Anden Kongebog 18

1 I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsaar blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.

Pripetilo se je torej v tretjem letu Hošéa, Elájevega sina, Izraelovega kralja, da je začel kraljevati Ezekíja, Aházov sin, Judov kralj.

2 Han var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.

Petindvajset let je bil star, ko je začel kraljevati in v Jeruzalemu je kraljeval devetindvajset let. Ime njegove matere je bilo Abí, Zaharijeva hči.

3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, ganske som hans Fader David.

Delal je to, kar je bilo pravilno v Gospodovih očeh, glede na vse, kar je storil njegov oče David.

4 Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.

Odstranil je visoke kraje, zlomil podobe, posekal ašere in na koščke zdrobil bronasto kačo, ki jo je naredil Mojzes, kajti v tistih dneh so ji Izraelovi otroci zažigali kadilo in jo imenoval Nehuštán.

5 Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.

Zaupal je v Gospoda, Izraelovega Boga, tako da za njim ni bilo nikogar podobnega njemu med vsemi Judovimi kralji niti nikogar, ki bi bil pred njim.

6 Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.

Kajti pridružil se je h Gospodu in se ni oddvojil od sledenju njemu, temveč se je držal njegovih zapovedi, ki jih je Gospod zapovedal Mojzesu.

7 Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke staa under ham.

Gospod je bil z njim in uspeval je kamorkoli je odšel in uprl se je zoper asirskega kralja in mu ni služil.

8 Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, baade Vagttaarnene og de befæstede Byer.

Udaril je Filistejce, celó do Gaze in njenih meja, od stražarskega stolpa, do utrjenega mesta.

9 I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsaar, drog Assyrerkongen Salmanassar op mod Samaria, belejrede

Pripetilo se je v četrtem letu kralja Ezekíja, kar je bilo sedmo leto Hošéa, Elájevega sina, Izraelovega kralja, da je asirski kralj Salmanasar prišel gor zoper Samarijo in jo oblegal.

10 og indtog det. Efter tre Aars Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regeringsaar, blev Samaria indtaget.

Ob koncu treh let so jo zavzeli, torej v šestem letu Ezekíja, to je v devetem letu Izraelovega kralja Hošéa je bila Samarija zavzeta.

11 Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,

Asirski kralj je Izraela odvedel v Asirijo in jih naselil v Haláhu in Habórju, pri reki Gozán in v mestih Medijcev,

12 til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst, men overtraadt hans Pagt, alt hvad HERRENS Tjener Moses havde paabudt; de hørte ikke derpaa og gjorde ikke derefter.

ker niso ubogali glasu Gospoda, svojega Boga, temveč so prestopili njegovo zavezo in vse, kar je zapovedal Gospodov služabnik Mojzes, pa jih niso hoteli slišati niti jih izpolnjevati.

13 I Kong Ezekias's fjortende Regeringsaar drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.

Torej v štirinajstem letu kralja Ezekíja je asirski kralj Senaherib prišel gor zoper vsa utrjena Judova mesta in jih zavzel.

14 Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: »Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du paalægger mig, vil jeg tage paa mig!« Da paalagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 Talenter Guld;

Judov kralj Ezekíja je poslal k asirskemu kralju v Lahíš, rekoč: »Grešil sem, obrni se od mene. To, kar polagaš name, bom nosil.« Asirski kralj je Judovemu kralju Ezekíju določil tristo talentov srebra in trideset talentov zlata.

15 og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENS Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.

Ezekíja mu je dal vse srebro, ki je bilo najdeno v Gospodovi hiši in v zakladnicah kraljeve hiše.

16 Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENS Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.

Ob tistem času je Ezekíja odluščil zlato iz vrat Gospodovega templja in iz stebrov, ki jih je prevlekel Judov kralj Ezekíja in to dal kralju Asirije.

17 Assyrerkongen sendte saa Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.

Kralj Asirije je iz Lahíša poslal Tartana, Rabsarísa in Rabšakéja h kralju Ezekíju z veliko vojsko zoper Jeruzalem. Odšli so gor in prišli k Jeruzalemu. In ko so prišli gor, so prišli in obstali pri cevi gornjega ribnika, ki je na glavni cesti pralčevega polja.

18 Da de krævede at faa Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.

Ko so zaklicali h kralju, je ven k njim prišel Hilkijájev sin Eljakím, ki je bil nad družino, pisar Šebná in Asáfov sin Joáh, letopisec.

19 Rabsjake sagde til dem: »Sig til Ezekias: Saaledes siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?

Rabšaké jim je rekel: »Govorite torej Ezekíju: ›Tako govori veliki kralj, kralj Asirije: ›Kakšno zaupanje je to, v katero zaupaš?

20 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?

Ti praviš (toda to so samo prazne besede): › Imam nasvet in moč za vojno. Komu odslej zaupaš, da si se uprl zoper mene?

