< Anden Kongebog 18 >
1 I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsaar blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.
Israel siangpahrang Elah capa Hoshea saning thumto haih naah, Judah siangpahrang Ahaz capa Hezekiah to siangpahrang ah oh amtong.
2 Han var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.
Siangpahrang ah oh naah anih loe saning pumphae pangato oh boeh; Jerusalem ah saning pumphae takawtto thung siangpahrang ah oh. Amno ih ahmin loe Zekariah canu Abi.
3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, ganske som hans Fader David.
Ampa David mah sak ih hmuen baktih toengah, anih loe Angraeng mikhnukah hmuen kahoih to sak.
4 Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.
Anih loe hmuensangnawk, krangnawk to vah boih moe, Asherah thingnawk to pakhruk; canghniah Israel kaminawk mah hmuihoih thlaek haih, Mosi mah sum kamling hoiah sak ih, Nehushtan, tiah ahmin kaom pahui krang to boh phaeng.
5 Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.
Hezekiah loe Israel Angraeng Sithaw to oep baktih toengah, anih pacoengah, anih hmaa ah, anih baktih kaom Judah siangpahrang mi doeh om ai.
6 Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.
Anih loe Angraeng to kacakah patawnh, caehtaak ai, anih hnukah bang poe; Angraeng mah Mosi khaeah paek ih lokpaekhaih to pazui.
7 Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke staa under ham.
Angraeng mah anih to oh thuih moe, a sak ih hmuennawk boih ah athaih taaksak; Assyria siangpahrang to misa ah a suek, anih ih toksak hanah angmak pae.
8 Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, baade Vagttaarnene og de befæstede Byer.
Philistinnawk to misa a tuk, Gaza vangpui ramri, misatoephaih imsang hoi sipae thungh ih vangpui khoek to praenawk to a lak.
9 I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsaar, drog Assyrerkongen Salmanassar op mod Samaria, belejrede
Hezekiah siangpahrang ah ohhaih saning palito, Israel siangpahrang Elah capa Hoshea siangpahrang ah ohhaih saning sarihto haih naah, Assyria siangpahrang Shalmaneser loe Samaria vangpui ah caeh moe, takui khoep.
10 og indtog det. Efter tre Aars Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regeringsaar, blev Samaria indtaget.
Saning thumto boenghaih saning, Hezekiah siangpahrang ah ohhaih saning tarukto haih, Israel siangpahrang saning takawtto haih naah, Assyria kaminawk mah Samaria vangpui to lak o.
11 Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,
Assyria siangpahrang mah Israel kaminawk to, Assyria prae thungah misong ah hoih moe, Gozan vapui taeng, Medes prae ih Halah hoi Habor vangpui ah ohsak.
12 til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst, men overtraadt hans Pagt, alt hvad HERRENS Tjener Moses havde paabudt; de hørte ikke derpaa og gjorde ikke derefter.
Nihcae loe angmacae Angraeng Sithaw ih lok to tahngai o ai; a lokmaihaihnawk hoi Angraeng ih tamna Mosi mah paek ih loknawk boih to tahngai o ai moe, sah doeh sah o ai.
13 I Kong Ezekias's fjortende Regeringsaar drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.
Hezekiah siangpahrang ah ohhaih saning hatlaipalito naah, Assyria siangpahrang Sennakerib mah sipae thungh ih Judah vangpuinawk boih to tuk moe, lak.
14 Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: »Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du paalægger mig, vil jeg tage paa mig!« Da paalagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 Talenter Guld;
Judah siangpahrang Hezekiah mah, Lakish ah Assyria siangpahrang khaeah, Hmuen ka sakpazae moeng boeh; kai hae na caehtaak halat ah; nang hnik sarui kang paek han hmang, tiah a naa. Assyria siangpahrang mah Judah siangpahrang khaeah, phoisa talent cumvai thumto hoi sui talent quithumto hnik.
15 og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENS Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.
To pongah Hezekiah mah Angraeng ih im hoi siangpahrang im ah suek ih phoisa to paek boih.
16 Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENS Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.
Judah siangpahrang Hezekiah mah Angraeng tempul ih sui hoi pazut ih thok hoi thok tungnawk pong ih sui to khok moe, Assyria siangpahrang hanah paek.
17 Assyrerkongen sendte saa Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
Assyria siangpahrang mah Tartan, Rabsaris hoi Rabshakeh cae to angmah ih kalen koek misatuh angraeng hoi nawnto Lakish vangpui hoiah Hezekiah siangpahrang khaeah Jerusalem ah patoeh. Nihcae loe Jerusalem ah angzoh o tahang moe, kahni pasuk kami ih lawk bang caehhaih loklam ranui ih kangbuem tuili taengah anghak o.
18 Da de krævede at faa Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.
Nihcae mah siangpahrang to kawk o naah, siangpahrang im ukkung Hilkiah capa Eliakim, ca tarikkung Shebna, hmuenmae pakuemkung Asaph capa Joah cae loe nihcae khaeah caeh o.
19 Rabsjake sagde til dem: »Sig til Ezekias: Saaledes siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?
RabShakeh mah nihcae khaeah, Hezekiah khaeah hae tiah thui pae oh; Lensawk, Assyria siangpahrang mah, Tih hmuen maw nang oep o haih?
20 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?
Misatuk kophaih hoi thacakhaih ka tawnh, tiah amsawnlok na thuih o; kai tuk hanah mi maw nang oep o haih?
21 Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Saar i Haanden paa den, der støtter sig til den! Thi saaledes gaar det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.
Vaihiah khenah, nangcae loe angkhaek thaih sakrungkung, tiah thuih ih, Izip kaminawk nuiah ni nam ha o; to sakrungkung nuiah amha kami loe, sakrungkung mah ban quk puet moe, ahmaa caaksak baktiah ni na om o tih; Izip siangpahrang Faro mah, anih nuiah amha kaminawk boih loe to tiah sah tih.
