Anden Kongebog 19
1 Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i HERRENS Hus.
Hezekiah lengpan hiche thulhutna chu ajahdoh phat’in, apon abot-eh in, khaodip pon akisillin Pakai houin na alut tan ahi.
2 Og han sendte Paladsøversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og Præsternes Ældste, hyllet i Sæk, til Profeten Esajas, Amoz's Søn,
Hichun aman leng inpi vaipo Eliakim, thutanna lekhasun Shebna, thempu lamkai ho abon'un khaodip akisillun Amoz chapa themgao Isaiah kom’ah asollin ahi.
3 for at sig til ham: »Ezekias lader sige: En Nødens, Tugtelsens og Forsmædelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fødes, men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
Hichehi Hezekiah lengpan asei ahi, “Tunihi lungkham nikho, kisuhjumna le eikinoise na nikho ahi. Hichehi naosen sohlhago’a, ahinla anun nao aso-lhahsah nading atha neijou lou tobang ahi.
4 Dog vil HERREN din Gud maaske høre alt, hvad Rabsjake har sagt, han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at haane den levende Gud, og maaske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN din Gud har hørt — gaa derfor i Forbøn for den Rest, der endnu er tilbage!«
Ahinlah Assyria lengpan a sepai lamkai pipuipa ahinsol’a hingjing Pathen chouna a athusei jouse chu Pakai na Pathen in hiche engkalna kiseiho hi ngai hen chuleh ahing nalai keiho chengse dingin Pathen henga hung tao teijin,” ati.
5 Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
Hezekiah noija natong lamkaihon lengpa thuthot Isaiah kom alhut phat’un,
6 sagde han til dem: »Saaledes skal I svare eders Herre: Saa siger HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hørt, som Assyrerkongens Trælle har haanet mig med!
Themgaopa chun hitin adonbut in ahi, “NaPakaipau kom’a chun hitin seipeh un, Pakaiyin hitin aseije, Assyria lengpan keidouna thuchavei tah aseiho jeh hin lungkham hihen
7 Se, jeg vil indgive ham en Aand, og han skal faa en Tidende at høre, saa han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land vil jeg fælde ham med Sværdet!«
Vetan keimatah in ama douna pan kalah ding ahi, chutengleh hiche lengpa hin thulamleng khat ajah ding ainlam’a kile ding chuteng keiman kathading ahitai,” ati.
8 Rabsjake vendte saa tilbage og traf Assyrerkongen i Færd med at belejre Libna; thi han havde hørt, at Kongen var brudt op fra Lakisj.
Hichekah lah chun, Assyria sepai gal lamkai pipu chun Jerusalem akonin Assyria lengpa kom’a kihoutoh dingin agachen ahile, lengpa chu Lachish dalhan Libnah khopi sat dinga ana kondoh in ahi.
9 Saa fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af Ætiopien var rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til Ezekias og sagde:
Hiche joutah chun Ethopia lengpa Tirhakah in asepaite ahin lamkaijin ama sat dingin ahung kon’e tithu ajah phat’in, amachu toh kisatto dinga ache masangin Jerusalem a um Hezekiah chu hiti hin thu athot in,
10 »Saaledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud, som du slaar din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem ikke skal gives i Assyrerkongens Haand!
“Hiche thuhi Judah lengpa Hezekiah a ding ahi, Natahsantah na Pathen chun Assyria lengpan Jerusalem hi alah joulou ding ahi atin, na Pathen chu kilhep lhah sah hihin.
11 Du har jo dog hørt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle Lande, hvorledes de har lagt Band paa dem — og du skulde kunne undslippe!
Assyria lenghon agot gam leiset ipi alojiu vem, nangin hoitah’a nahe in ahi. Koi hileh adoupen pen hochu asuhchip jeng’u ahi. Achutile nang chun ichom nahideh em?
12 De Folk, mine Fædre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
Namdang ho Gozan khopi, Haran khopi, Rezeph khopi le Telassar munna um Eden khopi mite ho chu, a pathen ho uvin ahuhdoh jou uvem? Kei masanga lenghon ana suhgam’u hilou ham?
13 Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir, Sefarvajim, Hena og Ivva?«
Arpad khopi leng Hamath khopi chunga ipi soh em? Ivvah, Hena, Sepharvaim lengho iti gam’ah hiu hitam?” tin aseiyin ahi.
14 Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Haand og læst det, gik han op i HERRENS Hus og bredte det ud for HERRENS Aasyn.
