Anden Kongebog 18
1 I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsaar blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.
Isala: ili hina bagade Housia (Ila egefe) amo ea ouligibi ode osoda amoga, Hesegaia (A: iha: se egefe) e da Yuda hina bagade hamoi.
2 Han var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.
Hesegaia da lalelegele ode 25 esalu, e da muni Yuda hina bagade hamoi, amola e da Yelusaleme moilai bai bagadega esala, Isala: ili fi ode 29 agoanega ouligilalu. Ea ame da Abaidia, Segalaia ea idiwi.
3 Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, ganske som hans Fader David.
E da ea musa: aowa, hina bagade Da: ibidi ea hou defele, Hina Gode hahawane ba: ma: ne, moloi hou hamoi.
4 Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.
E da ogogosu ‘gode’ma nodone sia: ne gadosu sogebi huluane wadela: lesi. E da wadela: i gele golasu ifa, amo fili sasali. Amola e da wadela: i uda ‘gode’ Asila agoaila loboga hamoi ‘gode’ huluane damuni fasi. Amola e da balasega hamoi sania (amo musa: Mousese hamoi amola amoma ilia da Nehasiada: ne dio asuli) amo e da goudane fasi. Bai musa: amoganini, Isala: ili dunu da giadofale amo liligima nodone sia: ne gadoma: ne, gabusiga: manoma gobele salasu.
5 Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.
Hesegaia da Isala: ili fi ilia Hina Gode Ea hou dafawaneyale dawa: beba: le, lalegagui dagoi. Yuda soge ganodini, hina bagade e agoai da hame ba: su, amola fa: no e agoai hame ba: i.
6 Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.
E da Hina Gode mae yolesili, hame nabasu hou hamedafa hamoi. E da molole dawa: iwane amo hamoma: ne sia: i huluane Hina Gode da Mousesema sia: i, amoma fa: no bobogei.
7 Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke staa under ham.
Amaiba: le, Hina Gode da e fuligala: beba: le, ea hamobe huluane da didili hamoi ba: i. E da Asilia hina bagade ema odoga: ne, amola ea hamoma: ne sia: i hame hamosu.
8 Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, baade Vagttaarnene og de befæstede Byer.
E da Filisidini fi dunu hasali. E da ilia moilai (fonobahadi amola bagade, amola Ga: isa moilai bai bagade amola soge amoga sisiga: le dialu) amo huluane e da doagala: i.
9 I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsaar, drog Assyrerkongen Salmanassar op mod Samaria, belejrede
Hesegaia ea ouligibi ode biyadu amoga (amo ode da Isala: ili hina bagade Housia ea ouligibi ode fesuale), amo odega Asilia hina bagade Sia: lama: nisa da Isala: ili doagala: le, Samelia moilai bai bagade eale disi.
10 og indtog det. Efter tre Aars Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regeringsaar, blev Samaria indtaget.
Sia: lama: nisa da Samelia doagala: le, eale disili, ode udianaga hasali. Amo ode da Hesegaia ea ouligibi ode gafeyale amola Housia ea ouligibi ode sesegeyale, amogalu agoane hamosu.
11 Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,
Asilia hina bagade da Isala: ili dunu mugululi, udigili hawa: hamomusa: , Asilia sogega oule asi. E da amo dunu mogili Hala moilaiga, mogili Gousa: ne soge (Ha: ibo Hano gadenene) amola mogili Midia soge moilai, amolaliga fima: ne asunasisi.
12 til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst, men overtraadt hans Pagt, alt hvad HERRENS Tjener Moses havde paabudt; de hørte ikke derpaa og gjorde ikke derefter.
Samelia fi dafai ea bai da, ilia da Isala: ili Hina Gode Ea hamoma: ne sia: i hame nabasu. Ilia Gousa: su amo E da ilima hahamoi amo fi dagoi. Amola ilia da sema huluane amo Hina Gode Ea hawa: hamosu dunu Mousesemadili i, amo hame nabi. Ilia da amo huluane hame nabi, amola nabasu hou hame hamosu.
13 I Kong Ezekias's fjortende Regeringsaar drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.
Yuda hina bagade Hesegaia ea ouligibi ode 14 amoga, Asilia hina bagade Sena: gelibi da Yuda soge gagili sali moilai ilima doagala: le, hasali.
