Anden Kongebog 22
1 Josias var otte Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede een og tredive Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jedida og var en Datter af Adaja fra Bozkat.
Yosiya padixaⱨ bolƣanda sǝkkiz yaxta bolup, Yerusalemda ottuz bir yil sǝltǝnǝt ⱪildi. Uning anisining ismi Yǝdidaⱨ idi; u Bozkatliⱪ Adayaning ⱪizi idi.
2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, og vandrede nøje i sin Fader Davids Spor uden at vige til højre eller venstre.
Yosiya Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ durus bolƣanni ⱪilip, ⱨǝr ixta atisi Dawutning barliⱪ yolida yürüp, nǝ ongƣa nǝ solƣa qǝtnǝp kǝtmidi.
3 I Kong Josias's attende Regeringsaar sendte Kongen Statsskriveren Sjafan, en Søn af Mesjullams Søn Azalja, til HERRENS Hus og sagde:
Padixaⱨ Yosiya sǝltǝnitining on sǝkkizinqi yilida, padixaⱨ Mǝxullamning nǝwrisi, Azaliyaning oƣli katip Xafanni Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ ǝwǝtip:
4 »Gaa op til Ypperstepræsten Hilkija og lad ham tage de Penge frem, der er indkommet i HERRENS Hus, og som Dørvogterne har samlet ind hos Folket,
«Bax kaⱨin Ⱨilⱪiyaning ⱪexiƣa qiⱪip xuni buyruƣinki, u Pǝrwǝrdigarning ɵyigǝ elip kelingǝn, dǝrwaziwǝnlǝr hǝlⱪtin yiƣⱪan pulni sanisun.
5 for at man kan give Pengene til dem, der staar for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENS Hus; de skal saa give dem til Arbejderne i HERRENS Hus til Istandsættelse af de brøstfældige Steder paa Templet,
Andin ular Pǝrwǝrdigarning ɵyini ongxaydiƣan ixlarni nazarǝt ⱪilƣuqi ixqilarƣa tapxurup bǝrsun. Bular ⱨǝm Pǝrwǝrdigarning ɵyidiki buzulƣan yǝrlǝrni ongxaxⱪa ɵydǝ ixligüqilǝrgǝ, yǝni yaƣaqqilar, tamqilar wǝ taxtiraxlarƣa bǝrsun. Ular muxu pul bilǝn ɵyni ongxaxⱪa lazim bolƣan yaƣaq bilǝn oyulƣan taxlarni setiwalsun, degin» — dedi.
6 til Tømrerne, Bygningsmændene og Murerne, og til Indkøb af Træ og tilhugne Sten til Templets Istandsættelse.
7 Dog skal der ikke holdes Regnskab med dem over de Penge, der overlades dem, men de skal handle paa Tro og Love.«
Lekin ularning ⱪoliƣa tapxurulƣan pulning ⱨesabi ⱪilinmidi. Qünki ular insap bilǝn ix ⱪilatti.
8 Da sagde Ypperstepræsten Hilkija til Statsskriveren Sjafan: »Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!« Og Hilkija gav Sjafan Bogen, og han læste den.
Bax kaⱨin Ⱨilⱪiya katip Xafanƣa: — Mǝn Pǝrwǝrdigarning ɵyidǝ bir Tǝwrat kitabini taptim, dedi. Xuni eytip Ⱨilⱪiya kitabni Xafanƣa bǝrdi. U uni oⱪudi.
9 Derpaa begav Statsskriveren Sjafan sig til Kongen og aflagde Beretning for ham og sagde: »Dine Trælle har taget de Penge frem, der fandtes i Templet, og givet dem til dem, der staar for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENS Hus.«
Andin keyin katip Xafan padixaⱨning ⱪexiƣa berip padixaⱨⱪa hǝwǝr berip: — Hizmǝtkarliri ibadǝthanidiki pulni yiƣip Pǝrwǝrdigarning ɵyini ongxaydiƣan ix bexilirining ⱪolliriƣa tapxurup bǝrdi, dedi.
10 Derpaa gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: »Præsten Hilkija gav mig en Bog!« Og Sjafan læste den for Kongen.
Andin katip Xafan padixaⱨⱪa: Ⱨilⱪiya manga bir kitabni bǝrdi, dedi. Andin Xafan padixaⱨⱪa uni oⱪup bǝrdi.
11 Men da Kongen hørte, hvad der stod i Lovbogen, sønderrev han sine Klæder;
Wǝ xundaⱪ boldiki, padixaⱨ Tǝwrat kitabining sɵzlirini angliƣanda, ɵz kiyimlirini yirtti.