22 Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det saa ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!
Toe nangcae mah kai khaeah, Kaicae loe kaimacae ih Angraeng Sithaw khaeah ni kam ha o, tiah na thuih o nahaeloe, anih ih hmuensangnawk hoi hmaicamnawk loe, Hezekiah mah phraek boih boeh; Judah hoi Jerusalem kaminawk khaeah, Nangcae loe Jerusalem vangpui ah hae ih hmaicam hmaa ah sithaw to bok oh, tiah ang thuih o na ai maw?
23 Og nu, indgaa et Væddemaal med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
To pongah vaihi angzo oh loe, kai ih angraeng Assyria siangpahrang khaeah hmuenmae to ap oh; hrang angthueng kami na tawnh o nahaeloe, hrang sang hnetto kang paek han.
24 Hvorledes vil du afslaa et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?
Ka angraeng ih tamnanawk thung ih kathoeng koek misatuh angraeng mataeng doeh kawbangmaw na pazawk o thai tih? Izip prae hoiah hrang lakok hoi hrang angthueng kaminawk abomhaih ka hnu tih, tiah oephaih na tawnh o maw?
25 Mon det desuden er uden HERRENS Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!«
Angraeng ih lok om ai ah, hae prae paro hanah kang zoh maw? Angraeng mah hae prae hae tuk moe, phraek hanah lok ang thuih boeh, tiah a naa.
26 Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: »Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstaar vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene paa Muren hører paa det!«
To pacoengah Hilkiah capa Eliakim, Shebna hoi Joah cae mah, misatuh angraeng RabShakeh khaeah, Kaicae loe Syria lok ka thaih o kop pongah, tahmenhaih hoiah na tamnanawk khaeah, Syria lok hoiah na thui ah; sipae nuiah kaom kaminawk kangthaih ah Hebru lok hoiah na thui hmah, tiah a naa o.
27 Men Rabsjake svarede dem: »Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder paa Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!«
Toe misatuh angraeng mah, Nangcae hoi nangcae ih angraeng khae khue ah thuih han ih maw ka angraeng mah kai hae ang patoeh? Sipae nuiah anghnu kaminawk doeh nangcae hoi nawnto, angmacae ih aek to caak o moe, angmacae ih tamzuntui to naek o hanah, sipae nuiah anghnu kaminawk khaeah doeh thuih hanah ang patoeh na ai maw? tiah a naa.
28 Og Rabsjake traadte hen og raabte med høj Røst paa Judæisk: »Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
To pacoengah misatuh angraeng loe angdoet, Hebru lok hoiah hangh moe, angraeng, Assyria siangpahrang ih lok hae tahngai oh!
29 Saaledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Haand!
Siangpahrang mah hae tiah thuih; Hezekiah mah ang ling o hmah nasoe; anih ban thung hoiah anih mah pahlong thai tang mak ai.
30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, naar han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Haand!
Hezekiah mah nangcae khaeah, Angraeng mah aicae pahlong tangtang tih; hae vangpui hae Assyria siangpahrang ban ah paek mak ai, tiah ang thuih o ih lok hoiah Angraeng to oep o hmah.
31 Hør ikke paa Ezekias; thi saaledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, saa skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,
Hezekiah ih lok to tahngai pae o hmah; Assyria siangpahrang mah, Angzo oh loe, kai hoi angdaehhaih sah oh; to tiah nahaeloe kaminawk boih mah angmah ih takha thung ih misurthaih to caa o tih, kami boih mah angmah ih thaiduet thaih to caa ueloe, kami boih mah angmah ih tuikhaw thung ih tui to nae o tih;
32 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingaarde, et Land med Oliventræer og Honning; saa skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke paa Ezekias, naar han vil forføre eder og siger: HERREN vil frelse os!
nangmacae prae hoi kanghmong, cang hoi misurthaih, takaw hoi misur takha, olive situi hoi khoitui ohhaih prae ah, suek hanah kang zo ai karoek to, na dueh o mak ai, na hing o tih; anih mah nangcae khaeah, Angraeng mah nangcae pahlong tih, tiah Hezekiah mah zoek ih lok to tahngai pae o hmah.
33 Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Haand?
Acaeng kaminawk ih sithawnawk mah Assyria siangpahrang ban thung hoiah prae to pahlong o vai maw?
34 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Haand?
Hamath hoi Arpad ih sithawnawk loe naa ah maw oh o? Sepharvaim, Hena hoi Ivah sithawnawk loe naa ah maw oh o? Nihcae mah Samaria vangpui to ka ban thung hoi pahlong o vai boeh maw?
35 Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Haand? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?«
To acaeng kaminawk ih sithawnawk thungah kawbaktih sithaw mah maw a praenawk to ka ban thung hoiah pahlong vaih? To tiah om nahaeloe kawbangmaw Angraeng mah ka ban thung hoiah Jerusalem to pahlong tih? tiah thuih, tiah a naa.
36 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød paa, at de ikke maatte svare ham.
Toe siangpahrang mah, Anih ih lok pathim pae o hmah, tiah lokpaek pongah, anih ih lok to mi mah doeh pathim pae o ai; anghngai o taak duem.
37 Derpaa gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
To pacoengah siangpahrang imthung ukkung Hilkiah capa Eliakim, ca tarikkung Shebna hoi hmuenmae pakuemkung Asaph capa Joah cae loe Hezekiah khaeah caeh o moe, angmacae ih kahni to asih o pacoengah, misatuh angraeng RabShakeh mah thuih ih lok to thuih pae o.