Anden Kongebog 21

1 Manasse var tolv Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.

Sangapulo ket dua ti tawen ni Manases idi nangrugi isuna a nagturay; nagturay isuna idiay Jerusalem iti limapulo ket lima a tawen. Hepsiba ti nagan ti inana.

2 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.

Inaramidna ti dakes iti imatang ni Yahweh, a kas kadagiti makarimon a banbanag nga inaramid dagiti nasion a pinapanaw ni Yahweh sakbay kadagiti tattao ti Israel.

3 Han byggede atter de Offerhøje, som hans Fader Ezekias havde ødelagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerastøtte, ligesom Kong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede hele Himmelens Hær.

Ta impatakderna manen dagiti altar a dinadael ti amana a ni Hezekias, ken nangipatakder isuna kadagiti altar para kenni Baal, nangaramid iti imahen ni Asera, kas iti inaramid ni Ahab nga ari ti Israel, nagtamed ken nagdayaw isuna kadagiti amin a bituen iti langit.

4 Og han byggede Altre i HERRENS Hus, om hvilket HERREN havde sagt: »I Jerusalem vil jeg stedfæste mit Navn.«

Nangipatakder ni Manases kadagiti altar ti pagano iti balay ni Yahweh, nupay imbilin ni Yahweh nga, “Idiay Jerusalem ti pagtalinaedan ti naganko iti agnanayon.”

5 Og han byggede Altre for hele Himmelens Hær i begge HERRENS Hus's Forgaarde.

Nangipatakder isuna kadagiti altar para kadagiti amin a bituen iti langit idiay dua a paraangan ti balay ni Yahweh.

6 Han lod sin Søn gaa igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsler og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENS Øjne, og krænkede ham.

Indatonna ti anakna a lalaki kas daton a mapuoran; nagbuyon ken nagpadles isuna, ken nakiuman isuna kadagidiay makisarsarita iti natay ken kadagidiay makisarsarita kadagiti espiritu. Agkakadakes ti inaramidna iti imatang ni Yahweh ken pinagpungtotna ti Dios.

7 Den Asjerastøtte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om hvilket HERREN havde sagt til David og hans Søn Salomo: »I dette Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer, vil jeg stedfæste mit Navn til evig Tid;

Inkabilna iti balay ni Yahweh ti inaramidna a nakitikitan nga imahen ni Asera. Daytoy ti balay a nakikatungtongan ni Yahweh kada David ken Solomon nga anakna; naibagana, “Iti daytoy a balay ken idiay Jerusalem a pinilik manipud kadagiti amin a tribu ti Israel, ti pangikabilak iti naganko iti agnanayon.

8 og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeg gav deres Fædre, dog kun paa det Vilkaar, at de omhyggeligt overholder alt, hvad jeg har paalagt dem, hele den Lov, min Tjener Moses gav dem.«

Saankonton nga iyaw-awan dagiti saka ti Israel iti daga nga intedko kadagiti kapuonanda, no laeng koma sayaatenda ti agtungpal kadagiti amin nga imbilinko kadakuada, ken sumurotda kadagiti amin a linteg nga imbilin kadakuada ni Moises nga adipenko.”

9 Men de vilde ikke høre, og Manasse forførte dem til at handle værre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran Israeliterne.

Ngem saan a dimngeg dagiti tattao, ket insungsong ida ni Manases nga agaramid kadagiti dakdakes pay ngem iti inaramid dagiti nasion a dinadael ni Yahweh sakbay kadagiti tattao ti Israel.

10 Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne saaledes:

Isu a nagsao ni Yahweh babaen kadagiti adipenna a profeta, kinunana,

11 »Efterdi Kong Manasse af Juda har øvet disse Vederstyggeligheder, ja øvet Ting, som er værre end alt, hvad Amoriterne, der var før ham, øvede, og tillige ved sine Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd,

“Gapu ta inaramid ni Manases nga ari ti Juda dagitoy a makarimon a banbanag, ken ad-adda pay a nagaramid iti kinadangkes ngem kadagiti amin nga inaramid dagiti Amoreo sakbay kenkuana, ken inallukoyna met dagiti taga-Juda nga agbasol gapu kadagiti didiosenna,”

12 derfor, saa siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykke over Jerusalem og Juda, saa det skal ringe for Ørene paa enhver, der hører derom!

ngarud kuna ni Yahweh a Dios ti Israel, “Kitaem, idissuorko iti kinadakes iti Jerusalem ken Juda ket maikuleng ti siasinoman a makangngeg iti daytoy.

