Anden Kongebog 21

1 Manasse var tolv Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.

Manáse je bil star dvanajst let, ko je začel kraljevati in v Jeruzalemu je kraljeval petinpetdeset let. Ime njegove matere je bilo Hefcí Bah.

2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.

Počel je to, kar je bilo zlo v Gospodovih očeh, po ogabnostih poganov, ki jih je Gospod pregnal pred Izraelovimi otroki.

3 Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde ødelagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerastøtte, ligesom Kong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede hele Himmelens Hær.

Kajti ponovno je zgradil visoke kraje, ki jih je njegov oče Ezekíja uničil, vzdignil oltarje za Báala in naredil ašero, kakor je storil Izraelov kralj Aháb, in oboževal vso vojsko neba in jim služil.

4 Og han byggede Altre i HERRENS Hus, om hvilket HERREN havde sagt: »I Jerusalem vil jeg stedfæste mit Navn.«

Zgradil je oltarje v Gospodovi hiši, o kateri je Gospod rekel: »V Jeruzalemu bom postavil svoje ime.«

5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENS Hus's Forgaarde.

Zgradil je oltarje za vso vojsko neba na dveh dvorih Gospodove hiše.

6 Han lod sin Søn gaa igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsler og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENS Øjne, og krænkede ham.

Svojega sina je primoral iti skozi ogenj, obeleževal čase, uporabljal izrekanje urokov, postopal z osebnimi duhovi in čarovniki. Počel je mnogo zlobnosti v Gospodovih očeh, da ga je izzival do jeze.

7 Den Asjerastøtte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om hvilket HERREN havde sagt til David og hans Søn Salomo: »I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;

Postavil je rezano podobo ašere, ki jo je naredil v hiši, o kateri je Gospod rekel Davidu in njegovemu sinu Salomonu: »V tej hiši in v Jeruzalemu, ki sem ga izbral izmed vseh Izraelovih rodov, bom svoje ime postavil na veke.

8 og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun paa det Vilkaar, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har paalagt dem, hele den Lov, min Tjener Moses gav dem.«

Niti ne bom več storil, da se stopala Izraela premaknejo iz dežele, ki sem jo dal njihovim očetom, samo če bodo obeleževali, da storijo glede na vse, kar sem jim zapovedal in glede na vso postavo, ki jim jo je zapovedal moj služabnik Mojzes.«

9 Men de vilde ikke høre, og Manasse forførte dem til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran Israeliterne.

Vendar niso prisluhnili in Manáse jih je zapeljal, da so storili več zla, kakor so ga storili narodi, ki jih je Gospod uničil pred Izraelovimi otroki.

10 Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne saaledes:

Gospod je govoril po svojih služabnikih prerokih, rekoč:

11 »Efterdi Kong Manasse af Juda har øvet disse Vederstyggeligheder, ja øvet Ting, som er værre end alt, hvad Amoriterne, der var før ham, øvede, og tillige ved sine Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd,

»Ker je Judov kralj Manáse storil te ogabnosti in je zlobno počel, nad vsem, kar so počeli Amoréjci, ki so bili pred njim, in tudi Juda je pripravil, da greši z njegovimi maliki;

12 derfor, saa siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykke over Jerusalem og Juda, saa det skal ringe for Ørene paa enhver, der hører derom!

zato tako govori Gospod, Izraelov Bog: ›Glej, nad Jeruzalem in Juda prinašam takšno zlo, da kdorkoli bo slišal o tem, mu bo zvenelo [v] obeh njegovih ušesih.

13 Jeg vil trække samme Maalesnor over Jerusalem som over Samaria og bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem, som man afvisker et Fad og vender det om;

Nad Jeruzalemom bom iztegnil vrvico Samarije in grezilo Ahábove hiše. Jeruzalem bom izbrisal, kakor človek obriše posodo, obriše jo in jo obrne narobe.

14 jeg forstøder, hvad der er tilbage af min Ejendom, og giver dem i deres Fjenders Haand, og de skal blive til Rov og Bytte for alle deres Fjender,

Zapustil bom ostanek svoje dediščine, izročil jih bom v roko njihovih sovražnikov. Postali bodo plen in ukradeno blago vsem svojim sovražnikom,

15 fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine Øjne, og krænkede mig, lige fra den Dag deres Fædre drog ud af Ægypten og indtil i Dag!«

ker so počeli to, kar je bilo zlo v mojem pogledu in izzivali so me do jeze od dne, ko so njihovi očetje prišli iz Egipta, celo do tega dne.‹«

16 Desuden udgød Manasse uskyldigt Blod i store Maader, saa han fyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, saa de gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.

Poleg tega je Manáse prelil veliko nedolžne krvi, dokler ni Jeruzalema napolnil od enega konca do drugega, poleg njegovega greha, s katerim je Judu storil, da je grešil s početjem tega, kar je bilo zlo v Gospodovih očeh.

17 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, alt, hvad han udførte, og den Synd, han begik, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

Torej preostala izmed Manásejevih dejanj in vse, kar je storil in njegov greh, ki ga je zagrešil, mar niso zapisana v kroniški knjigi Judovih kraljev?

18 Saa lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.

Manáse je zaspal s svojimi očeti in pokopan je bil na vrtu svoje lastne hiše, na Uzájevem vrtu. Namesto njega je zakraljeval njegov sin Amón.

19 Amon var to og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede to Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en Datter af Haruz fra Jotba.

Amón je bil star dvaindvajset let, ko je začel kraljevati in v Jeruzalemu je kraljeval dve leti. Ime njegove matere je bilo Mešulémeta, hči Harúca iz Jotbe.

20 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ligesom hans Fader Manasse;

Počel je to, kar je bilo zlo v Gospodovih očeh, kakor je počel njegov oče Manáse.

21 han vandrede nøje i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne, som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;

Hodil je po vsej poti, po kateri je hodil njegov oče, služil malikom, ki jim je služil njegov oče in jih oboževal

22 han forlod HERREN, sine Fædres Gud, og vandrede ikke paa HERRENS Vej.

ter zapustil Gospoda, Boga svojih očetov in ni hodil po Gospodovi poti.

23 Amons Folk sammensvor sig imod ham og dræbte Kongen i hans Hus;

Amónovi služabniki so se zarotili zoper njega in kralja usmrtili v njegovi lastni hiši.

24 men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.

Ljudstvo dežele je usmrtilo vse tiste, ki so se zarotili zoper kralja Amóna in ljudstvo dežele je namesto njega postavilo za kralja njegovega sina Jošíja.

25 Hvad der ellers er at fortælle om Amon, og hvad han udførte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

Torej preostala izmed Amónovih dejanj, ki jih storil, mar niso zapisana v kroniški knjigi Judovih kraljev?

26 Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans Søn Josias blev Konge i hans Sted.

Pokopan je bil v svojem mavzoleju v Uzájevem vrtu in namesto njega je zakraljeval njegov sin Jošíja.