< Anden Kongebog 19 >

1 Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i HERRENS Hus.
Siangpahrang Hezekiah ni hote hah a thai toteh, a khohna hah a phi teh, burihni a kâkhu teh BAWIPA im vah a kâen.
2 Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn,
Imthung kahrawikung Eliakim hoi cakathutkung Shebna hoi vaihma kacuenaw ni burihni a kâkhu awh teh Amos capa profet Isaiah koevah a patoun awh.
3 for at sig til ham: »Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens og Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
Siangpahrang ni Isaiah koevah, sahnin teh rucatnae hoi yuenae hoi pacekpahleknae hnin doeh. Bangkongtetpawiteh, camo a khenae tue yo a pha ei teh khe nahane a tha awm hoeh.
4 Dog vil HERREN din Gud maaske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at haane den levende Gud, og maaske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har hørt — gaa derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er tilbage!«
A bawipa Assiria siangpahrang ni, kahring Cathut pacekpahlek hanlah, a patoun e Rebshakeh ni a dei e lawknaw pueng hah BAWIPA Cathut ni thai vaiteh BAWIPA Cathut ni a thai e lawk dawk hoi a yue thai. Hote kecu dawk kaawmnaw hanlah ratoum pouh naseh.
5 Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
Hahoi teh, Siangpahrang Hezekiah e taminaw teh Isaiah koevah a cei awh.
6 sagde han til dem: »Saaledes skal I svare eders Herre: Saa siger HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens Trælle har haanet mig med!
Isaiah ni, ahnimouh koe na bawipa koe hettelah na dei awh han, BAWIPA ni hettelah a dei, na thai awh e lawk Assiria siangpahrang e taminaw ni na pacekpahlek awh e hah taket hanh awh.
7 Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal faa en Tidende at høre, saa han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg fælde ham med Sværdet!«
Khenhaw! ahnimouh koe muitha buet touh ka patoun han. Kamthang a thai vaiteh, ama ram lah a ban han. Hahoi teh amae ram dawk roeroe vah, tahloi hoi ka kamlei sak han telah atipouh.
8 Rabsjake vendte saa tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.
Hahoi Rebshakeh teh, a ban teh Assiria siangpahrang ni, Libnah a tuk nah a hmu, bangdawk Lakhish hai yo a tâco toe tie hah a thai.
9 Saa fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde:
Hahoi khenhaw! nang hoi kâtuk hanelah, a kamthaw toe telah, Tirhakah, Ethiopia siangpahrang kong ayâ ni a dei e hah a thai. Hahoi Hezekiah koe patounenaw bout a patoun.
10 »Saaledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slaar din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens Haand!
Hettelah Judah siangpahrang Hezekiah koe na dei pouh han, na kângue awh e na Cathut ni, Jerusalem heh Assiria siangpahrang kut dawk poe mahoeh na ti awh e hah, telah na dum hanh naseh.
11 Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band paa dem — og du skulde kunne undslippe!
Khenhaw! Assiria siangpahrangnaw ni, ramnaw pueng koung a raphoe teh, ahnimouh lathueng a sak e naw na thai toe. Nang hah na rungngang han tangngak ma aw
12 De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
Kaie mintoenaw ni a raphoe e Gozan, Haran, Rezeph, Eden tami Telassar ahnimae cathutnaw ni a rungngang awh nama aw.
13 Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?«
Hamath siangpahrang, Arpad siangpahrang, Sepharvaim khopui siangpahrang, Hamath siangpahrang hoi Ivvah siangpahrangnaw hateh, namaw koung ao awh vaw telah atipouh.
14 Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Haand og læst det, gik han op i HERRENS Hus og bredte det ud for HERRENS Aasyn.
Hezekiah ni, a patounenaw kut dawk e ca hah a hmu teh a touk pouh. Hahoi teh Hezekiah teh BAWIPA im a kâen teh BAWIPA hmalah ca teh a kadai.
15 Derpaa bad Ezekias den Bøn for HERRENS Aasyn: »HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!
Hezekiah ni BAWIPA hmalah a ratoum teh Oe Bawipa, Cherubim rahak vah kho ka sak e Isarel Cathut, nang nama dueng doeh talai van pueng uknaeram thung Cathut lah na kaawm, talai hoi kalvan hai nang ni na sak e doeh.
16 Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, aabn dine Øjne, HERRE, og se! Læg Mærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!
Oe BAWIPA, na hnâpakeng haw nateh, na thai pouh haw. Oe BAWIPA na mit padai nateh khenhaw! kahring Cathut pacekpahlek e Sennacherib ni lawk a dei e hah thai haw.
17 Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande
BAWIPA, Assiria siangpahrangnaw ni, miphunnaw hoi a ramnaw teh a raphoe ei.
18 og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge dem.
A cathutnaw hai hmai dawk koung a phum pouh ei. Bangkongtetpawiteh, hotnaw teh cathutnaw ka tang na hoeh. Tami kut hoi sak e, thing hoi talung doeh, hatdawkvah a raphoe awh.
19 Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Haand, saa alle Jordens Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!«
Hatdawkvah oe BAWIPA, kaimae Cathut nang nama dueng doeh, BAWIPA Cathut lah na kaawm tie talai uknaeramnaw pueng ni, nang na panue thai nahan, na kut hoi na rungngang lah, telah atipouh.