Solle ho kona hiche thuthot hi Hezekiah in amuphat’in alan asimtai, Pakai houin na achen Pakai angah aphajallin,
15 Derpaa bad Ezekias den Bøn for HERRENS Aasyn: »HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne, du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!
Pakai ang’a Hezekiah hitin ataovin, “Vo Vantil lhaving nei Cherubim te kikah a laltounna a tou, Pakai, Israel Pathen, vannoi leiset a lenggam jouse chung’a Pathen nangbou nahi. Nangbouvin van leh leiset nasem ahi.
16 Bøj nu dit Øre, HERRE, og lyt, aabn dine Øjne, HERRE, og se! Læg Mærke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den levende Gud!
Vo Pakai, kachung uva thilsoh hohi ven, chule Sennacherib in hingjing Pathen douna athuseiho pihi ngaitem’in.
17 Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de Folk og deres Lande
Pakai, Assyria lenghon namtin vaipi asuhgam’a, agamsung jouseu asuhbei gam’u ahi.
18 og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun Menneskehænders Værk af Træ eller Sten, derfor kunde de ødelægge dem.
Chule amahon hiche namdang hon ahou’u apathen houjeng jong meiya alelut’a ahal gamu ahitai. Ahichu Assyriaten a pathen houchu asuhset uva agovam thei mong’u ahinai, ajeh chu amaho chu mihem khut’a kisem, songle thing’a kisemthu doi ho chu ahibouvui.
19 Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Haand, saa alle Jordens Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!«
Tuhin, O Pakai Pathen, Assyria mite thaneina akonin neihuhdoh un, chutileh vannoi leiset a lenggam ho jousen nangma bou hi Pakai Pathen nahi ahetdiu ahi,” ati.
20 Saa sendte Esajas, Amoz's Søn, Bud til Ezekias og lod sige: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Din Bøn angaaende Assyrerkongen Sankerib har jeg hørt!«
Hiche jouchun Amoz chapa Isaiah in Hezekiah chu thu athot’in, “Hiche hi Pakai Israel Pathen chun asei ahi. Assyria lengpa Sennacherib chungchang’a nataona kajah peh tai.
21 Saaledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun haaner, hun spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster paa Hovedet ad dig!
Chule Pakaiyin ama dounan hiti hin thu aseije, “Nungah theng Zion chanu chun nangma navetda in nahin nuisat’in ahi. Jerusalem chanu chun nangma pum chun isahlou tah’in alu nahin hih khum’e,
22 Hvem har du haanet og smædet, mod hvem har du løftet din Røst? Mod Israels Hellige løfted i Hovmod du Blikket!
Koiham nangin noise tah’a naphin phin chu, koidouna thu nasap ham? Koiham nangin changmel’a navet chu? Hiche Israel mithengte ahiuve!
23 Ved dine Sendebud haaned du HERREN og sagde: »Med mine talløse Vogne besteg jeg Bjergenes Højder, Libanons afsides Egne; jeg fælded dets Cedres Højskov, dets ædle Cypresser, trængte frem til dets øverste Raststed, dets Havers Skove.
Nathupole’a pangho’a konin nangman Pakai chu nachouvin, nangin na sakol kangtalaiho mangchan molsangtah tah ho kajouve natin, gamla tah’a um Lebanon chungvum’a um Cedar thingsangpen leh Cyprus thing hoipen jong kasat lhai natin, agamlapen’a aningkoi hojong kaphajou vin, agamsung agilpen jong kakholdoh’in ahi nati.
24 Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, tørskoet skred jeg over Ægyptens Strømme!«
Nam chom ho gamsunga jong twikul kalaidoh’in chuleh atwijong kadonji nati, kakeng teni jong Egypt vadung jouse kachotkang hel’e nati.
25 Har du ej hørt det? For længst kom det op i min Tanke, jeg lagde det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstærke Byer til øde Stenhobe,
Ahinlah nangin najah khahlou lai ham? Hiche hi sotna ahitan, sotna kanagon pat ahitai, tuahi kahinso dohsah ding ahi, keiman kul kigenkhum khopi ho nasuhchipna dingleh nasuhgoihel na dinga kanagon ahi.
