Anden Kongebog 23

1 Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.

To naah siangpahrang Josiah mah, Judah hoi Jerusalem ih kacoehtanawk boih to kawk.

2 Derpaa gik Kongen op i HERRENS Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, smaa og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENS Hus.

Siagpahrang loe Judah kaminawk, Jerusalem ih kaminawk, qaimanawk hoi tahmaanawk, kathoeng kalen kaminawk boih hoi nawnto Angraeng ih im ah caeh tahang. Anih mah Angraeng imthung ah hnuk ih lokmaihaih cabu pong ih loknawk boih to kaminawk thaih hanah kroek pae.

3 Saa tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENS Aasyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, saaledes som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.

Siangpahrang Josiah loe homh taengah angdoet, Angraeng hnukbang hanah, a lokpaekhaihnawk, a thuih ih loknawk, lok takroekhaih daanawk to palungthin tang hoi hinghaih boih hoiah pazui moe, hae lokmaihaih cabu thungah tarik ih loknawk to caksak hanah, Angraeng hmaa ah lokmaihaih to a sak. Kaminawk boih lokmaihaih hmaa ah angdoet o.

4 Derpaa bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENS Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem paa Markerne ved Kedron, og Asken lod han bringe til Betel.

Siangpahrang mah, qaima Hilkiah, anih tlim ah kaom qaimanawk hoi khongkha toep kaminawk khaeah, Baal sithaw, Asherah thing hoi cakaehnawk hanah sak o ih, laom sabaennawk boih to Angraeng im thung hoi tasa bangah pathok hanah lokpaek; to hmuennawk to Jerusalem vangpui tasa bang ih Kidron azawn ah hmai hoiah thlaek o moe, maiphu to Bethel ah sinh o.

5 Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild paa Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Maanen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.

Judah prae hoi Jerusalem vangpui taeng ih hmuensangnawk boih ah hmuihoih thlaek hanah, Judah siangpahrangnawk mah suek ih, krang kabok qaimanawk, Baal, ni hoi khrah, van ih longnawk hoi cakaehnawk khaeah hmuihoih thlaek kaminawk to takhoe boih.

6 Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENS Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Smaafolk havde deres Grave.

Angraeng im thung ih Asherah thing to a lak moe, Jerusalem vangpui tasa bang ih Kidron vacong ah a sinh pacoengah, to vacong taengah hmai hoiah a qoeng; kadip puengah naep pacoengah, to maiphu to kaminawk ih taprong ah a haeh.

7 Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENS Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.

Nongpatanawk mah Asherah thing hanah kahni sakhaih ahmuen, Angraeng im taeng ih nongpanawk hnukbang tangyat mii kadueh kaminawk ohhaih im doeh a phraek pae.

8 Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offerhøjene, hvor Præsterne havde tændt Offerild, fra Geba til Be'ersjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, naar man gaar ind ad Byporten.

Josiah mah Judah prae thung boih ih qaimanawk to kawk moe, nihcae mah hmuihoih thlaekhaih hmuensangnawk to Geba hoi Beersheba khoek to panuet kaom ah sak; Jerusalem vangpui ukkkung, Joshua ih khongkha akunhaih banqoi bangah kaom, vangpui sipae khongkha ih hmuensangnawk doeh vah pae phaeng.

9 Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENS Alter i Jerusalem, men de maatte spise usyret Brød blandt deres Brødre.

Hmuensang ah toksah qaimanawk loe Jerusalem ih Angraeng hmaicam ah caeh o thai ai; toe taeh thuh ai ih takaw loe ampui qaimanawk hoi nawnto caak o thaih.

10 Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, saa at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gaa igennem Ilden for Molok.

Josiah mah, Mi kawbaktih doeh a canu hoi a capanawk to Molek sithaw khaeah hmai angbawnhaih sak han ai ah, Ben-Hinom azawn ah kaom, Topheth sithaw to panuet thok ah a sak.

11 Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENS Hus hen imod Hofmanden Netan-Meleks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.

Judah siangpahrangnawk mah Ni khaeah tathlangh o ih, Angraeng im akunhaih khongkha taeng ih Nathan-Melek ohhaih imkhaan taengah kaom, hrangnawk doeh vah pae king; ni khaeah tathlangh o ih hrang lakoknawk doeh hmai hoiah a thlaek pae.

