Anden Kongebog 21

1 Manasse var tolv Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.

Manassǝⱨ padixaⱨ bolƣanda on ikki yaxta bolup, Yerusalemda ǝllik bǝx yil sǝltǝnǝt ⱪildi. Uning anisining ismi Ⱨǝfzibaⱨ idi.

2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.

U Pǝrwǝrdigar Israillarning aldidin ⱨǝydǝp qiⱪiriwǝtkǝn yat ǝlliklǝrning yirginqlik adǝtlirigǝ ohxax ixlar bilǝn Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪildi.

3 Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde ødelagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerastøtte, ligesom Kong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede hele Himmelens Hær.

U atisi Ⱨǝzǝkiya buzup yoⱪatⱪan «yuⱪiri jaylar»ni ⱪaytidin yasatti; u Baalƣa atap ⱪurbangaⱨlarni saldurup, Israilning padixaⱨi Aⱨab ⱪilƣandǝk bir Axǝraⱨ mǝbud yasidi; u asmandiki nurƣunliƣan ay-yultuzlarƣa bax urdi wǝ ularning ⱪulluⱪiƣa kirdi.

4 Og han byggede Altre i HERRENS Hus, om hvilket HERREN havde sagt: »I Jerusalem vil jeg stedfæste mit Navn.«

U Pǝrwǝrdigarning ɵyidimu ⱪurbangaⱨlarni yasatti. Xu ibadǝthana toƣruluⱪ Pǝrwǝrdigar: Mǝn Yerusalemda Mening namimni ⱪoyimǝn, degǝnidi.

5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENS Hus's Forgaarde.

U Pǝrwǝrdigarning ɵyining ikki ⱨoylisida «asmanning ⱪoxuni»ƣa ⱪurbangaⱨlarni atap yasatti.

6 Han lod sin Søn gaa igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsler og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENS Øjne, og krænkede ham.

Ɵz oƣlini ottin ɵtküzdi; jadugǝrqilik bilǝn palqiliⱪ ixlǝtti, ɵzigǝ jinkǝxlǝr bilǝn ǝpsunqilarni bekitti; u Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ san-sanaⱪsiz rǝzillikni ⱪilip uning ƣǝzipini ⱪozƣidi.

7 Den Asjerastøtte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om hvilket HERREN havde sagt til David og hans Søn Salomo: »I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;

U yasatⱪan «Axǝraⱨ» oyma mǝbudni [Hudaning] ɵyigǝ ⱪoydi. Xu ɵy toƣruluⱪ Pǝrwǝrdigar Dawutⱪa wǝ uning oƣli Sulaymanƣa: — «Bu ɵydǝ, xundaⱪla Israilning ⱨǝmmǝ ⱪǝbililirining zeminliri arisidin Mǝn talliƣan Yerusalemda Ɵz namimni ǝbǝdgiqǝ ⱪaldurimǝn;

8 og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun paa det Vilkaar, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har paalagt dem, hele den Lov, min Tjener Moses gav dem.«

ǝgǝr Israil pǝⱪǝt Mǝn ularƣa tapiliƣan barliⱪ ǝmrlǝrgǝ, yǝni Ɵz ⱪulum Musa ularƣa buyruƣan barliⱪ ⱪanunƣa muwapiⱪ ǝmǝl ⱪilixⱪa kɵngül ⱪoysila, Mǝn ularning putlirini ata-bowiliriƣa tǝⱪsim ⱪilƣan bu zemindin ⱪaytidin neri ⱪilmaymǝn», degǝnidi.

9 Men de vilde ikke høre, og Manasse forførte dem til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran Israeliterne.

Lekin ular ⱪulaⱪ salmaytti; xunglaxⱪimu, Manassǝⱨ ularni xundaⱪ azdurdiki, ular Pǝrwǝrdigar Israillarning aldidin ⱨalak ⱪilƣan yat ǝlliklǝrdin axurup rǝzillik ⱪilatti.

10 Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne saaledes:

Xunga Pǝrwǝrdigar Ɵz ⱪulliri bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrning wasitisi arⱪiliⱪ mundaⱪ dedi: —

11 »Efterdi Kong Manasse af Juda har øvet disse Vederstyggeligheder, ja øvet Ting, som er værre end alt, hvad Amoriterne, der var før ham, øvede, og tillige ved sine Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd,

Yǝⱨudaning padixaⱨi Manassǝⱨ bu yirginqlik ixlarni ⱪilip, ⱨǝtta uningdin ilgiri ɵtkǝn Amoriylar ⱪilƣan barliⱪ rǝzilliktin ziyadǝ rǝzillik ⱪilip, uning butliri bilǝn Yǝⱨudanimu gunaⱨⱪa azdurƣini üqün

12 derfor, saa siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykke over Jerusalem og Juda, saa det skal ringe for Ørene paa enhver, der hører derom!

Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mana, Yerusalem bilǝn Yǝⱨudaning üstigǝ xundaⱪ balayi’apǝt kǝltürimǝnki, kimki uni anglisila ⱪulaⱪliri zingildap ketidu.

13 Jeg vil trække samme Maalesnor over Jerusalem som over Samaria og bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem, som man afvisker et Fad og vender det om;

Mǝn Samariyǝni ɵlqigǝn tana wǝ Aⱨabning jǝmǝtini tǝkxürgǝn tik ɵlqigüq yip bilǝn Yerusalemni tǝkxürtimǝn; kixi ⱪaqini qayⱪap sürtkǝndin keyin düm kɵmtürüp ⱪoyƣandǝk, Yerusalemni qayⱪap ɵrüymǝn.

14 jeg forstøder, hvad der er tilbage af min Ejendom, og giver dem i deres Fjenders Haand, og de skal blive til Rov og Bytte for alle deres Fjender,

Mǝn mirasimning ⱪalƣanliridinmu waz keqip, düxmǝnlirining ⱪoliƣa tapxurimǝn; ularni ⱨǝmmǝ düxmǝnlirigǝ bulang-talang obyekti wǝ olja ⱪilip berimǝn;

15 fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine Øjne, og krænkede mig, lige fra den Dag deres Fædre drog ud af Ægypten og indtil i Dag!«

Qünki ular Mening nǝzirimdǝ rǝzil bolƣanni ⱪilip, ularning ata-bowiliri Misirdin qiⱪⱪan kündin tartip bügüngiqǝ ƣǝzipimni ⱪozƣap kǝldi».

16 Desuden udgød Manasse uskyldigt Blod i store Maader, saa han fyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, saa de gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.

Manassǝⱨ ǝmdi pütkül Yerusalemni bir qetidin yǝnǝ bir qetigiqǝ ⱪanƣa toldurup, kɵp naⱨǝⱪ ⱪan tɵkküzdi wǝ ohxaxla ɵzi ⱪiliwatⱪan gunaⱨi bilǝn Yǝⱨudalarni azdurup, ularning Pǝrwǝrdigarning nǝziridiki rǝzillikni ⱪilixiƣa sǝwǝb boldi.

17 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, alt, hvad han udførte, og den Synd, han begik, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

Manassǝⱨning baxⱪa ixliri ⱨǝm ⱪilƣanlirining ⱨǝmmisi, jümlidin u sadir ⱪilƣan gunaⱨ «Yǝⱨuda padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝn ǝmǝsmidi?

18 Saa lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.

Manassǝⱨ ata-bowilirining arisida uhlidi wǝ ɵz ɵyining beƣida, yǝni Uzzaⱨning beƣida dǝpnǝ ⱪilindi. Andin oƣli Amon uning ornida padixaⱨ boldi.

19 Amon var to og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede to Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en Datter af Haruz fra Jotba.

Amon padixaⱨ bolƣanda yigirmǝ ikki yaxta bolup, Yerusalemda ikki yil sǝltǝnǝt ⱪildi. Uning anisining ismi Mǝxullǝmǝt idi; u Yotbaⱨliⱪ Ⱨaruzning ⱪizi idi.

20 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ligesom hans Fader Manasse;

Amon atisi Manassǝⱨ ⱪilƣandǝk Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ rǝzil bolƣanni ⱪilatti.

21 han vandrede nøje i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne, som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;

U atisi mangƣan barliⱪ yollarda mangatti; u atisi ⱪulluⱪida bolƣan butlarning ⱪulluⱪida bolup, ularƣa sǝjdǝ ⱪilip,

22 han forlod HERREN, sine Fædres Gud, og vandrede ikke paa HERRENS Vej.

Pǝrwǝrdigarning yolida yürmǝy, ɵz ata-bowilirining Hudasi Pǝrwǝrdigarni tǝrk ⱪildi.

23 Amons Folk sammensvor sig imod ham og dræbte Kongen i hans Hus;

Əmdi Amonning hizmǝtkarliri padixaⱨni ⱪǝstlǝp, uni ɵz ordisida ɵltürdi.

24 men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.

Lekin yurt hǝlⱪi Amon padixaⱨni ⱪǝstligǝnlǝrning ⱨǝmmisini ɵltürdi; andin yurt hǝlⱪi uning ornida oƣli Yosiyani padixaⱨ ⱪildi.

25 Hvad der ellers er at fortælle om Amon, og hvad han udførte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

Amonning baxⱪa ixliri ⱨǝm ⱪilƣanlirining ⱨǝmmisi «Yǝⱨuda padixaⱨlirining tarih-tǝzkiriliri» degǝn kitabta pütülgǝn ǝmǝsmidi?

26 Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans Søn Josias blev Konge i hans Sted.

U Uzzaⱨning beƣida ɵz ⱪǝbrisidǝ dǝpnǝ ⱪilindi. Andin oƣli Yosiya uning ornida padixaⱨ boldi.