26 mens Folkene grebes i Afmagt af Skræk og Skam, blev som Græsset paa Marken, det spirende Grønne, som Græs paa Tage, som Mark for Østenvinden. Jeg ser, naar du rejser
Hijeh a chu amiteho uvin tha anei joulou’u chuleh amahohi kichauva lungboija ahitauve. Amahohi hampa banga thaneijoulou ahiuvin, hampa hung poudohtil lhonal jing thei tobang ahiuve. Amahohi inchunga hampa hungpoudoh til tobang ahin, phat masanga nisan akah lihji tobang ahiuve.
27 og sætter dig, ved, naar du gaar og kommer.
Ahinlah ken nangma hoiya kona nahung, hoilanga nache chuleh hoiya naum kahesoh keiye, chuleh nangin ichangeiya keima douna-a nachon jeng ham tijong kahei.
28 Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for Øre, lægger jeg Ring i din Næse og Bidsel i Munden og fører dig bort ad Vejen, du kom!
Chule hitia hi keima douna a nachelhah jing chujongleh neidou jing naho keima tah’in kajah ahin, keiman nanahkuiya nahkhao kabupeh’a, nanephu tenia kamdal kakoipeh ding nahi, chutengleh nahung kona nalampi mama a chu nakinung le kit ding ahi,” ati.
29 Og dette skal være dig Tegnet: I Aar skal man spise, hvad der saaed sig selv, og Aaret derpaa, hvad der skyder af Rode, tredje Aar skal man saa og høste, plante Vin og nyde dens Frugt.
Hichun Isaiah in Hezekiah kom’ah, “Kathusei hi adih’e ti nahetna ding phatah chu hichehi hiding ahi, Tukum sunga hi achamcham'a hung kehdoh muchi gabou naneh diu ahi, akumkit leh hichea kon mama a hung gadoh a chu naneh kit dingu ahi. Ahin kum thum changphat vangleh muchi natua kona chu naki-at ding ahin chuleh lengpilei jong nabol’a aga nanehding ahitai.
30 Den bjærgede Rest af Judas Hus slaar atter Rødder forneden og bærer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgaar en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.
Chuleh nangle, Judah gamsunga amoh chengse, athimoh ahingdoh chasun chun ajung’u akhothuh chehdiu, chule hung khangtou cheh uva hung kisepdoh ding ahiuve.
31 HERRENS Nidkærhed virker dette.
Ajeh chu Jerusalem ma kona kamite amoh changes leh Zion molla kona ahingdoh ho chengse chutoh hung kithe jalding ahi. Hatchungnung Pakaiyin amikhotona ‘a pan alahna chu ahin tahdoh ding ahi,” ati.
32 Derfor, saa siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej komme ind, ej sende en Pil herind, ej nærme sig den med Skjolde eller opkaste Vold imod dem;
Assyria lengpa chungchanga Pakai thusei chu hichehi ahi, “Asepaiteu chu Jerusalem’a lutlou diu ahi, amahon thal changkhat jong ahin kaplut jouloudiu ahi. Amahon a-ompho’u puma kelkot pam’a hi kijot loudiu chujongleh khopi umna dinga leipel aset lou dingu ahi.
33 ad Vejen, han kom, skal han gaa igen, i Byen her skal han ej komme ind saa lyder det fra HERREN.
Lengpa chun ahungna lampi’a hunglut louding ahi,” tin Pakaiyin aseje.
34 Jeg værner og frelser denne By for min og min Tjener Davids Skyld!
“Kamin loupina dingleh kasohpa David khohsahna jal’in keiman hiche khopi hi kavenbit’a kahuhdoh ding ahi,” ati.
35 Samme Nat gik HERRENS Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185 000 Mand; og se, næste Morgen tidlig laa de alle døde.
Hiche jan chun Pakai vantil khat Assyriate ngahmun ah achen Assyriate sepai sangsom le sang get le ja nga hochu aga that tan ahi. Ahing doh Assyriate chu jingkah’a agah thodoh uleh mithilong chu muntin’ah amu tauvin ahi.
36 Da brød Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i Nineve.
Assyria lengpa Sennacherib chun ngahmun ahin dalhan, ama gamsunga ahung kiletan ahi. Ama Nineveh khopia ainlam ajonnin hichea chun aumtan ahi.
37 Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land; og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.
Nikhat hi semthu pathen Nisroch chu ahouin’a aga hou pettah’in, achateni Adrammelech leh Sharezer chun chemjam’in athat lhontan ahi. Amani chu Ararat gamlang’ah ajam lhonin acha dangkhat Esarhaddon kitipa chun Assyria lengmun ahinlo tan ahi.