14 Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: »Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du paalægger mig, vil jeg tage paa mig!« Da paalagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 Talenter Guld;
Hesegaia da Sena: gelibi, La: igisi moilai bai bagade ganodini esala, ema amane sia: si, “Na da giadofale hamoi! Dia doagala: lalu yolesima! Amasea, bidi dia ima: ne sia: be defele, na da dima imunu.” Asilia hina bagade da bu dabe sia: si, “Silifa 10,000 gilo defei amola gouli 1,000 defei, amo nama iasima!”
15 og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENS Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.
Hesegaia da silifa huluane amo da Debolo diasu amola hina bagade diasu noga: i liligi ligisisu sesei ganodini dialu, amo huluane ema iasi.
16 Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENS Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.
Amola e da gouli amo da Debolo logo ga: su legei, amola gouli amogamusu logo ga: su golasu ifa dedeboi, amo huluane hosoga: le, Sena: gelibi ema iasi.
17 Assyrerkongen sendte saa Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
Asilia hina bagade da La: igisi amoga dadi gagui dunu wa: i bagade, Yelusaleme doagala: ma: ne asunasi. Ea baligili bagade eagene ouligisu dunu udiana da amo dadi gagui dunu wa: i ouligi. Ilia da Yelusaleme moilai bai bagadega doaga: le, ilia da abula hahamosu dunu ilia hawa: hamosu sogebi logoga (hano amo da gadodili hano wayaboga fugala: le ha: ina dasu, amo logo gadenene dialu) amo sogebiga ilia da fi dialu.
18 Da de krævede at faa Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.
Amalalu, ilia da hina bagade Hesegaia misa: ne sia: i. Hesegaia ea eagene ouligisu dunu udiana da gadili asi. Ilia da Ilaiagime (e da Hiligaia egefe. E da hina bagade diasu ouligi), Siebena (hina bagade diasu esalebe fi sia: dedesu dunu) amola Youa (A: isa: fe egefe. E da Hamonanu Meloa dedesu dunu).
19 Rabsjake sagde til dem: »Sig til Ezekias: Saaledes siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?
Asilia ouligisu dunu afae da ilima amane adole ba: i, “Hina bagade Hesegaia da abuliba: le ninia da e hame hasalimu dawa: sala: ?
20 Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?
Dilia adi dawa: bela: ? Lafidili sia: fawane da gasa bagade dadi gagui wa: i amola gegesu bagade dawa: su hou amo hasalasima: bela: ? Dilia da Asilia hina bagadema odoga: beba: le, nowa da dili fidima: bela: ?
21 Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Saar i Haanden paa den, der støtter sig til den! Thi saaledes gaar det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.
Dilia da Idibidi fi ilia dili fidima: ne dawa: lala! Be amo da fedege agoane dilia da saga: amoga galiamo hamosu defele. Amo da gasa hame galea da fili gala: le, dia lobo somu. Dunu ilia da Idibidi hina bagade ea fidisu lamu dawa: sea, e da amo defele ba: sa.”
22 Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det saa ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!
Asilia ouligisu dunu da hidale eno amane sia: i, “Dilia da nama, dilia Hina Gode Ea fidisu lamu, amo sia: ma: bela: ? Hesegaia da Yuda fi dunu amola Yelusaleme dunu amo Yelusalemega fawane nodone sia: ne gadoma: ne olelesa. Be e da Hina Gode Ea oloda amola nodone sia: ne gadosu sogebi huluane gugunufinisi dagoi.
23 Og nu, indgaa et Væddemaal med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
Na da Asilia hina bagade ea dioba: le, agoane bidi lasu ilegele sia: sa. Dilia da hosi da: iya fila heda: su dawa: dunu 2,000 agoane hogole ba: sea, na da dilima hosi 2,000 agoane imunu.
24 Hvorledes vil du afslaa et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?
Fonobahadidafa Asilia ouligisu dunu ea hou da dilia hou bagade baligisa. Amaiba: le, dilia abuliba: le, Idibidi dunu da dilima ‘sa: liode’ amola hosi da: iya fila heda: su dadi gagui dunu, amo dilima asunasima: ne dawa: sala: ?
25 Mon det desuden er uden HERRENS Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!«
Dilia adi dawa: bela: ? Na da udigili, Hina Gode na mae fidiliwane, dilia soge doagala: bela: ? Hame mabu! Hina Gode Hisu da na Yuda doagala: le, amo gugunufinisima: ne sia: i dagoi.