12 Altrene, som Judas Konger havde rejst paa Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgaardene til HERRENS Hus, lod Kongen nedbryde og knuse paa Stedet, og Støvet lod han kaste hen i Kedrons Dal.

Judah siangpahrangnawk mah sak o ih, Ahaz imkhaan ranui ih hmaicamnawk, Manasseh mah Angraeng im longhma hnetto pongah sak ih hmaicamnawk to a phraek moe, kadip pueng khoek to boh pae phaeng pacoengah, maiphu dip to Kidron vacong ah a vah.

13 Og Offerhøjene østen for Jerusalem paa Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.

Israel siangpahrang Solomon mah, Jerusalem vangpui ni angyae bang, amrohaih mae aloih bangah kaom, panuet thok Sidon kaminawk ih sithaw Ashtoreth, panuet thok Moab kaminawk ih sithaw Khemost hoi panuet thok Ammon kaminawk ih Milkom sithaw hanah, sak pae ih hmuensangnawk to panuet kaom ah a sak pae.

14 Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.

Josiah mah krangnawk to vah pae phaeng moe, Asherah thingnawk to pakhruk pae; nihcae ohhaih ahmuen to kami huh hoiah koisak.

15 Ogsaa Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn, havde rejst, han, der forledte Israel til Synd, ogsaa det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.

Bethel ih hmaicam, Israel kaminawk zaehaih sahsakkung, Nebat capa Jeroboam mah sak ih, hmuensang, to ah kaom hmaicam hoi hmuensangnawk doeh phraek pae king; hmuensang to hmai hoiah thlaek pacoengah, kadip pueng khoek to a boh pae; Asherah thing doeh hmai hoiah a thlaek.

16 Da Josias vendte sig om og fik Øje paa Gravene paa Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem paa Alteret for at vanhellige det efter HERRENS Ord, som den Guds Mand udraabte, da han kundgjorde disse Ting,

Josiah mah khet moe, mae nuiah kaom taprongnawk to hnuk naah, kami to patoeh moe, taprong thung ih kami huh to laksak; Sithaw ih kami mah thuicoek ih Angraeng ih lok baktih toengah, ahuhnawk to hmaicam nuiah hmai hoiah thlaek moe, panuet kaom ah a sak.

17 Saa sagde han: »Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?« Byens Folk svarede ham: »Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel.«

Siangpahrang mah, Taprong thlung nuiah ka hnuk ih hmuen loe tih aa? tiah a naa. Vangpui thung ih kaminawk mah, Hae loe Judah prae thung hoiah angzoh moe, vaihniah Bethel ih hmaicam nuiah na sak ih hmuen to ka koeh ai, tiah thuikung, Sithaw kami angmathaih ih taprong ni, tiah thuih pae o.

18 Da sagde han: »Lad ham ligge i Ro, ingen maa flytte hans Ben!« Saa lod de baade hans og Profeten fra Samarias Ben i fred.

Anih mah, To tiah suem o duem ah; mi mah doeh anih ih ahuh to takhoe o hmah nasoe, tiah a naa. To pongah anih ih ahuh hoi Samaria hoiah angzo kaminawk ih ahuh to a caeh o taak.

19 Ogsaa alle Offerhusene paa Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;

Bethel vangpui ah sak ih baktih toengah, Josiah mah Angraeng palungphuisak hanah, Samaria vangpuinawk thungah Israel siangpahrangnawk mah sak o ih hmuensangnawk hoi bokhaih ahmuennawk to phraek pae king.

20 og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler paa Altrene. Saa vendte han tilbage til Jerusalem.

Josiah mah toksah qaimanawk to hmuensang ih hmaicamnawk nuiah hum boih moe, kami huhnawk to to hmaicam nuiah hmai hoi thlaek pacoengah, Jerusalem ah amlaem.

21 Derefter gav Kongen alt Folket den Befaling: »Hold Paaske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!«

Siangpahrang mah kaminawk boih khaeah, Hae lokmaihaih cabu thungah tarik ih baktih toengah, na Angraeng Sithaw khaeah misong loihaih poih to sah oh.

22 Thi slig en Paaske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;

Israel zaehoikung lokcaekkungnawk ih adung hoiah kamtong, Israel siangpahrangnawk hoi Judah siangpahrangnawk dung thung boih ah, to baktih misong loihaih poih to sah o vai ai;

23 men først i Kong Josias's attende Regeringsaar blev en saadan Paaske fejret for HERREN i Jerusalem.

toe Josiah siangpahrang ah ohhaih saning hatlaitazetto naah, Angraeng khaeah misong loihhaih poih to Jerusalem ah sak o.