13 Jeg vil trække samme Maalesnor over Jerusalem som over Samaria og bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem, som man afvisker et Fad og vender det om;

Iyunnatko iti Jerusalem ti pangrukod a naaramat maibusor iti Samaria, ken ti tinnag a naaramat a maibusor iti balay ni Ahab, sagadekto ti Jerusalem, kas iti panangdalus ti maysa a tao iti pinggan, punasanna daytoy ken ipakleb.

14 jeg forstøder, hvad der er tilbage af min Ejendom, og giver dem i deres Fjenders Haand, og de skal blive til Rov og Bytte for alle deres Fjender,

Ilaksidko dagiti nabatbati kadagiti tattaok ket iyawatko ida kadagiti kabusorda. Maparmekdanto ken masamsam dagiti sanikuada babaen kadagiti amin a kabusorda,

15 fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine Øjne, og krænkede mig, lige fra den Dag deres Fædre drog ud af Ægypten og indtil i Dag!«

gapu ta inaramidda ti dakes iti imatangko ken pinagpungtotdak, sipud pay iti aldaw a rimmuar dagiti kapuonanda idiay Egipto agingga iti daytoy nga aldaw.”

16 Desuden udgød Manasse uskyldigt Blod i store Maader, saa han fyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, saa de gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne.

Saan laeng a dayta, adu a dara dagiti awan basolna ti pinagsayasay ni Manases, agingga a napunnonan ti Jerusalem iti ipapatay. Mainayon daytoy iti panangisungsongna nga agbasol ti Juda, iti panangaramidna ti dakes iti imatang ni Yahweh.

17 Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, alt, hvad han udførte, og den Synd, han begik, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

No maipanggep met kadagiti dadduma a banbanag maipapan kenni Manases, dagiti amin nga inaramidna, ken ti basol nga inaramidna, saan kadi a naisurat dagitoy iti Libro dagiti Pakasaritaan dagiti Ari iti Juda?

18 Saa lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.

Pimmusay ken naitabon ni Manases iti hardin ti balayna, iti hardin ni Uzza. Nagbalin nga ari ni Amon nga anakna a simmukat kenkuana.

19 Amon var to og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede to Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en Datter af Haruz fra Jotba.

Duapulo ket dua ti tawen ni Amon idi nangrugi isuna a nagturay; nagturay isuna iti dua a tawen idiay Jerusalem. Mesullemet ti nagan ti inana nga anak ni Haruz a taga-Jotba.

20 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, ligesom hans Fader Manasse;

Dakes ti inaramidna iti imatang ni Yahweh, kas iti inaramid ni Manases nga amana.

21 han vandrede nøje i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne, som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;

Sinurot ni Amon dagiti amin a wagas ti amana ken nagdayaw isuna kadagiti didiosen a nagdaydayawan ti amana, ken nagtamed kadagitoy.

22 han forlod HERREN, sine Fædres Gud, og vandrede ikke paa HERRENS Vej.

Linaksidna ni Yahweh a Dios dagiti ammana, ken saan a simmurot iti wagas ni Yahweh.

23 Amons Folk sammensvor sig imod ham og dræbte Kongen i hans Hus;

Nagpanggep ti dakes dagiti adipenna maibusor kenkuana ket pinatayda ti ari iti mismo a balayna.

24 men Folket fra Landet dræbte alle dem, der havde sammensvoret sig imod Kong Amon, og gjorde hans Søn Josias til Konge i hans Sted.

Ngem pinatay dagiti tattao iti daga dagiti amin a nagpanggep iti dakes kenni Ari Amon, ket pinagbalinda nga ari ni Josias nga anakna a simmukat kenkuana.

25 Hvad der ellers er at fortælle om Amon, og hvad han udførte, staar jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

No maipanggep met kadagiti dadduma a banbanag maipapan kenni Amon ken ti inaramidna, saan kadi a naisurat dagitoy iti Libro dagiti Pakasaritaan dagiti Ari ti Juda?

26 Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans Søn Josias blev Konge i hans Sted.

Intabon dagiti tattao isuna iti tanemna idiay hardin ni Uzza, ket simmukat kenkuana a kas ari ni Josias nga anakna.