21 Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Saar i Haanden paa den, der støtter sig til den! Thi saaledes gaar det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.

Torej glej, ti zaupaš v palico iz poškodovanega trsta, v Egipt, na katerega, če se človek nasloni, se bo ta zadrl v njegovo roko in jo prebodel. Tako je faraon, egiptovski kralj, vsem tem, ki zaupajo vanj.

22 Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det saa ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!

Toda če mi rečete: ›Zaupamo v Gospoda, svojega Boga, ‹ mar ni to on, katerega visoke kraje in katerega oltarje je Ezekíja odstranil ter rekel Judu in Jeruzalemu: ›Pred tem oltarjem boste oboževali v Jeruzalemu.‹

23 Og nu, indgaa et Væddemaal med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!

Zdaj torej, prosim te, daj jamstva mojemu gospodu, asirskemu kralju, jaz pa ti bom izročil dva tisoč konjev, če boš na svoji strani zmožen nanje postaviti jezdece.

24 Hvorledes vil du afslaa et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?

Kako potem hočeš odvrniti obraz enega poveljnika izmed najmanjših služabnikov mojega gospodarja in svoje zaupanje položiti v Egipt zaradi bojnih vozov in konjenikov?

25 Mon det desuden er uden HERRENS Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!«

Sem mar brez Gospoda prišel gor zoper ta kraj, da ga uničim? Gospod mi je rekel: ›Pojdi gor zoper to deželo in jo uniči.‹«

26 Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: »Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstaar vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene paa Muren hører paa det!«

Potem so Hilkijájev sin Eljakím, Šebná in Joáh rekli Rabšakéju: »Govori, prosimo te, tvojim služabnikom v sirskem jeziku, kajti mi ga razumemo in ne govori z nami v judovskem jeziku v ušesa ljudstva, ki so na obzidju.«

27 Men Rabsjake svarede dem: »Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder paa Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!«

Toda Rabšaké jim je rekel: »Ali me ni moj gospodar poslal k tvojemu gospodarju in k tebi, da govorim te besede? Ali me ni poslal k možem, ki sedijo na obzidju, da bodo lahko s teboj jedli svoj iztrebek in pili svoj seč?«

28 Og Rabsjake traadte hen og raabte med høj Røst paa Judæisk: »Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!

Potem je Rabšaké vstal, z močnim glasom zaklical v hebrejskem jeziku in spregovoril, rekoč: »Poslušajte besedo velikega kralja, kralja Asirije,

29 Saaledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Haand!

tako govori kralj: ›Ne dopustite, da vas Ezekíja zavede, kajti ne bo sposoben, da vas osvobodi iz njegove roke,

30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, naar han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Haand!

niti naj vam Ezekíja ne da zaupati v Gospoda, rekoč: › Gospod nas bo zagotovo osvobodil in to mesto ne bo izročeno v roko asirskega kralja.‹

31 Hør ikke paa Ezekias; thi saaledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, saa skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,

Ne prisluhnite Ezekíju, kajti tako govori kralj Asirije: ›Sklenite dogovor z menoj z darilom in pridite ven k meni in potem jejte vsak mož od svoje lastne trte in vsak mož od svojega figovega drevesa in vsak naj pije vodo iz svojega vodnega zbiralnika,

32 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingaarde, et Land med Oliventræer og Honning; saa skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke paa Ezekias, naar han vil forføre eder og siger: HERREN vil frelse os!

dokler ne pridem in vas vzamem proč v deželo, podobno vaši lastni deželi, deželo žita in vina, deželo kruha in vinogradov, deželo olivnega olja in medu, da boste lahko živeli in ne umrli in ne prisluhnite Ezekíju, ko vas pregovarja, rekoč: › Gospod nas bo osvobodil.‹

33 Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Haand?

Mar so katerikoli izmed bogov narodov mogli svojo deželo rešiti iz roke asirskega kralja?

34 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Haand?

Kje so bogovi Hamáta in Arpáda? Kje so bogovi Sefarvájima, Hene in Avája? Mar so Samarijo osvobodili iz moje roke?

35 Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Haand? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?«

Kdo so tisti izmed vseh bogov dežel, ki so svojo deželo rešili iz moje roke, da bi Gospod rešil Jeruzalem iz moje roke?‹«

36 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød paa, at de ikke maatte svare ham.

Toda ljudstvo je molčalo in mu ni odgovorilo [niti] besede, kajti kraljeva zapoved je bila, rekoč: »Ne odgovarjajte mu.«

37 Derpaa gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

Potem so prišli Hilkijájev sin Eljakím, ki je bil nad družino, pisar Šebná in Asáfov sin Joáh, letopisec, k Ezekíju s svojimi pretrganimi oblačili in mu povedali Rabšakéjeve besede.