanjas Søn, Elisjamas Sønnesøn, en Mand af kongelig Byrd, med ti Mænd og slog Gedalja ihjel tillige med de Judæere og Kaldæere, der var hos ham i Mizpa.
Toe khrah sarihto naah, siangpahrang acaeng thung ih, Elishama capa Nethaniah, Nethaniah capa Ishmael loe, angmah ih kami hatonawk hoi nawnto angzoh moe, Gedeliah to takroek moe, Gedeliah loe duek; Mizpah ah anih hoi nawnto kaom Judah kaminawk hoi Babylon kaminawk doeh hum o.
26 Da brød hele Folket, store og smaa, og Hærførerne op og drog til Ægypten; thi de frygtede for Kaldæerne.
Nihcae mah khaldea kaminawk to zit o pongah, kathoeng kalen kaminawk boih, misatuh angraengnawk loe angthawk o moe, Izip prae ah cawnh o boih.
27 I det syv og tredivte Aar efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse paa den syv og tyvende Dag i den tolvte Maaned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det Aar kom paa Tronen, Kong Jojakin af Juda til Naade og førte ham ud af Fængselet.
Judah siangpahrang Jehoiachin misong angtanghaih saning quithum, sarihto, khrah hatlaihnetto haih, ni pumphae sarihto naah, Babylon siangpahrang Evil-Merodak siangpahrang ah oh amtong tangsuek; anih mah Jehoiachin to thongim thung hoiah tacawtsak.
28 Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger, der var hos ham i Babel.
Anih khaeah tahmenhaih palung hoiah lok a thuih pae moe, Babylon ah angmah khaeah kaom kalah siangpahrangnawk boih pong kasang kueah angraeng tangkhang nuiah anghnuthaih ahmuen to paek.
29 Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, saa længe han levede.
Jehoiachin loe thongkrakhaih kahni to angkhring moe, a hing thung siangpahrang ih caboi pongah buh to caak.
30 Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, saa længe han levede.
Siangpahrang mah, Jehoiachin hanah a hing thung, ni thokkruek patoh hanah hmuennaenawk to paek.
