< Anden Kongebog 22 >
1 Josias var otte Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede een og tredive Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jedida og var en Datter af Adaja fra Bozkat.
Josia ne ja-higni aboro kane obedo ruoth kendo norito pinyno kodak Jerusalem kuom higni piero adek gachiel. Min mare ne nyinge Jedida nyar Adaya, mane aa Bozkath.
2 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, og vandrede nøje i sin Fader Davids Spor uden at vige til højre eller venstre.
Timbe Josia ne longʼo e wangʼ Jehova Nyasaye kendo nowuotho e yore duto mag Daudi kwar-gi, ma ok olokore kongʼiyo korachwich kata koracham.
3 I Kong Josias's attende Regeringsaar sendte Kongen Statsskriveren Sjafan, en Søn af Mesjullams Søn Azalja, til HERRENS Hus og sagde:
E higa mar apar gaboro mar lochne, ruoth Josia nooro jagoro ma en Shafan wuod Azalia, ma wuod Meshulam, e hekalu mar Jehova Nyasaye kowacho niya,
4 »Gaa op til Ypperstepræsten Hilkija og lad ham tage de Penge frem, der er indkommet i HERRENS Hus, og som Dørvogterne har samlet ind hos Folket,
“Dhiyo ir Hilkia jadolo maduongʼ kendo oik pesa mosekel e hekalu mar Jehova Nyasaye, mane jorit dhoot nosechoko kuom ji.
5 for at man kan give Pengene til dem, der staar for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENS Hus; de skal saa give dem til Arbejderne i HERRENS Hus til Istandsættelse af de brøstfældige Steder paa Templet,
We mondo giketgi e lwet joma otelo ne gedo mar hekalu, kendo mondo jogi ochul joma loso kuonde momukore mar hekalu mar Jehova Nyasaye.
6 til Tømrerne, Bygningsmændene og Murerne, og til Indkøb af Træ og tilhugne Sten til Templets Istandsættelse.
Joma onego chul gin jopa bepe, jogedo kod jopa kidi. Bende konegi gingʼiew bao kod kite mopa milosogo kuonde mokethore ei hekalu mar Jehova Nyasaye.
7 Dog skal der ikke holdes Regnskab med dem over de Penge, der overlades dem, men de skal handle paa Tro og Love.«
To kik penjgi kaka gitiyo gi pesa momigi nikech gin joma ogen.”
8 Da sagde Ypperstepræsten Hilkija til Statsskriveren Sjafan: »Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!« Og Hilkija gav Sjafan Bogen, og han læste den.
Hilkia jadolo maduongʼ nowachone Shafan ma jagoro niya, “Aseyudo kitap chike e hekalu mar Jehova Nyasaye.” Nomiye mosome.
9 Derpaa begav Statsskriveren Sjafan sig til Kongen og aflagde Beretning for ham og sagde: »Dine Trælle har taget de Penge frem, der fandtes i Templet, og givet dem til dem, der staar for Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENS Hus.«
Eka Shafan ma jagoro nodhi ir ruoth mowachone niya, “Jodongi osechulo pesa mane nitiere e hekalu mar Jehova Nyasaye kendo gisechiwogi e lwet jotich kod jotend hekalu.”
10 Derpaa gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: »Præsten Hilkija gav mig en Bog!« Og Sjafan læste den for Kongen.
Eka Shafan jagoro nonyiso ruoth niya, “Hilkia janabi osemiya kitabu.” Kendo Shafan nosomo kitabuno e nyim ruoth.
11 Men da Kongen hørte, hvad der stod i Lovbogen, sønderrev han sine Klæder;
Kane ruoth owinjo weche manie Kitap Chik, noyiecho lepe.
12 og Kongen bød Præsten Hilkija, Ahikam, Sjafans Søn, Akbor, Mikas Søn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
Nochiwo chikegi ne Hilkia jadolo, Ahikam wuod Shafan, Akbor wuod Mikaya, Shafan jagoro kod Asaya jarit mar ruoth kowachonegi niya,
13 »Gaa hen og raadspørg paa mine og Folkets og hele Judas Vegne HERREN om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fædre ikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet nøje efter, hvad der staar skrevet deri.«
“Dhiuru upenj Jehova Nyasaye gima biro timorena, kendo ni oganda kod jo-Juda duto kaluwore gi gik mondiki e kitabu mwaseyudoni. Mirimb Jehova Nyasaye maliel ka mach osechomowa nikech kwerewa ok oseluoro weche mawuok e kitabuni; kendo ok gisetimo timbe moluwore gi gik moko duto mondiki kuomwa.”
14 Præsten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen og talte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum, Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Harhas's Søn Tikva, og som boede i Jerusalem i den nye Bydel.
Hilkia jadolo, Ahikam, Akbor, Shafan kod Asaya nodhi wuoyo gi Hulda janabi madhako, mane chi Shalum wuod Tikva, ma wuod Harhas, jarit kar keno mar lep lemo. Nodak Jerusalem, e gwengʼ mar ariyo.
15 Hun sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Sig til den Mand, der sendte eder til mig:
Hulda jadolo madhako nowachonegi niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Israel wacho: Nyisuru ngʼatno mane oorou ira niya,
16 Saa siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og dets Indbyggere, alt, hvad der staar i den Bog, Judas Konge har læst,
‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: Abiro kelo masira e pinyni kendo kuom joma odakie, kaluwore gi gik moko duto ma ruodh Juda osesomo mondiki e kitabuni.
17 til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, saa at de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
Mirimba nosik kuom pinyni kendo ok norum nikech gisejwangʼa ka giwangʼo ubani ne nyiseche manono kendo ka gimiya mirima kuom lamo nyiseche mopa gi lwedo.’
18 Men til Judas Konge, der sendte eder for at raadspørge HERREN, skal I sige saaledes: Saa siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du har hørt, staar fast;
Wachneuru ruodh Juda, mane oorou mondo upenja gima Jehova Nyasaye wacho ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Israel wacho kaluwore gi weche musewinjo.
19 men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for HERREN, da du hørte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets Indbyggere, at de skal blive til Rædsel og Forbandelse, og efterdi du sønderrev dine Klæder og græd for mit Aasyn, saa har ogsaa jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!
Nikech ne uwinjo wach kendo uboloru e nyim Jehova Nyasaye kane uwinjo weche mane owacho kuom Jerusalem kod joma odakie ni gibiro yudo kwongʼ mi gidongʼ kama ojwangʼ, kendo nikech ne uyiecho lepu kuywak e nyima, omiyo asewinjo ywaku, Jehova Nyasaye owacho.
20 Og jeg vil lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne faar al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted.« Det Svar bragte de Kongen.
Kuom mano, anami iywe gi kwereni kendo noiki gi kwe. Ok inine masiche mabiro kelone pinyni.’” Omiyo negidwoko wach ne ruoth.