20 Saa sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angaaende Assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!«
Hote tueng dawk Amos capa Isaiah ni, Hezekiah koevah Isarel BAWIPA Cathut ni telah a dei. Assiria siangpahrang Sennacherib taran lahoi yah, kai koe a ratoum e teh ka thai toe.
21 Saaledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun haaner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster paa Hovedet ad dig!
Hetheh, hot kong dawk hoi BAWIPA ni a dei e doeh. Zion canu tanglakacuem ni, pacekpahlek hoi na panuikhai e hah, Jerusalem canu ni a lû a kahek.
22 Hvem har du haanet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst? Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!
Apimaw a min na mathoe sak teh, na pacekpahlek. Apimaw lawk hoi na hram sin, na mit na ueng sin, Isarel tami kathoung koe kai ma.
23 Ved dine Sendebud haaned du HERREN og sagde: »Med mine talløse Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem til dets øverste Raststed, dets Havers Skove.
Na patounenaw hno lahoi BAWIPA teh na pacekpahlek. Kaie rangleng moikapap hoi Lebanon ram kadung poung hoi monnaw koe ka pha teh, haw e sidar thing kahawinaw hoi hmaica thingnaw ka tâtueng vaiteh, talai ahawinae ratu, kho a rasang na koe hoe a dung nah koevah, ka kâen han.
24 Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens Strømme!«
Ram alouknaw e tui hah ka tai teh, ka tâco sak teh ouk ka nei, ka khoktabei ni Izip ramnaw pueng koung ka hak sak han telah ati.
25 Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke Byer til øde Stenhobe,
Kai ni ayan hai ka sak e nahoehmaw, Atu teh kai ni ka sak e ti teh na panuek hoeh maw. Vaipuen lah a coung nahan raphoe e khopui rapan lah na o nahanelah, hottelah atu koung kahma sak toe.
26 mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset paa Marken, det spirende Grønne, som Græs paa Tage, som Mark for Østenvinden. Jeg ser, naar du rejser
Hatdawkvah a thung a kaawm e taminaw teh, tha a youn awh dawkvah, a yawng awh teh yeirai a phu awh.
27 og sætter dig, ved, naar du gaar og kommer.
Hatei na onae hmuen na kâen, na tâco, kai taranlahoi na lungphuen tie ka panue.
28 Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, lægger jeg Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen, du kom!
Bangkongtetpawiteh, kai taranlahoi na lungphuen pawiteh, kai koe ut na sin e teh ka hnâ koe koung a pha toe. Hatdawkvah na hnawng dawk hradang ka ta vaiteh, na pahni hah khakkhui vaiteh, hahoi na thonae koe lam hoi bout na ban sak han.
29 Og dette skal være dig Tegnet: I Aar skal man spise, hvad der saaed sig selv, og Aaret derpaa, hvad der skyder af Rode, tredje Aar skal man saa og høste, plante Vin og nyde dens Frugt.
Hetheh, nang hanlah kamnuenae lah ao han. Takum teh amahmawk ka paw e hah, na khan awh vaiteh, palawng haiyah, amahmawk ka paw e na khan awh han. A kum pâthum teh, cang tu awh nateh, misur takha hah sak awh nateh a paw hah cat awh.
30 Den bjærgede Rest af Judas Hus slaar atter Rødder forneden og bærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgaar en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.
Judah imthungkhunaw thung dawk ka hlout ni teh kacawiraenaw ni, rahim lah khongyang a pabo vaiteh lathueng lah a paw a paw awh han.
31 HERRENS Nidkærhed virker dette.
Bangtelah tetpawiteh, kaawm e naw hah Jerusalem lahoi a ban awh han. Zion mon dawk kacawiraenaw hah a cei awh han. Ransahu BAWIPA ngaikhainae lahoi hothateh, a sak han.
32 Derfor, saa siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod dem;
Hatdawkvah BAWIPA ni Assiria siangpahrang kong teh, telah doeh a dei. Ahni teh hete khopui kâen mahoeh. Khokhu dawk pala pathui mahoeh. Khopui hmalah bahling hah patue mahoeh, kho lawi vah talai na paten mahoeh.
33 ad Vejen, han kom, skal han gaa igen, i Byen her skal han ej komme ind saa lyder det fra HERREN.
A thonae lam koe lahoi a ban vaiteh, khopui thung kâen mahoeh.
34 Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!
Kai kecu dawk hoi thoseh, ka san Devit kecu dawk hoi thoseh, hete khopui teh ka rungngang hanelah ka ring han, BAWIPA ni ati, telah tami a patoun.
35 Samme Nat gik HERRENS Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185 000 Mand; og se, næste Morgen tidlig laa de alle døde.
Hahoi teh hote tangmin vah, BAWIPA kalvantami hah a cei teh, Assirianaw ni a roenae hmuen dawk 185,000 a thei awh. Amom maya a thaw toteh khenhaw! ro doeh patkâhai toe.
36 Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.
Hahoi Assiria siangpahrang Sennacherib teh, a tâco, im vah a ban teh Nineveh kho vah pou ao.
37 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
Hahoi, a cathut Nisroch im vah a bawk lahun nah a capa Adrammelek hoi Sharezer ni, tahloi hoi a thei roi teh, Ararat ram vah a yawng roi. Hahoi a capa Esarhaddon ni a yueng lah a uk.

< Anden Kongebog 19 >