26 Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: »Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstaar vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene paa Muren hører paa det!«
Amalalu, Ilaiagime, Siebena, amola Youa da Asilia ouligisu dunuma amane sia: i, “Hina! A: lama: iege sia: ga ninima sia: ma! Ninia amo sia: dawa: Hibulu sia: ga mae sia: ma! Bai Yelusaleme dunu huluane gagoi da: iya fi dialebe, ilia da amo sia: ga: sia: be nabala.”
27 Men Rabsjake svarede dem: »Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder paa Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!«
Be Asilia ouligisu dunu da bu adole i, “Dilia da Asilia hina bagade da dili amola Yuda hina bagade dilima fawane asunasi dawa: sala: ? Hame mabu! Na amolawane da dunu gagoi da: iya fi diala, ilima sia: sa. Bai dili defele, ilila: iga amola baeya nanebe ba: mu.”
28 Og Rabsjake traadte hen og raabte med høj Røst paa Judæisk: »Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
Amalalu, Asilia ouligisu dunu da wa: legadole, Hibulu sia: ga amane wele sia: i, “Asilia hina bagade ea dilima sia: be nabima!
29 Saaledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Haand!
E da dilima amane sisane sia: sa, ‘Hesegaia da dilima ogogosu sia: mae nabima! Hesegaia da dili gaga: mu hame dawa: !
30 Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, naar han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Haand!
Amola e da dilima, Hina Gode Ea gaga: su hou dafawaneyale dawa: ma: ne sia: sea, ea sia: mae nabima! Hina Gode da dili gaga: le amola Asilia dadi gagui wa: i dilia moilai mae hasalima: ne logo ga: mu, amo mae dawa: ma! Hina Gode da dili fidimusa: hame dawa: !
31 Hør ikke paa Ezekias; thi saaledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, saa skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,
Hesegaia ea sia: mae nabima! Asilia hina bagade da dilima amane hamoma: ne sia: sa, Dilia moilai fisili gadili ahoasea, dilia da goaya: ma! E da dili huluane dilisu waini sagaiga waini fage moma: ne amola figi sagaiga figi fage moma: ne amola si hanoga hano moma: ne, amo logo doasimu.
32 indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingaarde, et Land med Oliventræer og Honning; saa skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke paa Ezekias, naar han vil forføre eder og siger: HERREN vil frelse os!
Amasea, Asilia hina bagade da dili mugululi, oule asili, dili soge, dilia soge agoai amo ganodini ha: ini fima: ne, oule masunu. Amogawi, dilia da waini hano moma: ne waini sagai amola agi ga: gi hamoma: ne gala: ine amola olife ifa sagai amola olife susuligi amola agime hano huluane dialebe ba: mu. Dilia da ea hamoma: ne sia: i nabawane hamosea, dilia da mae bogole, esalumu. Hesegaia, ea ogogosu sia: amoga da Hina Gode da dilia gaga: ma: bela: le mae dawa: ma!
33 Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Haand?
Fifi asi gala oda ilia ‘gode’, ilia da Asilia hina bagade da ili mae hasalima: ne, gaga: bela: ? Hame mabu!
34 Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Haand?
Amo ‘gode’ huluane wali da habila: ? Ha: ima: de fi ilia ‘gode’ amola Aba: de, Sefafa: ime, Hina, Ifai amo soge huluane ilia ‘gode’ huluane da habila: ? Nowa da Samelia gaga: bela: ?
35 Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Haand? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?«
Amo soge huluane ilia ‘gode’ ilia da ninia Asilia hina bagade mae hasalima: ne habogala gaga: bela: ? Ili gaga: mu da hamedei ba: i. Amaiba: le, dilia abuliba: le Hina Gode da Yelusaleme gaga: mu defele esala, dawa: sala: ?”
36 Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød paa, at de ikke maatte svare ham.
Yuda hina bagade Hesegaia ea sia: i defele, Yelusaleme fi dunu da ouiya: le esalu. Dunu afae da hame sia: baoui.
37 Derpaa gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
Amalalu, Ilaiagime amola Siebena amola Youa da da: i dioiba: le, ilia abula gadelale sali. Ilia da Yuda hina bagadema asili, Asilia ouligisu dunu ea sia: si, ema olelei.