12 og Kongen bød Præsten Hilkija, Ahikam, Sjafans Søn, Akbor, Mikas Søn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
Padixaⱨ Ⱨilⱪiya kaⱨin bilǝn Xafanning oƣli Aⱨikamƣa, Mikayaning oƣli Akbor bilǝn Xafan katipⱪa wǝ padixaⱨning hizmǝtkari Asayaƣa buyrup: —
13 »Gaa hen og raadspørg paa mine og Folkets og hele Judas Vegne HERREN om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fædre ikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet nøje efter, hvad der staar skrevet deri.«
Berip mǝn üqün wǝ hǝlⱪ üqün, yǝni pütkül Yǝⱨudadikilǝr üqün bu tepilƣan kitabning sɵzliri toƣrisida Pǝrwǝrdigardin yol soranglar. Qünki ata-bowilirimiz bu kitabning sɵzlirigǝ, uningdiki bizlǝrgǝ pütülgǝnlirigǝ ǝmǝl ⱪilixⱪa ⱪulaⱪ salmiƣanliⱪi tüpǝylidin Pǝrwǝrdigarning bizgǝ ⱪozƣalƣan ƣǝzipi intayin dǝⱨxǝtlik, dedi.
14 Præsten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen og talte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Harhas's Søn Tikva, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel.
Xuning bilǝn Ⱨilⱪiya kaⱨin, Aⱨikam, Akbor, Xafan wǝ Asayalar Harhasning nǝwrisi, Tikwaⱨning oƣli kiyim-keqǝk begi Xallumning ayali ayal pǝyƣǝmbǝr Ⱨuldaⱨning ⱪexiƣa berip, uning bilǝn sɵzlǝxti. U Yerusalem xǝⱨirining ikkinqi mǝⱨǝllisidǝ olturatti.
15 Hun sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:
U ularƣa mundaⱪ dedi: — Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Silǝrni ǝwǝtkǝn kixigǝ mundaⱪ dǝnglar: —
16 Saa siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alt, hvad der staar i den Bog, Judas Konge har læst,
Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Mana Mǝn Yǝⱨudaning padixaⱨi oⱪuƣan kitabning ⱨǝmmǝ sɵzlirini ǝmǝlgǝ axurup, bu jayƣa wǝ bu yǝrdǝ turƣuqilarƣa balayi’apǝt qüxürimǝn.
17 til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, saa at de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
Qünki ular Meni taxlap, baxⱪa ilaⱨlarƣa huxbuy yeⱪip, ⱪollirining ⱨǝmmǝ ixliri bilǝn Mening aqqiⱪimni kǝltürdi. Uning üqün Mening ⱪǝⱨrim bu yǝrgǝ ⱪarap yandi ⱨǝm ɵqürülmǝydu.
18 Men til Judas Konge, der sendte eder for at raadspørge HERREN, skal I sige saaledes: Saa siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du har hørt, staar fast;
Lekin silǝrni Pǝrwǝrdigardin yol soriƣili ǝwǝtkǝn Yǝⱨudaning padixaⱨiƣa bolsa xundaⱪ dǝnglar: Sǝn angliƣan sɵzlǝr toƣrisida Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar xundaⱪ dǝydu: —
19 men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for HERREN, da du hørte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets Indbyggere, at de skal blive til Rædsel og Forbandelse, og efterdi du sønderrev dine Klæder og græd for mit Aasyn, saa har ogsaa jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!
Qünki kɵnglüng yumxaⱪ bolup, muxu jay wǝ uningda turƣuqilarning wǝyranǝ wǝ lǝnǝtkǝ aylandurulidiƣanliⱪi toƣrisida ularni ǝyiblǝp eytⱪan sɵzlirimni angliƣiningda, Pǝrwǝrdigarning aldida ɵzüngni tɵwǝn ⱪilip, kiyimliringni yirtip, Mening aldimda yiƣliƣining üqün, Mǝnmu duayingni anglidim, dǝydu Pǝrwǝrdigar.
20 Og jeg vil lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne faar al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted.« Det Svar bragte de Kongen.
Buning üqün seni ata-bowiliring bilǝn yiƣilixⱪa, ɵz ⱪǝbrǝnggǝ aman-hatirjǝmlik iqidǝ berixⱪa nesip ⱪilimǝn; sening kɵzliring Mǝn bu jay üstigǝ qüxüridiƣan barliⱪ külpǝtlǝrni kɵrmǝydu». Ular yenip berip, bu hǝwǝrni padixaⱨⱪa yǝtküzdi.