24 Ogsaa Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENS Hus.

To pacoengah Josiah loe, qaima Hilkiah mah Angraeng im thungah hnuk ih Sithaw lok cabu thungah tarik ih loknawk baktih toengah pazui hanah, pakhra hoi mauihnawk, krangnawk, sakcop ih krangnawk han toksah kaminawk, Judah prae hoi Jerusalem ah kaom panuet thok hmuennawk to a phraek boih.

25 Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.

Josiah siangpahrang ah om ai nathuem hoi anih siangpahrang ah oh pacoeng khoek to, Josiah baktiah poekhaih palungthin boih, a hinghaih boih, a thacakhaih boih hoi Mosi mah paek ih kaalok baktih toengah, Angraeng khaeah amlaem kami maeto doeh om ai.

26 Alligevel lagde HERRENS mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.

Toe Manasseh mah palungphuisak pongah, Judah nuiah Angraeng palungphuihaih to dipsak let thai ai.

27 Og HERREN sagde: »Ogsaa Juda vil jeg fjerne fra mit Aasyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!«

Angraeng mah, Israel kaminawk ka hmaa hoi takhoe boih baktih toengah, Judahnawk doeh ka takhoe han; Ka Hmin loe, ka qoih ih hae vangpui, Jerusalem hoi to ih ahmuen ah om tih, tiah ka thuih ih im to ka takhoe ving han, tiah a thuih.

28 Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

Josiah siangpahrang ah oh nathung toksakhaihnawk hoi a sak ih hmuennawk loe, Judah siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?

29 I hans Dage drog Ægypterkongen Farao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han saa ham.

Josiah siangpahrang dung ah, Izip siangpahrang Faro-Neko loe Euphrate vapui khoek to, Assyria siangpahrang tuk hanah caeh tahang; Josiah siangpahrang loe anih to tuk hanah caeh; Neko mah anih to Megiddo ah hnuk, misa angtuk hoi naah Josiah to anih mah hum.

30 Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Konge i hans Faders Sted.

Josiah ih tamnanawk mah anih ih qok to hrang lakok pongah Megiddo hoi Jerusalem ah phawh o moe, angmah ih taprong ah aphum o. A prae thung ih kaminawk mah Josiah capa Jehoahaz to situi bawh o pacoengah, ampa zuengah siangpahrang ah suek o.

31 Joahaz var tre og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Maaneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra Libna.

Jehoahaz siangpahrang ah oh nathuem ah, saning pumphae thumto oh boeh; anih mah Jerusalem to khrah thumto thung uk. Anih amno ih ahmin loe, Libnah ah kaom, Jeremiah canu Hamutal.

32 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ganske som hans Fædre.

Ampanawk mah sak ih hmuennawk baktih toengah, anih doeh Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak.

33 Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende paa hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld paa Landet.

Siangpahrang mah Jerusalem to uk han ai ah, Faro-Neko mah anih to Hamath prae Riblah vangpui ah thongim pakhrak moe, Judah kaminawk han phoisa talent cumvaito hoi sui talent maeto tamut paeksak.

34 Derpaa gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.

Faro-Neko mah Josiah capa Eliakim to ampa Josiah zuengah siangpahrang ah suek moe, Eliakim to Jehoiakim, tiah ahmin athlaeng pae; toe Jehoahaz loe Izip prae ah misong ah caeh haih; anih loe to ah duek.

35 Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for at kunne udrede Pengene efter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.

Faro-Neko mah tamut hnik baktih toengah, Jehoiakim mah sui hoi phoisa to paek; prae kaminawk khaeah paek koi angmah ih taham tamut to kok moe, sui hoi phoisa to Faro-Neko hanah paek.

36 Jojakim var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.

Jehoiakim loe siangpahrang ah oh naah, saning pumphae pangato oh boeh; anih mah Jerusalem to saning hatlaito thung uk. Amno loe Pedaiah canu Zebidah; anih loe Rumah ah kaom kami ni.

37 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ganske som hans Fædre.

Ampanawk mah sak o ih hmuennawk baktih toengah, anih mah doeh Angraeng mikhnukah kahoih ai hmuen to sak.